289 / 295
2. AARGANG N
r
. 24
FØR OG NU
15. DECEMBER 1916
G eneralkom m issariatets Bygning o g H olm ens Chefs B olig (opført 1704 i Størrestræ de). Igennem den store Port var dengang H ovedindgang
til Holm en. N edbrændte i 1795.
Men Amalienborgs botaniske Have skulde selv ikke have nogen
lang V irketid. Den havde foreløbig havt Tilladelse til a t be
nytte de Bygninger, der laa paa Kommercekollegiets Grund lige
overfor. Men i 1777 havde Kollegiet faaet Forarbejderne til Byg
ningen af sit store Varehus færdige og ønskede Raadighed over
Pladsen. Den botaniske Have m aatte til at rykke ud.
I den Anledning skriver Professor Rottbøll til Kancelliet en
Klagesang, hvori han siger, at „da den Plads lige overfor den
botaniske Have paa Amalienborg til Kommercen skal anvendes,
og Haven derved kom
mer til a t savne Bru
gen af det store og
vidtløftige Hus, som
ikke alene om V in
teren rummer et stort
Antal af P lanter men
tillige afgiver Hus
værelse tilU rtegaards-
manden, saa vil deraf
flyde, at Haven vil
komme til at miste
saa anselig en Del af
sine Planter, a t den
ikke længere vil for
tjene Navn af en bo
tanisk Have.“
Han anmoder der
for om a t en ny
Grund mellem Frede
riks Hospital og Ha
ven maa overlades
Universitetet, — en
Anmodning, som ikke
bliver tag et til Følge,
hvorimod Kongen for
at gøre en Ende paa
alle Bekymringer be
slutter at forære Uni
versitetet Haven ved
Charlottenborg, som
hidtil havde væ ret
udlejet.
Derefter giver Kom-
Størrestræ des Brand 1795, Stik af G. L. Lahde.
mercekollegiet Hen
stand med Udrykningen fra dets Plads til 1778, en Kommission,
der skal overlægge Indretning af Bygninger i den ny Have og
beregne Bekostningerne ved Flytningen, nedsættes, og i Løbet
af 1778 flytter saa Universitetet alle sine Indretninger til Haven
ved Charlottenborg og har ved Salget af Amalienborgs botaniske
Have til Christian den 7de, for den Sum 5000 Rdlr., faaet Mid
ler til a t installere den nye Have i Nyhavn paa Charlottenborgs
Grund.
Københavns a n d e n botaniske Have nedlægges efter en Levetid
af noget over 25 Aar, og vi vender os derpaa til den tr e d je ,
om hvilken Erindringen endnu lever i frisk Minde hos mangfol
dige Københavnere, idet d e n fik en Levetid paa næsten 100 Aar
— fra 1778 til 1874.
Som vi véd, blev Amalienborgs botaniske Have hurtigt taget i
Brug af det voxende Handelsliv. P aa den større Grund ud mod
Ny Toldbodgade byggedes Vestindisk Pakhus, Kieler Pakhus, Ny
Pakhus, det kgl. Toldkammer og forskellige Lagerbygninger. Og
„Før og Nu“ har li
geledes tidligere om
talt, hvorledes der
paa denne Del af
Amalienborg Haves
Grund en Tidlang laa
en Samling F attig
huse, der var bievne
opførte efter Køben
havns Brand i 1795.
T rekanten paa den
modsatte Side af Ama-
liegade blev bebygget
med Privathuse. End
nu findes der dog en
Del Træer og Stum
per af Haver inde
bag Husene som en
sidste Erindring om
Kvarterets F rilufts-
tid.
Den medicinske Pro
fessor Friis Rottbøll
fik det ærefulde Hverv
a t gøre Forslag til
Indretningen af Kø
benhavns tredje bo
taniske Have ved
Charlottenborg,
og
han fik kn y ttet M a r
t i n V a h l, en af
Linné’s dygtigste Di
sciple og en af de
berøm teste
Botani
kere, Danmark har
ejet, til Institutionen som Lektor. Men allerede i 1782 træ kker
han sig tilbage, krænket over forskellige Indskrænkninger man
vilde paalægge ham, og overtager Udgivelsen af Flora Danica.
Ifølge en Beretning fra 1788 erfarer man, at alle den nye
Haves Bygninger i dette Aar er færdige. løvrigt ses det, at
Haven kun er Universitetets for saa vidt som den botaniske Pro
fessor, der forestaar den, er Universitetslærer og U niversitetet
med en ringe aarlig Sum, henved 600 Rdlr., bidrager til dens
Clichéen laant af „Kjøbenhavns B randforsikring“.
2 8 3