264-265 / 295
15. NOVEMBER 1916
FØR
men først fra 1857 fik denne Institution en selvstændig Stilling.
Fra .1.880 til 1888 opførtes som bekendt en særlig Udstillings
bygning paa botanisk Haves Grund; den indviedes 1ste April 1888,
kostede 500,000 Kr. foruden Grunden, som Staten skænkede, og
tilhører Udstillingsfonden og Akademiet.
Haven, som tilhørte Palæet, blev i 1777 skænket til botanisk
Have af Kongen (Chr. VII). Botanisk Have flyttedes som bekendt
1874 til østre Glacis, hvor den fremdeles er beliggende.
Som det ses af Billedet Side 239, laa der ved Siden af Gylden
løves Palæ 2 mindre Bygninger, som laa paa Palæets Grund og
tjen te som Bolig for Slotsforvalteren.
Ved Siden af disse Bygninger vil man paa Billedet se et langt
Hus med et Stokværk; det var det bekendte Gjethus, som byg
gedes sam tidig med Gyldenløves Palæ i 1672, og toges i Brug
1673 efter at det gamle Gjethus i Pilestræde, opført af Chr. IV,
var solgt. Huset var beliggende paa den Plads paa Kongens Ny
torv, hvor Tordenskjoldsgade udmunder, og hvor det nuværende
Kgl. Tlieater er beliggende. Der fandtes i Huset et Kanon- og
NU
2
. AARGANG Nr. 22
solgte han i 1916 den østlige Fløj til stor Sorg for Vennerne af
Planen om Sammenslutningen af disse 2 Fløje, der havde næret
det sikre Haab, at Planen vilde gaa i Opfyldelse.
Den „vestlige“ Fløj af Bygningen, hvor som nævnt det nuværende
Udenrigsm inisterium har sine Lokaler, blev 1804 solgt til Faktor
Pingel, som atter i 1809 solgte Fløjen til K aptajn Krøyer. Kam
m erjunker Berner købte den i 1827 og solgte den i 1844 til Kon
ditor Graudenzi.
Grev Moltke købte Ejendommen 1855 og beboede samme indtil
han 1861 solgte den til Godsejer A lfred Hage.
Hage forsøgte flere Gange at erhverve Østfløjen for atter at'
samle Palæ et i sin oprindelige Skikkelse, men forgæves og efter
Fru Hages Død 1891 solgtes Vestfløjen til Konsul Petro Wessel
fra Argentina, som i 1898 overdrog den til Staten, som her in
stallerede det fra Chr. V II’s Palæ paa Amalienborg fordrevne
Udenrigsministerium.
Vi slutter denne Beskrivelse med endnu en Gang at udtale
Haabet om, at de to Fløje af det „Harsdorffske P alæ “ snart maa
2. AARGANG N
r
. 22
IFØR
Ved Ombygning af Palæ et, 1892 hvorved Facaden fuldt ud bi
beholdtes og ved en Udvidelse, som fandt Sted 1905 ved Køb og
Ombygning af Naboejendommene Holmens Kanal Nr. 4 og 6, er
hvervede Banken sig et sjældent godt og smukt Banklokale.
I Forbindelse med vor Omtale foroven af „Harsdorffs P alæ “,
vil vi omtale en af de mange store Begivenheder, som i
Tidernes Løb har fundet Sted paa Kongens Nytorv uden for
Palæet; — vi sigter her til Slesvigernes Besøg i vor Hovedstad-
i 1861, — hvoraf vi Side 263 bringer et ualm indelig godt og
sjæ ldent Billed, fotograferet i det Øjeblik, da Slesvigerne med
deres Væ rter samles i et stort Vogntog for at begive sig til
Erem itage-Sletten.
Til denne Begivenhed kny tter vi nogle Uddrag af Illustreret T i
dende fra 11. August 1861.
