272 / 295
1. DECEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 23
Initiativ vil staa som et lysende Eksempel for yngre Købmænd,
som vil arbejde sig frem til Selvstændighed.
Nu drives Firm aet af et „Aktieselskab“, og som D irektører for
samme er a n s a tte :
— Vilh. P. Madsen, Wm. V ett og I. F. Schibler.
Hvad Firmaet S e v e r i n & A n d r e a s J e n s e n a.ngaar — da døde
S e v e r in J e n s e n den 2T/» 18913, efter et daadrigt Liv med en Mængde
offentlige Tillidshverv, og A n d r e a s J e n s e n førte Firm aet videre
til sin Død i 1915 med Brodersønnerne Johannes og Paul Jensen
(de optoges i 1900) som Deltagere.
Aften rokkede tilbage til „Hotel du Nord“ ad den dejlige idylli
ske Strandvej.
Den, der skriver disse Linier, har adskillige Gange væ ret Pas
sager paa disse Ture, der staar for hans Erindring i et eget ro
mantisk Trylleskær, og han dvæler gærne i Mindet om dem, fordi
de symboliserer en Tid, der var ham kær, — saa vidt forskellig
fra den, hvori vi lever nu. Og i Haab om, a t ialfald Pluralite
ten af „Før og Nu“s mange Læsere føler i T akt med ham, vil
han forsøge a t give et Billede af hin ante-deluvianske Omnibus-
trafik, der er et Stykke Tidshistorie og derfor har sin Interesse.
Omnibussen selv var et Køretøi, der med R ette burde være ind-
Thurahs Tegning a f Bjelkes Gaard (opført 1661), senere Holsteins Palæ,
—
Hotel du grand Nord oq
N ord“s Bygning, Kongens Nytorv, H j. a f Vingaardsstræde.
„Magasin du
Endnu en Virksomhed, der havde sit Domicil i „Hotel du Nord“,
og som sikkert mangfoldige Københavnere vil erindre med vemod
blandet Glæde, bør „Før og Nu“ skænke nogle venlige Ord til
Minde, — nemlig „ B rø d re n e N ie ls e n s V o g n m a n d s f o r r e t
n in g “. Firmaets S tifter lied B ø rre N ie ls e n , en dygtig og fore
tagsom Mand, ved hvis Død i 1877 Virksomheden fortsattes af
hans Enke og to Sønner,
N ie ls N ie ls e n og P e
t e r N ie ls e n , der med
Glans fortsatte Forret
ningens Tradition. Disse
to Brødre kom efterhaan-
den til at staa i saa nær
Rapport med store Lag
af den københavnske Be
folkning, at den udvik
lede sig til et højst ejen
dommeligt Fortroligheds-
og Venskabsforhold, der
er k arak teristisk for hine
Tider, og som nu — des
værre — næppe kunde
tænkes muligt.
Børre Nielsens Vogn
m andsforretningvar ube
ting et Byens største, lige
som den i lange Tider var den eneste, der besørgede Flytninger.
Som en Sidevirksomhed, dyrkede Firm aet en indbringende Om
n ib u s - K ø r s e l, der etableredes omkring Aaret 1850 og vedvarede
det meste af en Menneskealder.
Denne Omnibus-Kørsel bevægede sig konservativt gennem disse
mange Aar mellem de to faste, ufravigelige samme Punkter:
„ H o te l du N o r d “ og T a a r b æ k K ro.
Hver Formiddag og Middag afgik en Omnibus fra Kongens Nytorv,
og naar den efter et P ar Timers Kørsel, sindigt og støt, havde rum let
sig ud til Taarbæk, fik Rosinanterne, som efterhaa,nden ved disse sig
dagligt gentagende Udflugter erhvervede sig stor Menneskekundskab,
et langt Hvil og et forsvarligt Havrefoder, hvorefter de henad
„H otel du N ord“ etter Om bygningen til H otel i A aret 1800,
lemmet som Musæumsgenstand i en af vore Samlinger, — en
langagtig, tung Rumlekasse med mange indvendige Siddepladser,
og udvendig — bagpaa — forsynede med to, en paa hver Side
af Vognen, der var Genstand for en vild Konkurrencekamp blandt
os unge Mennesker. Og — i Sandhed! — det v a r en kongelig
Forlystelse at sidde paa disse Sæder, selv om de va.r udstyrede
spartansk! I to Timer
a t have Udsigt, som paa
P ark ettets første Række,
til al den gamle, ufor
glemmelige
Strandvejs
Skønhed, fremfor Alt
med Udsigt over det dej
lige Øresund! Og i to
Timer at opleve og se
saa mange af Hverdags
livets smaa hyggelige
Scener, som denne Tur
iøvrigt gav Anledning til!
Sagen var jo, at man
dengang gav sig Tid, —
baade Mennesker og Om
nibusser.
Det store Køretøj sneg
lede sig sindigt frem, og
navnlig naar Strandvejen
var naaet, og jo mere man nærmede sig Taarbæk, Turens fjærne
Endemaal, desto langsommere gik Farten.
De spørger med god Grund: hvorfor? Og her er Svaret.
Omnibussens Tag var nemlig Oplagsplads for en Uendelighed
af P akker og Kasser, Sække •og Byldter, store og smaa, og naar
K lokkeslettet for Afgangen fra „Hotel du Nord“ ju st ikke blev
overholdt med drakonisk Strenghed, var det, fordi Anbringelsen
af alt dette Liggendefæ paa Vognens Tag krævede lang Tid og
kyndig Overvejelse.
Omnibussen besørgede jo ad Strandvejen baade Gods-og Person
trafik. Og naar Kørslen var langsom og rig paa Standsninger
havde Godset den væsentlige Skyld deri, idet de paa Omnibussens