24 / 295
Schack. Især vel Gyldenløve. Overalt hvor denne Christian den
-Ides kække Søn, Ulrik Christian, som hans populære Navn lød,
viste sig, betragtedes han med levende Sympati, — han var P er
sonifikationen af den Aand, der m aatte besjæle Alle, saafrem t
Landet skulde g aa frelst ud af Krigens Fare.
Samme Popularitet blev derimod ikke den tredje af Rigets
Stormænd, Axel Urup, til Del. U agtet han i Virkeligheden viste
baade Pligtopfyldelse og Dygtighed, og u agtet han under A rbej
derne paa Byens Befæstningsanlæg havde lagt Iver og Dygtighed
for Dagen, m aatte han være Syndebukken, netop i Anledning af
disse Fæstningsanlæg, som nu viste deres store Mangelfuldhed.
Alen Dommen over ham var ufortjent. At der havde manglet
Penge, og at Offervilligheden og Fædrelandskærligheden havde
været for lunken, dengang Tiden var inde, burde han dog ikke
bære Skylden for.
Aled vekslende Held gik de paafølgende Dage deres Gang. Da
15 JANUAR 1916
tredje Gang i Løbet af kort Tid led betydelig Skade. Men des
værre m aatte de Danske ved denne Lejlighed lide Tabet ikke
blot af et Par dygtige Officerer men tillige af en af deres tapreste
Anførere, den højt ansete Oberst Kjeld Lange. Hans Død blev
dobbelt bemærkelsesværdig, idet han blev ihjelskudt paa Volden
netop paa det samme Sted, hvor Kong Frederik den Bdie kun et
Øjeblik før havde staaet.
I længere Tid havde man ved en næsten uafbrudt Række Ud
fald, baade smaa og større, udm attet og foruroliget Fjenden, da
der i den anden Uge af Septbr. indløb en sørgelig Tidende, der
m aatte nedslaa Modet hos Befolkningen og derfor hemmeligholdtes
i nogle Dage.
K r o n b o r g h a v d e m a a t t e t s t r y g e F l a g e t og o v e r g iv e
sig t i l W r an gel.
Allerede fra September Maaneds Begyndelse havde skumle Ryg
ter havt travlt. Det hed sig, at Alt stod nok ikke til paa Kron-
2. AARGANG N
r
2
FØR OG NU
Østervolds Gab og Broen over Stadsgraven til Ravelinen med Bomhuset; fra Ravelinen førte som bekendt endnu en Bro over Stadsgraven til Østerbros Alleer
(som jo er skaanet for Ødelæggelse). Billedet er taget i 1865. (Se iøvrigt Orienteringskortet Side 27.)
Kallebodstrand var blevet fejet ren for de svenske Skibe, b e n y t
tede man det gunstige Øjeblik til at liste en Mængde Proviante-
ring ind til Byen. Smaa Købmandsskuder, førte af dristige Skip
pere, der havde ligget paa Lur under Amager, bragte den køben
havnske Befolkning højst velkomne Ladninger af Fisk og andre
Levnedsmidler. Og paa Landsiden havde Svenskerne m aattet stille
Kanonaden i foreløbig Bero. De havde faaet nok a t varetage med
at faa deres ødelagte Forskansninger og B atterier bragt i ordent
lig Forsvarsstand efter Nederlagene.
E t Udfald, som et Par Fodfolksregimenter og Dragonerne fore
tog den 30. August mod Svenskerne, kronedes im idlertid ikke med
Sejr. Den modige Oberst K je ld L a n g e , der kommanderede, k a
stede vel de fjendtlige Forposter ud af Stilling, men idet han
vilde iværksætte Forfølgelsen, blev han uventet angrebet paa
højre Flanke og m aatte i Skynding foretage Retræ ten, under
hvilken vore Tropper mistede en Del Folk.
Derimod lykkedes nogle Dage senere — den 3. September —
et Angreb, som under Kommando af Oberstlieutnant A logens
K ra g , blev gjort paa Fjendens Forskansninger, der saaledes for
borg, som det skulde. Alan havde erfaret, at man i al Stilhed
havde beordret et Hundrede Aland fra den iforvejen temmelig
svage Garnison i København til at liste sig gennem de fjendtlige
Blokader for at komme Kronborg til Undsætning hurtigst muligt.
Det hed sig endvidere, at W rangel havde aflagt et Besøg hos
Helsingørs Kommandant i al Hemmelighed den (>te September,
netop den Dag, da Kronborg i Virkeligheden overgav sig.
Alan v ild e i København ikke fæste Lid til disse fæle Rygters
Ugleskrig. Alan vidste jo, hvor stærk Fæstningen paa Kronborg
var, hvor rigelig dens Forsyning var baade med Skyts og Føde
midler. Man v ild e ikke tro paa Muligheden af, at Rygterne
talte sandt.
Man var ikke blind for, at Hovedstadens Frelse maaske kunde
komme til at afhænge af, at Kronborg u antastet blev i Dan
skernes Besiddelse.
Det meste af Landet var oversvømmet af Fjenden. Udenfor Ho
vedstaden vajede i V irkeligheden det danske Flag kun paa ganske
enkelte Steder, — paa Lolland, livor Nakskov var befæstet, paa
de holstenske Fæstninger Rendsborg og G liickstadt og paa Kronborg.
20