„Det var en stor Glæde for alle Danske, da Tanken om Rejsen
først blev udtalt, da Beslutningen derom blev fattet. Thi det maa
NU
15. NOVEMBER 1916
Skyggesider. Se, hvilken travl Munterhed, der hersker paa Kon
gens Nytorv ved Middagstide, da Vognene skulde besæ ttes; først
gælder det naturligvis om at faa de slesvigske Gæster til Sæde,
og med al Gemytlighed gaar dette for sig, paa en Gang hulter
tilbulter og i den bedste Orden. I den prægtige Ekvipage med
stolt Firspand, som en af Stadens Købmænd har stillet til Dis
position, sidder en sønderjysk Bonde og paraderer nok saa sta te
ligt, og paa alle Køretøjer ses Folk blandede i Fred og Samdræg
tighed. Det store Tog af om trent 200 Vogne bevæger sig da i
den bedste Stemning ud af Byen, drager ad Strandvejen langs
Øresundet, passerer forbi de misundelsesværdige Lyststeder, der
idag er dobbelt tillokkende, smykkede med Flag, kransende med
Blomster, skønne Damer.
Fra Skodsborg gaar Turen gennem Dyrehaven, og snart har
man naaet Maalet, Sletten ved Eremitagen. Medens dekorerede
Ordensmarchaller fra „Arbejderforeningen af 1860“ og fra Quar
tier latin, 15 af hver Slags, haste til Maaltidspladsen for at mod
tage nøjere Ordre med Hensyn til Ordenen, samles omkring Slot-
te t de øvrige Deltagere i Festen med en endnu større Masse T il
skuere, Herrer og Damer fra Staden og Familier, der „ligger paa
L andet“.
Klokken 5 hentedes Selskabet fra Slottet, og afsted gik Toget
i Procession, Fire og Fire. Det var i Sandhed et smukt Syn,
denne Nedgang fra Eremitagen over den grønne Slette til Skoven
modSyd; ti- eller ellevehundrede Mennesker vandrede Arm i Arm,
m untert følgende i lange Bugtninger den Vej, som de forreste
valgte, defilerende forbi Tilskuernes Mængde, medens Musilten
blæste op med „Erik Menveds Marchen“. Foran den indhegnede
Festplads standsedes de Ankommende et Par Øjeblikke, for at
man kunde faa Tid til at kontrollere lidt med Indtrædelsen gen
nem den vaabensmykkede Indgangsport, ogsaa for at Gæsterne
roligt og uden stormende Ilfærdighed kunde faa taget Plads.
Med megen Omsigt — eaavidt vi vide skyldes Planen hertil Hr.
Agent C la u s e n , et af Festkomiteens virksomste Medlemmer —
vare Bordene stillede som S traaler i en Halvcirkel, hvis Centrum
var Talerstolen. Denne var rejst og smagfuldt pyntet af Hr.
A rkitekturm aler H e in r. H a n s e n , um iddelbart ved „den skandi
naviske Sten“.
Vi ville haste forbi Sangene og af Talerne alene erindre om
Tanken i Cand. R im e s ta d s Foredrag, der var den egentlige
Festtale, ogsaa i den Forstand, at j det mindste nogle P artier vare
K lokkestøberi, hvortil det benyttedes i over 100 Aar. Senere
havde det i .1772 oprettede A rtillerikadetinstitut Lokaler her ind
til dets Ophævelse i 1830, hvorefter „Den m ilitære Højskole“
flyttede ind i Huset og forblev der til dens Ophævelse i 1867.
Kong Chr. VII forærede i 1779 til daværende D irektør i Aka
demiet, A rkitekt Harsdorff, den fornævnte Slotsforvalterbolig, som
han nedrev og paa Grunden opførte 1779—80 det Hus, som fik
Navnet Harsdorffs Palæ, og som dels tjen te til Bolig for ham og
hans Familie og dels for Grev Rantzau indtil 1802, da Harsdorffs
Enke solgte Ejendommen til Generalkrigskommissær W int, som
ejede den til 1804 og blev den sidste E jer af hele Bygningen.
