293 / 295
A nkersm edien paa Gamm el Holm tilven stre, gam le Søkortarkiv og E kvipagem esterens Have tilhøjre. I Baggrunden B rem erholm s Kirke.
Tegnet af Heinrich Hansen 1861.
havde staaet pekuniæ rt, dels til U niversitetet dels til den kgl.
Kasse, ophævedes i A aret 1817, da den kom helt ind under Uni
versitetet og underlagdes Universitets-D irektionen, et Forhold der
har holdt sig op til vore Dage.
Den længe tiltræ n g te Udvidelse skete i to Tempi, første Gang
i 1811, anden Gang i .1843, hvorved Haven fik en Udstrækning af
godt 4 Tdi\ Land.
Ikke blot Havens indskrænkede Rumforhold men ogsaa dens
re t indeklem te Beliggenhed og dens mindre heldige Jordbunds
beskaffenhed, bragte snart Tanken om en eventuel Flytning frem.
Og det er i denne Forbindelse værd at bemærke, at Gehejmeraad
Glassen allerede i 1803 havde gjort Havens D irektion et favo
rabelt Tilbud. Han vilde som Gave skænke Haven 8 Tdr. Land
paa Østerbro, i den tidligere Classens Have, en Del af det senere
„Rosenvænge“. Men da Flytningen med de nødvendige Bygnin
gers Opførelse vilde komme Regeringen til at staa i 30,000 Rdlr.,
turde man ikke modtage det generøse Tilbud.
En Snes Aar senere fremkom der Forslag om en Forening af
den botaniske Have med Rosenborg Slotshave, — men heller ikke
denne Tanke viste sig realisabel. Først i 1857, da Flytningens
Nødvendighed var bleven mere øjensynlig end nogensinde før,
blev der af Konsistoriet nedsat en Komité for at tage Spørgs-
m aalet under alvorlig Overvejelse, men saa langsomt gik man
frem, a t det varede lige til 1871, før man skred til Værket og
begyndte Omdannelsen af det Stykke af Østervold, der gik fra
Gothersgade til Observatoriet, og af den ligeoverfor liggende Del
af G laciet med delvis Opfyldning af Voldgraven derimellem,
hvorved den nuværende botaniske Have fremstod.
Bomme indhegnet „ydre“ Mastegrav, i hvilken der var anbragt
Svømmeflaader, der benyttedes af Garnisonen og af adskillige
af Byens Drengeskoler. Paa selve Smaløen var der anbragt aabne
Træskure med Bænke, hvor Af- og Paaklædningerne under Svømme-
øvelserne foregik. Den, der skriver disse Linier, mindes at have
faaet sine første „D ukkerter“ i Livet paa dette Sted under Opsigt
af Skolens Gymnastiklærer. Det Hele var saa prim itivt som vel
muligt, og Badet i Havnens ofte stæ rkt forurenede Vand har
næppe væ ret afpasset efter Hygieinens strengeste Fordringer. Men
fornøjelig var Marschen gennem Byen ud til Nyhavns Hoved, og
og paa en varm Sommerdag var disse Svømmetimer alligevel en
forfriskende Sport.
Ved den indre Mastegravs sydlige Grænse la a B a r k a s s e s k u r e t,
der var meget langt, og i hvilket de store Rofartøjer blev byggede
og reparerede, og her opbevaredes den smukke, gamle „kongelige
Chalup“.
Den Del af vor By, vi Nutidens Københavnere kalder G am m e l
h o lm , bar i svundne Dage Navnet B re m e r h o lm , og beskæ fti
ger man sig med det nuværende Gammelholms H istorie kommer
man ikke udenom Bremerholms og dermed ogsaa Orlogsværftets,
der for lange Tider var kn y ttet tæ t til hin and en .,
Saa længe vort Fædreland har havt et ordnet Søforsvar, med
andre Ord: en Orlogsflaade, har det ogsaa havt sit Orlogsværft,
der altsaa er en ældgammel Institution, hvis f ø r s te Begyndelse
blev henlagt ved S lo ts h o lm e n , hvor Pladsen i Tidens Løb blev
Flaaden for trang, saa at man m aatte udvide det til Bremerholm,
og denne Udvidelse kan man sige betegner vort Orlogsværfts a n
d e t Stadium, der efter Kyndiges Formening er ind traad t under
Kong Hans’ Regeringstid.
15. DECEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 24
Vedligeholdelse. Alle dens øvrige Indtæ gter hidrører fra S tats
kassen.
Da Rottbøll i 1797 dør, bliver der i det paafølgende Aar op
re tte t en D i r e k t i o n for den botaniske Have, Statsm inister C.
F. R e v e n t lo
w
er D irektionens Præses og Professorerne W ø ld ik e ,
V a h l og V ib o rg er dens Medlemmer.
En Botaniker, som i en lang Periode blev af stor Betydning
for Haven, var J. V. H o rn e m a n n , der, efter Vahls Død, sammen
med sin Stilling som Professor i Botanik ved Universitetet, over
tager Udgivelsen af Flora Danica.
Vahls og Hornemanns udmærkede Forbindelser med Udlandets
berøm teste Botanikere og botaniske Institutioner havde betyde
ligt forøget Havens Bestand af levende P lanter. Medens Antallet
af A rter i 1780, kort Tid efter at Charlottenborg-Haven er taget
i Brug, ansloges til 2000, er A ntallet allerede i 1805 steget til
5500. Og som en naturlig Følge af en saa stæ rk Tilvæxt, træ ng
tes der til Udvidelse af Arealet, der dengang kun var 3 Tdr.
Land stort. Men endnu kunde der ikke tænkes paa Udvidelse,
og man m aatte indskrænke sig til en mere planmæssig Ordning
af den Plads, man havde.
Den underlige Dobbeltstilling, hvori den botaniske Have hidtil
N aar man fra Indgangen til den botaniske Have bag Charlotten-
borg begav sig mod Øst ud mod Nyhavns Hoved, passerede man
M ø n t g a d e , der førte ned til Mønten, og kom, tæ t ved Enden af
Nyhavn, til en Port, der kaldtes F r o s s e n b o r g p o r t e n efter den
Del af Gammelholm, F r o s s e n b o r g , til hvilken den førte ind, og
som om fattede Baade- og Masteværftet.
Gennem Frossenborgporten m aatte selvfølgelig al Færdsel finde
Sted i den korte Periode, da den øvrige Del af Gammelholm var
fraflyttet,
Straks, tilvenstre for Porten, kom man forbi Vagthuset, den
saakaldte Skulltenby Vagt, og stod paa M astevæ rftets Grund og
havde foran sig det store „ M a s te - A r b e jd s h u s “, der bestod af i
to sammenbyggede, teglhængte Skure. Her blev Flaadens Master,
Mers og Rundholter forfærdigede. I Nærheden laa Mastemager-
mesterens Kontor, og m idt for disse Bygninger bredte den indre
M a s te g r a v sig, hvor Maste tømmeret nedsænkedes.
Denne Mastegrav havde fra Havnen udenfor to Indløbskanaler, i
over hvilke der var lag t Broer, og mellem disse to Broer laa ;
„Smaløen“, der var 440 Fod lang, 40 Fod bred, og den var paa i
begge Sider beklædt med utilhuggede Sten.
I Havnen langs Smaløens ydre Sider var der en med Pæle og
2 8 6