260 / 295
15. NOVEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 22
Kongetorvet fik sin Hovedprydelse i November 1688, da der
m idt i Spadserehaven rejstes en Statue af Christian den 5te,
støbt i Bly og modelleret af en indkaldt Franskmand Abraham
Cæsar Amoureux.
Under Hovene af den vældige Ganger, paa hvilken Kongen
rider, vrider sig en allegorisk Figur, der forestiller M is u n d e ls e n ,
og ved Postam entets fire H jørner sidder V is d o m m e n (Minerva),
T a p p e r h e d e n (Herkules), Æ d e lm o d ig h e d e n (Alexander) og
endelig H æ d e r e n (en Kvindefigur med en Pyramide). Alle disse
Figurer har flere Gange været lueforgyldte, men er det heldigvis
ikke mere. Monumentet selv har i mange Tider været Genstand
for Folkevittigheden og fortjener maaske ikke bedre. Men saa
længe vi er belemrede med det rædselsfulde Hørup’ske Monstrum
i Kongens Have paa en aaben Plads, der daglig passeres af Tu
sinder, er det ikke værd a t tale ondt om „Hesten“, der ialfald
skjuler sig beskedent bag Løvværket, og som, tiltrods for sin ringe
kunstneriske Værdi, er træ ngt saa dybt ind i alle Københavner
nes Bevidsthed, at den maaske endda vilde savnes, hvis den en
skøn Dag forsvandt.
Som man vil have set af de forskellige Billeder af Kongens
Nytorvs Udvikling, vi i de sidste Numre har bragt, er Torvets
M idtparti i Tidernes Lob undergaaet forskellige Forandringer.
- til Skamme, besluttede Byens vise Fa'dre, uden smaaligt Hen
syn til de allerede anvendte Kæmpe-Udgifter, at gengive Torvet
dets oprindelige Fysiognomi fra Slutningen af det 17. Aarhundrede.
Vi gengiver her i T idsskriftet et af os nylig optaget Fotografi af
Torvet i sin ny Skikkelse, med „Krinds“ og „Heller" og øvrige
Herligheder (se Billedet Side 260), og kan ikke tilbageholde et
Suk, naar vi i Tankerne gaa tilbage til vor Barndom og ser for
os den fornemme rolige Plads med Borgerne promenerende om
kring Hesten, og med de lange Rækker af gamle hyggelige
„Hestedroscher“ (se Billedet Side 250).
1 Sandhed en sørgelig Forandring.
Og dog synes det som om end ikke dette er nok, id e te n Mand,
tilm ed en H avearkitekt fornylig er fremkommen med et Forslag
om ogsaa at lueforgylde hele Kolossen i Midten af Anlæget (som
i 1680’erne), og at han ikke er ene om Tanken fremgaar af,
at en „anonym“ Rigmand har stillet et større Beløb til Raadig-
hed for Planens Gennemførelse.
Til alt Held er dog ikke al Smag uddøet i vor efterhaanden
stæ rkt vanzirede Hovedstad, hvilket fremgaar af Enqueter i Dags
pressen, som bemeldte Forslag har foraarsaget og hvoraf vi ikke
kan næ ste os den Fornøjelse at bringe et Par Udtalelser af
kendte Mænd i „Berlingske Tidende“.
Parti af K o n g e n s N y to r v i 1860erne med Udsigt over Nyhavn; midt i Billedet ses de gamle Sandkister, til højre Ch ar 1o 11 e n b o r g og ved Siden af
(i Nyhavn) Bygningerne, som hørte til B o ta n is k H a v e , der i 1874 flyttedes herfra til sin nuværende Plads paa Østre Olacis lige over for
K o m m u n e h o s p ita le t
(Østerfarimagsgade).