I 1805 solgtes nemlig „Østfløjen“ til Rasbech, som Aaret efter
solgte den til Grosserer Irvin; 5 Aar efter solgte han denne
Bygning til Dr. Ferral, som planlagde en Ombygning, der dog
heldigvis ikke blev udført. Arvingerne efter Dr. Ferral solgte i
1824 Huset til Advokat Salicath, som i 1864 overdrog det til Hof
fotograf I. Petersen og efter dennes Død fik hans Søn Charles
Petersen, som ligeledes var Hoffotograf, Huset i Eje.
E fter at sidstnævnte Ejer i en Række af Aar, for at imøde
komme Ønsket hos Venner af denne smukke Ejendom om at faa
Øst- og Vestfronten forenede paany, forgæves havde forsøgt at
overdrage Huset til Staten, som 1898 var bleven Ejer af den vest
lige Fløj og anvendte den til Lokaler for Udenrigsministeriet,
blive forenede til Æ re for Skaberen af dette skønne Palæ, den
geniale Mester Gaspar Frederik Harsdorff, hvem vi blandt andre
skylder Opførelsen af følgende Bygninger:
Det kgl. Theater 1773, Kapellet i Roskilde Domkirke, Petersens
Jom frukloster paa Amagertorv, Havepavillonen ved Chr. VII’s
Palæ paa Amalienborg, Colonnaden paa Amalienborg, Løveapothe-
ket (saakaldte Mantheys Gaard), Købmand Peschiers Gaard ved
Holmens Kanal, hvoi i sin Tid Industriforeningen i en Række af
Aar var til Huse og senere indtil Dato tjen er Landmandsbanken
til Lokaler.
Hans sidste Arbejde var som bekendt 1798 E r ic h s e n s P a læ ,
som han ikke naaede at se fuldført, men som altid vil staa som
et af de ypperste af hans efterladte Værker.
I 1660 tilhørte de Ejendomme, som stod forud paa Palæets
Grund, Raadmand Arent Berntsen, som døde i 1680, de kom der
efter paa forskellige Hænder og endelig i 1797 ejedes de af
Agent Erichsen (død 1837), som nedrev Huset og lod Palæ et op
føre af Harsdorff.
Erichsen var stenrig og Palæ et blev udstyret med overdaadig
P ragt; det blev den smukkeste og bedst byggede Privatbygning
i København.
I 1846 solgtes Palæ et til Hofsadelmager C. B. Hansen, som i
1888 solgte det til Handelsbanken i København.
vel erindres, at Planen uden ydre Tilskyndelse, uden Indbydelse
kom frem i Flensborg, en for en stor Del tysktalende By; at den
dernæst kom frem, ikke i de indvandrede Embedsmænds Kreds,
men i „Burgerverein“ ; det maa vel erindres og ligeoverfor de
uvillige tyske Beretninger a tte r og atter gentages, at Gæsternes
store Flerhed bestod af ægte, indfødte Slesvigere fra Flensborg
og Haderslev, sam t disse Byers Omegn — og om Flensborg og de
„blandede“ Enemærker vidnede ogsaa tilstræ kkeligt de Tunge-
maal, vi alle hørte: højtysk, plattysk og platdansk; og det maa
endelig erindres, at den overvejende Mængde ikke var den fine
Portion derovre fra, men ægte Repræsentanter for Befolkningen:
Handlende og Haandværkere, Smaaborgere og Bønder.
Hvorledes det ny Vikingetog hilsedes paa Hidrejsen,^ hvor Lej
lighed gaves, hvorledes de Rejsende modtoges paa Københavns
Banegaard af en umaadelig Menneskemasses Velkomstraab, ind
logeredes i Staden saa godt som Tid og Lejlighed tillod det,
bleve viste om og fik Adgang til at tage alle Seværdigheder i
Øjesyn, — derom have Dagbladene forlængst givet Besked. Ved
nu a t komme bagefter kan det kun være vor Hensigt at dvæle
ved en Enkelthed, og vi vælger Besøgets sidste Dag, Tirsdagen
d. 30. Juli. I Sandhed, vi vilde ønske enhver af vore Læsere at
have været med der! Thi sjældent eller aldrig er en Fest blevet
afholdt med større Held, saa fuld af Lys og Glæde, saa fri for
2 5 8
2 5 9