288 / 295
V æ rftets H ovedm agasinbygning o g Pavillon (Flaadens Arkiv o g M odelsam ling), sen ere Studenterforeningens B ygning.
Som Christian den 4de havde skabt sit „Christianshavn“, vilde
Frederik den 5te have sit „Frederiksstad“ til evigt Minde om at
den oldenborgske Kongestamme i Aaret 1748 havde regeret Landet
i tre Aarhundreder.
Yi har set, hvorledes Frederik den 5te realiserede sin Kongs
tanke. I denne Forbindelse har det særlig vor Interesse, a t han
paa Mønsterpladsens nordlige Del i Aarene 1752—1757 byggede
det store Frederiks
Hospital, hvortil knyt
tedes en botanisk H a
ve, som kom til at
ligge Nord for Hospi
talet paa den tre
kantede Grund mel
lem Toldbodvej og Ny
Toldbodgade. P aa den
vestlige Spids af T re
kanten hen mod Bred
gade laa en Vejrmølle
og i det nordøstlige
Hjørne nær Toldboden
Md. W ivets berømte
Værtshus, T o ld b o d
V in h u s .
Den botaniske Have
faldt i to Dele, —
den større mod Øst,
den mindre mod Vest,
paa hver sin Side af
Amaliegade, som gik
helt ud til Toldbod
vejen.
Den
ovennævnte
Oeder (Georg Chri
stian), der havde et
anerkendt Navn som
Botaniker, blev af
B e r n s t o r f f indkaldt
til København, dels
for at lede den ny a n
lagte botaniske Have,
dels for at knyttes til
U niversitetet somLæ-
rer. D ette sidste blev
der In tet af, idet han
under Forsvaret af sin
Doktordisputats, der var Betingelsen for hans Ansættelser, blev saa
ubarm hjertigt m edtaget af sine Opponenter paa Grund af de Bom
merter, han begik i det latinske Sprog, at Sagen m aatte indstilles.
Men bagved denne haardhændede Behandling laa uden Tvivl tillige
den mærkeligeVrangvilje, U niversitetet nærede mod de Bestræbelser,
der paa den Tid, særlig fra Hoffets Kredse, gjordes for at hæve Na
turvidenskaberne. Det er i saa Henseende højst betegnende, at
da Kongen i 1759 oprettede den saakaldte „Natural-Husholdnings-
Samling“ paa Charlottenborg, blev den uden Forbindelse med
U niversitetet udelukkende opretholdt og bekostet af Kongens
private Kasse.
Som en Slags P laster paa Saaret blev Oeder da udset til at
forestaa Anlæget af Amalienborgs botaniske Have og til at ud
give
„Flor i
ligere
som
Frederiks
hvor han
den
berømte
D anica“. Yder-
ansattes han
,Medicus“ paa
Hospital,
siden fik
Grundplan af „V æ rftet“ 1795, T egning af Brandm ajor Boye Junge. De optrukne Streger angiver, hvor
det bræ ndte. Clicheen laant af „Kjøbenhavns B randforsikring“.
Fribolig i den nord
lige Pavillon ud imod
Amaliegade, og som
„Professor botanipes“
ved Haven nød han
„Kang med Profes-
soribus ved Universi
te te t“, saa at hans
krænkede Æ rgerrig
hed antagelig har
faaet
tilstrækkelig
Satisfaction.
Men desværre —
med selve Haven hav
de det lange Udsig
ter. Der medgik flere
Aar til a t regulere
Pladsen. Den laa hen
i moradsigt Uføre,
den skulde tørres ud
og fyldes op, og Jor
den skulde kultiveres,
Væxthuse bygges, rej
ses Bygninger til Fo
redragssale og Bebo
else og Bassiner gra
ves.
Først i 1760 var
den mindre Have for
saa vidt færdig, at
man kunde paabe
gynde Plantningen,
og i 1763 aabnedes
Men den større Have mod Øst naaede aldrig
den for Publikum
at blive færdig.
Oeders Virksomhed varede ved den botaniske Have kun til
1770, da den kom ind under U niversitetet, og hans haarde
Opponent fra hans ovennævnte D isputats, F r i i s R o t t b ø l l , blev
Havens Bestyrer.
2 8 2