278 / 295
1. DECEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 23
J ø r g e n R o s e n k r a n tz , i 1668 Rentem ester S te n - H o n d o r f, og
i 1689 Geheimeraad O tto S k e e l. — Den nuværende E jer er det
store Yinfirma C. II. M ø n s te r & S ø n , som i 2 Generationer
har h aft Domicil paa dette Hjørne. — 1 1904 blev Huset nedrevet
og ersta tte t med den nuværende Bygning.
Dér, hvor nu „Store Nordiske T eleg rafselsk ab s nye Ejendom lig
ger paa Kongens Nytorv, mellem Gothersgade og Ny Adelgade, laa
ved Tiden omkring 1650 det saakaldte M e r le s Hus (tilhørende
Staldmester Nikolai Merlow), som blev tildels nedrevet om trentlig
1668 ved Udlæggelsen af Gothersgade og Store Kongensgade; —
som Vederlag for hvad N ik o la i M e rlo w havde m istet derved,
fik han sin Grund bestem t saaledes, at den langs Kongens Nytorv
fik 69 Alen og langs Gothersgade 96 Alen ; den om fatter altsaa
nu Kongens Nytorv fra H jørnet af Gothersgade til Ny Adelgade,
— samt de tilsvarende P araleller langs Ny Adelgade (dengang
Næsten alle de Pragtbygninger, vi her har nævnet, blev opførte
i Christian den 5tes Regeringstid, og det havde yderligere været
en af denne Konges Yndlingstanker paa det smukke, nyanlagte
Torv a t bygge et nyt Residensslot, — men det blev ved Tanken,
og senere gik Planen kun ud paa at nedrive det gamle Køben
havns Slot og genopføre det paa samme Sted, og man var end-
ogsaa kommen saa vidt, at den svenske A rkitekt T e s s in havde
udarbejdet en Model, men „formedelst paakommende Krigsurolig
heder og andre besværlige K onjunkturer“ — hvilket paa godt, bredt
Dansk vil sige det samme som Pengemangel — blev Planen op
givet. Og alligevel var i V irkeligheden Slotsbygningen saa for
falden, a t en sam tidig Skribent med fuld Ret paastaar, a t „i intet
Kongerige i Verden er større Opfordring til a t opføre en ny
Kongebolig, eftersom Kongens Slot med Hensyn til Beliggenhed,
TTanseelighed og Ubekvemmelighed er det værste i Verden og
Hallen 1 det nuvæ rende „ M a g a s in du N o r d “.
Lille Grønnegade), Grønnegade og Gothersgade. I Begyndelsen af
det attende Aårhundrede laa der paa den samme „Carré“ en stor
Gaard med tilliggende Grund, som kaldtes „Gieses Gaard“ efter
Ejeren Justitsraad Giese. Det var en anselig Herskabsgaard med
Vaaningshuset ud til Kongens Nytorv, og bagud et delvis ubebygget
Terræn, Gaardsplads og Have.
„ G ie s e s G a a r d “ gik senere over til Admiralinde Sparre, som
udstykkede den i Parceller, af hvilke een af de m idterste, med
Facade saavel til Ny Adelgade som til Gothersgade solgtes til den
bekendte E t i e n n e C a p io n , som paa Parcellen byggede G rø n n e -
g a d e - T e a t r e t med Facade ud til Ny Adelgade, som dengang i
Modsætning til „Store Grønnegade“ kaldtes „Lille Grønnegade“ ;
deraf opstod Navnet: „T eatret i Grønnegade“. „Carréen“ blev suc
cessiv helt udparcelleret, G ie s es Gaard forsvandt, og mange Byg
ninger rejste sig i Tidernes Løb paa Grunden.
I Aaret 1895 erhvervede „Privatbanken“ og „Store Nordiske
T elegrafselskab“ de Ejendomme, som laa ud til Kongens Nytorv,
som blev nedrevne og gav Plads for den store Pragtbygning, som
vi saa paa Billedet Side 248.
R h e e d tz T h o tt s P a læ ’s Historie har vi om talt paa Side
163
da
vi
paa Vandring fra St. Kongensgade til Bredgade langs
det østre Fortoug af „Kongens Nytorv“ fandt Anledning dertil.
ligesaa enestaaende i Slethed, som Havnen i Godhed, saaledes at i
adskillige af Adelen saasom Hs. høje Excellence Gyldenløve og
Storadm iral Juel boe uendelig meget bedre end hele den konge-
j
lige Fam ilie“. Trods Alt m aatte man som før indskrænke sig til
at foretage enkelte Smaaforandringer og til at opføre nogle Ud
bygninger.
Kongens Nytorvs Anlæggelse gav sikkert Stødet til mange og j
nyttige Forbedringer af Byens baade ydre Skikkelse og indre
i
Liv. Man fik Øjnene op for, a t det kun harmonerede slet at have
saa fornem en Plads som det nye, arkitektonisk skønne Torv,
uden a t ogsaa den øvrige By fik sin Oppudsning. Det vilde jo
dog ellers kun være ligesom at sæ tte en ny og prunkende Lap
paa et gammelt og forslidt Klædebon.
Ved Christian den 5tes Tronbestigelse frembød Gaderne, hvad
vi i det tidligere fortalte har nævnet, et uordentligt og utiltalende
Udseende. Urenlige og daarligt brolagte var de, og mange af
dem saa krumme og overdrevent snevre, at de ikke kunde be- |
fares af Vogne. Som et Exempel skal her kun nævnes, at w ar i j
N e llik e s tr æ d e, nuværende Asylgade, ikke engang kunde køre
med Hjulbør, — Strædet var saa snevert, a t det fortælles, at Be
boerne fra deres Vinduer kunde række Haanden over Gaden!
V ingaardstræde og Smaagaderne om St. Nikolaj kunde ikke be
fares af „Sluffer“ endsige af Karosser, og langs Voldgaderne laa
Uhumskhederne ophobede fra Aar til Aar! I en Optegnelse fra