283 / 295
2. AARGANG'NR. 24
FØR OG NU
15. DECEMBER 1916
Endnu engang ser vi i disse gamle Dokumenter Struensees
Navn figurere.
Den 31. Aug. 1771 communicerer nemlig Struensee, at L y n g
allernaadigst er udnævnt til Møntmester, L ie b s t til Møntguar-
dein, W o lf f til Medailleur og F r o m a n n til Smelter, samtlige
ved Mønten i Altona.
Denne Struensee var en B r o d e r til den berøm te Kabinets-
minister, Johan Frederik. Hans Fornavn var C a rl A u g u st, og
han beklædte ved det ridderlige Akademi i Liegnitz Stillingen
som Professor i M athem atik og nød stor Anseelse. Da Broderen
havde opnaaet sin mægtige Position ved det danske Hof, lod han
sig af denne overtale til a t komme til Danmark, hvor han skulde
stilles i Spidsen for Finansadm inistrationen. Han var som Johan
Frederik en frem ragende Begavelse og vilde utvivlsomt have
kunnet virke til stor Gavn for Landet, livis ikke K atastrofen 17.
Jan. 1772 havde bragt Ulykken ogsaa over hans Hoved. Han
blev arresteret, og efter et halvt Aars Fængsling afskedigedes
han, uagtet der ikke kunde rejses grundet Anklage imod ham,
og uagtet han havde holdt sig paa Afstand fra Broderen, hvis
Færd han misbilligede. Han ophøjedes som en Art E rstatning
for den U ret, for hvilken han havde været Genstand, i dansk
Adelsstand, og vendte tilbage til Preussen, hvor han i 1791 blev
Statsm inister og Chef for Told- og Fabriksdepartementet.
I Møntmester Poulsens Optegnelser hedder det under Datoen
1. Maj 1873, a t Kontoret flyttes over i den nye Møntbygning,
efterat man allerede Maaneden iforvejen havde begyndt Ned
brydningen af den gamle, og den 20. Juni 1873 smeltes første
Gang til Udmøntning af 4 Skillinger i den nye Mønts Smelte
ovne. Den 13. Aug. paabegyndes Udmøntningen af 20 og 10
K ronestykker, og i Marts det paafølgende Aar paabegyndes Ud
møntningen af 10 Ø restykker i et Antal af 8 Millioner, der i
Julimaaned er færdige til Prægning.
København har i Tidernes Løb havt f i r e botaniske Haver, be
liggende paa højst forskellige Steder i Byen. Og det vil sikkert
interessere vore Læsere at høre lidt om disse Havers Udviklings
historie, der vistnok for de Fleste vil frembyde adskillige Over
raskelser.
Den danske b o ta n i s k e H a v e s Historie gaar tilbage til Aaret
.1600, da den f ø r s t e Have blev anlagt nær ved „Studiegaarden“
paa den Plads mellem Krystalgade og Fiolstræde, hvor nu Uni
versitetsbiblioteket er beliggende.
Vi ved i Virkeligheden kun saare lidt om denne Haves tid
ligste Historie, der iøvrigt faldt sammen med en Periode, da
Naturvidenskaberne og ikke mindst Botaniken havde talrige og
udmærkede Dyrkere i Danmark, blandt hvilke kan nævnes O.
S p e r l in g og Th. B a r th o lin . Saa meget ved vi, at vor ældste
botaniske Have baade i sit Areal og med Hensyn til de Penge
midler, der skulde vedligeholde den og fremme dens Væxt, var
sørgelig indskrænket. De Indtægter, den har havt, var snarest
tilfældige, den havde end ikke, hvilket for Nutidsøren næsten
klinger utroligt, sin egen G artner til at varetage dens Drift, og
den har efter alle Beretninger at dømme kun været en Samling
af Lægeplanter, hvorfor den da ogsaa i Reglen kaldtes Studie-
gaardens „hortus medipus“.
Den var henvist til den Omsorg, der skænkedes den af den
ved Haven tilfæ ldigt boende Professor, idet Haven var Appendix
til en Professorbolig, der ved Option tilfald t en af Universitetets
Professorer, der paatog sig Forpligtelsen til at have Tilsyn med
Haven og dens Vedligeholdelse. Og denne Professor havde jo
ikke altid botaniske Kundskaber og interesse endsige gartnerisk
Dygtighed!
.
Snarere kunde man have Grund til at tro, at den medicinske
Profesoor, der tillige var Lærer i Botanik og benyttede Haven til
botaniske Demonstrationer, har h aft god Grund til ikke at se
Haven forfalde.
Hvorom Alting e r: Den botaniske Have paa de lid e r har kun
havt ringe Betydning, og Antallet af dens P lanter har neppe
været større end et P ar Hundrede Arter. Da Byen hjemsøgtes af
Ildsvaaden i 1728, er dens Areal blevet yderligere formindsket
paa Grund af de omliggende Gaders Udvidelse, og fra den Tid
begyndte da ogsaa Tanken om at flytte den til en rummeligere
Plads, under værdigere Vilkaar, at gøre sig gældende.
Alligevel skulde det endnu vare det meste af et halvt Aar-
hundrede, inden Tanken realiseredes helt.
Det var vel nærmest det Røre, der udgik fra den berømte
L in n é , og som bredte sig over den største Del af Europa, der
skabte lysere Forhold for det botaniske Studium ogsaa her i
Danmark, saaledes at der fødtes en paatrængende Nødvendighed
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.
.
.
Den nuvæ rende M øntbygning, H jørnet af Herluf T rollesgade o g H olbergsgade. — I Baggrunden N yhavnsbroen o g Ny Toldbodgade.
2 7 7