258 / 295
1. NOVEMBER, 1916
nalen, livor det Kgl. Herskabs Passage daglig falder, er saa brøst-
fældig, at ingen Kørsel er mere, og hans prinselige Højhed Karl,
da han for faa Dage siden over Prinsensgadens Bro kørte, snart
var kommen til Ulykke, saasom en af hans Pager med Hesten
styrtede og gjorde en Revolte paa Broen, som jeg tid t og ofte
for at forekomme videre Ulykke Havnefogden h ar foreholdt sligt
M agistraten a t tilkendegive, men dog var der in tet gjort". Det
lyder næsten utroligt, at Adgangen til Hs. Majestæts Slot var
livsfarlig, men Grunden har naturligvis væ ret den, at den ene
Autoritet, ligesom ofte nutildags, har villet skyde Pligten til Ved
ligeholdelse over paa den anden. Og Pengem idlerne har været
knapt tilm aalte i alle Kasser. —
Christian den 5te bidrog for sin P art ikke lidt til Københavns
ydre Forskønnelse.
Selvfølgelig m aatte den kongelige Residensstad under Enevæl
den udøve forøget Tiltrækning. Adelsmænd og Haandværkere,
baade fra Indland og Udland, strømmede til Rigshovedstaden.
Den store Hofholdning, de talrige nye Embedsmænd og ikke mindst
2. AABGANG N
r
. 21
værksbygninger med gavllignende Kvist, — men der fandtes dog
ogsaa gode, grundmurede Huse imellem, „Byen til god og mærke
lig Z irat“.
Kongen (Chr. V) var ivrig for, a t Borgerne skulde -bygge, ja,
han udsatte Belønning for dem, der byggede smukt og solidt,
idet han gav dem hel eller delvis Skattefrihed, og paa den anden
Side truedes de vrangvillige med Fortabelse af deres Grund.
Paa H jørnet af „det nye Kongetorv“ og Østergade (nuværende
Hotel d’Angteterre) laa en stor Gaard, som i sin Tid ejedes af
H a c k H o lg e rs e n U lf s ta n d , som dode i 1594. — I Midten af
det 17de Aarhundrede tilhørte Gaarden Rigshovmester Jo a c h im
G e r s d o r f f , som døde i 1661. Gaarden kom da paa Statholder i
Norge N ie ls T r o ll e s Hænder, som dode i 1667.
Storkansler, Greve F r e d e r i k A h l e f e l d t . - L a u r v i g e n , Stam
faderen til de langelandske Grever af dette Navn, købte da
Gaarden; han forøgede Grunden med Grund fra de nys nedlagde
Fæstningsværker, og lod da paa den samlede Grund, under Chri
stian V’s Regering, opføre en anselig Adelsgaard hvoraf vi gen-
FOE OG NU
Tli
u r a li.
A h le f e ld t s , senere G ram s Gaard (nedrevet og ombygget flere Gange senere), nu „Hotel d’Angleterre“.
den betydeligt voxende Garnison skabte nyt Liv og nye V irk
somheder. Maaske kan man med nogen Ret indvende, at hvad
Landets Residensby saaledes vandt i Velstand og Anseelse, skete
paa Bekostning af Landets øvrise Købstæder. Udviklingen var
maaske ikke helt sund. Det var en enkelt begunstiget By, der
overfløj alle Landets andre Byer, og Københavns uforholdsmæssige
Væxt kunde vel ikke strengt ta g et betragtes som et Frem skridt,
der kom det Hele til Gode.
Allerede dengang var København i Forbold til Landets Størrelse
at betragte som et altfor stort Hoved til en lille Krop, en Klage,
der i Aarhuudredernes Løb har vundet mere og mere i Styrke,
og som ikke m indst nu har sin Berettigelse.
Fra 1668 til 1689, altsaa i godt og vel tyve Aar, blev der i
Københavns vestre Kvarter opført 135 nye Gaarde og Huse, i
Rosenborg Kvarteret 63, i St. Annæ østre og vestre Kvarter
211
foruden et meget stort Antal Gaarde paa Christianshavn og paa
Byens nordre Kanter.
Man ser, at den stigende Folkemængde, som rimeligt var, med
førte en blomstrende Byggeperiode, som ¡øvrigt ogsaa fremmedes
ved alle Slags kunstige Midler. Det var fornemmelig i Stormgade,
Ny Vestergade, Ny Kongensgade — K varteret omkring Enevolds-
herrens Residens — a t de nye Privathuse opførtes, — og desuden
i Sølvgade, Adelgade og paa Kongens Nytorv. E fter Nutidens
Maalestok vilde disse Huse neppe hverken faa Præ dikat af præg
tige eller særlig solide. De fleste var sagtens to Etages Bindings
Kgl. Bibliothek.
giver et Billede af Thurah her paa Siden. P alæ et var
2
Stok
værk højt, med et højere M idtparti med Frontespice. Ved lians
Død 1686 arvede Sønnen C a rl Palæet, hos hvem „ d e t lo v lig e
K u n s ta k a d e m i“ holdt sine Moder, (se vor senere Beretning om
Kunstakademiet). — E fter ham ejedes Gaarden af Overhofmarchal, |
Gehejmeraad F r e d e r i k G ram , som forsynede Frontespicen med [
sit Yaaben, der i flere Generationer forblev uberørt paa sin Plads.
\
G ram dode 1741; efter ham kaldtes Palæ et længe: „den Gram-
j
ske Gaard“.
E fter Branden i 1795 solgte Gehejmeraadinde J u e l-W in d
Gaarden for 48,000 Rgdl. til T raktør G o ttf r ie d R a n , der ind
rettede Palæet til Hotel under Navnet: „Hotel d’Angleterre" og
tilbyggede et Stokværk i 1800.
I Hotellet fik „den engelske Klub“ sine Lokaler, og fra 1840
afholdt H. C. L um b y e sine berøm te Koncerter her, som gav An
ledning til, at han, da T i v o l i - E t a b l i s s e m e n t e t i 1843 aabnede :
sine Porte, knyttedes til dette af Stifteren C a r s te n s e n . Hans
store Popularitet som en Følge af hans geniale Kompositioner,
slog Etablissementets Eksistensberettigelse fast.
(Fortsættes.)
Obs.
„FØR OG NU“
bestilles gennem H o v e d e k s p e d i
t i o n e n , Kultorvet
16, 3. Sal,
eller gennem B o g h a n d l e r n e .
252