Ved „Ivrindsens“ Beplantning i 1680’erne anbragtes i Yderkan
ten 4 Rækker Træer, som vel efterhaanden som de voxede til i
for høj Grad har forhindret Borgerne Udsigten til det i M idten
anbragte Kunstværk, i hvert Fald har man antagelig omkring
Aar 1740 fjernet de 2 Rækker, saaledes at der kun fandtes en
almindelig Allé (se Billedet Side 237), og en halv Snes Aar senere
da ogsaa denne har virket generende, fjernede man hele Anlæget,
saaledes at kun Statuen med sit S takit stod tilbage (se Side 239),
og saaledes laa Torvet hen i over
100
Aar, kun med den For
andring, at der uden om Statuens Rækværk anbragtes en Del
med Kæder forbundne Stensøjler. —
Omkring Midten af forrige Aarhundrede fandt man dog den
store Plads for bar og besluttede atte r at foretage en Forandring
til Pryd for Pladsen, man forandrede den før om talte Kæde
afspærring til den endnu existerende Indhegning, og i Løbet af
1850’erne beplantedes Plænen med Træer, Buske og pyntelige
B lom sterarrangementer og omgaves af etFortoug. (SeSide 247 og 250).
E fter denne Forandring fik Pladsen Lov at henligge i Fred og
Ro i 60—70 Aar, da den mægtige Færdsel, særlig foranlediget
ved Automobil-Driftens almindelige Indførelse og Sporvejsnettets
voldsomme Udvidelse fordrede Foranstaltninger til Sikkerhed for
Fodgængere, som under den enorme Trafik, hvor Masser af Auto
mobil-Droscher, Omnibiler, Sporvogne og Arbejdskøretøjer ustand
selig krydser hinanden, ofte befandt sig i ret farefulde Situatio
ner. Dette Krav resulterede i en Række Forslag og kostbare
Experimenter, af hvilke vi Side 258—259 gengiver et Billede.
Først efter 4 å 5 Aars Betænkningstid antoges den Plan, efter
hvilken Torvet nu er omdannet.
For ikke at gøre det gamle Ord — at nyt og gammelt mødes
D irektør E m il H a n n o v e r udtaler:
„Jeg begriber for en Gangs Skyld ikke Hr.
E r s t a d -
J ø r g e n s e n
(ovennævnte Arkitekt), for hvem jeg ellers næ rer stor Respekt. Det
kunde formodentlig aldrig falde ham ind at ville opforgylde et
Bronze-Uhr fra EmpireTiden eller et gammelt Sølvbæger, thi han
ved sikkert saa godt som jeg, a t ny Forgyldning paa en gammel
Ting (jeg nævnte et Uhr og et Bæger, jeg kunde ogsaa have nævnt
en Ramme) aldrig kan erstatte den gamle; hvorimod den altid
indtil videre vil være e t Minus for den gamle Tings Værdi.
Saaledes vil det ogsaa gaa med „Hesten“ paa Kongens Nytorv,
hvis man nu gik hen og forgyldte den. Den vilde i det følgende
hundrede Aar eller længere være grundig forringet i sin \ ærdi.
Nemlig indtil Guldet fik en P latin a og blev saa passelig
afslidt,
som det bør være, hvis dets V irkning ikke skal gribe forstyrrende
ind i Stemningen i den gamle Statue. Men jeg indser ikke, med
hvilken Ret vor Tid skulde berøve den nærmeste E ftertid den
udelte Glæde, vi selv har haft af „Hesten“. Den er god nok,
som den er, og trænger ikke til nogen Forbedring.
Den burde heller ikke trænge til Beskyttelse mod
Forbedring.
Thi efter bitre E rfaringer burde det være fastslaaet
forlæ n gst
i
den offentlige Bevidsthed herhjemme, at ethvert A tten tat uden
tvingende Grund paa vore gamle, offentlige Monumenter er en
Formastelighed for ikke at sige en Forbrydelse“.
A rkitekt C a rl B ru m m e r udtaler:
- „Jeg har selv tidligere spekuleret over dette Spørgsmaal om
Forgyldningen af Hesten, og da der for en Del Aar tilbage var
Spørgsmaal om at flytte den, fordi man ikke den Gang
forstod
at paaskønne dens Virkning, var jeg en ivrig og aktiv Mod
stander deraf.
254