279 / 295
2. AARGANG N
r
. 23
FØR OG NU
1
. DECEMBER 1916
1673 staar der, at man „efter en overflødig øsende Regn, hvor
Gaderne laa sidt, kunde gaa i Vand til over Knæerne“. Som- man
ser, var det under Christian den 4des Efterfølgere ikke bleven
udmærkede Videnskabsmand, der havde indlagt sig europæisk Be
rømmelse ved Opdagelsen af Lysets Hastighed, blev Sjælen i den
Kommission, der i Anledning af Forordningen nedsattes.
M agasin du N ord.
Smidt & le M aires stilfulde Ejendom (1661).
A Portas Ejendom.
(Solgt til Magasin du Nord og nedrevet 1892.)
synderlig bedre bevendt med Gadeforholdene end de, som vi oven
for erfarede, var under ham.
Saa tog da Christian den 5te fat paa Værket med kraftig Haand.
1 Maj 1680 udgiver han en Forordning om „Gadernes Renovation,
Brolægning og desvidere Tilhørende udi Kjøbenhavn“.
I denne Forordning blev det fast
sat, at alle Gader og Stræder
skulde omlægges efter V ater
pas, og at det frem tidig var
Indbyggerne forbudt selv
at sørge for Brolægningen,
da den derved blev uens
artet. Endvidere skul
de Gaderne indrettes
med „Rygstene“ i Mid
ten og Fald paa
begge Sider ned til
Rendestenene, Reno
vationen skulde gaa
for sig ved Morgen
tid, før Portene aab-
nedes, døde Hunde
og K atte og andre
Aadsler, ved hvilke
ingen „æ rlig“ Mand
kunde røre, skulde fø
res af Natmændene ud
af Byen. Signalet til
Sammenfejning af al
Slags Urenhed skulde ved
Daggry gives af Gadefog
derne med en Træskralde —
mange af Nutidens Københav
nere vil erindre Lyden af disse
Skralder! — og alle Overtrædelser
og Forsømmelser fra Gadefogdernes
Side medførte Straffe af den ube
hageligste Art, f. Ex. a t staa i „den spanske Kappe“ paa offent
lig Gade paa det Sted, hvor Forsømmeligheden var sket.
Aaret efter, at denne Forordning blev udsendt ankom den konge
lige Mathematicus O le R øm er fra Paris til Danmark. Denne
Blandt de Forbedringer, der i de paafølgende Aar udførtes, og
som særlig berører det Kvarter af Byen, hvorom vi her hoved
sagelig taler, kan nævnes, at K v æ s th u s g a d e n anlagdes ude
ved Enden af Nyhavn „paa et moradsigt og sumpet Sted“ og no
get senere — i 1692 — St. A n n a P la d s , og i Forbigaaende kan
det anføres, at en stor Ildebrand
i 1685, ved hvilke 40 Gaarde i
Vimmelskaftet,
Brolægger
stræde og Badstustræde ned
brændte, for saa vidt gjor
de sin Nytte, om end
paa temmelig radikal
Maade, idet den gav
Anledning til en Del
gavnlig Ombygning
A
og Fornyelse og bl.
;'i a. tillige til Anlæ-
get af N y g a d e .
Datidens Skønheds
begreber tillod Ting,
som man i vore op
lyste Tider aldrig
havde taalt. Yi har
ovenfor set, hvorledes
man paa
det nyan
lagte Torv, der var
tæ nkt som
en hidtil
ukendt Prydelse for Byen,
fik Lov til at forhandle
Heste udenfor Krindsen, og
endnu saa langt hen i Tiden
som under Christian den 6tes
Regering havde de m ilitære Hand
lende deres Stade paa Kongens Ny
torv ved Gjethuset, altsaa ved det
nuværende Kgl. Theater. Ja, man
saa endogsaa gennem Fingre med, at
der her opførtes permanente Bræddehytter, der i højeste Grad mis
prydede Torvet. I 1731 forsøgte Magistraten først forgæves a t faa
dem fjernede i Mindelighed, og endelig indgav man en Klage til
Kongen, hvori han blev gjort opmærksom paa, hvor farlige disse Træ-
iels N ielsen.
Peter N ielsen.
e afdøde Indehavere af den i T eksten om talte gam le V ognm ands
torretning i „Hotel du Nord“.
2 7 3