![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0008.jpg)
1. JANUAR 1916
FØR OG NU
2. AARGANG NR. 1
Slottet, og i nogle faa Alens Afstand fra den nordre Endefaoade,
er opført den saakaldte Yagtstue, fra hvis Port en bred Vindebro
tidligere førte over den nordre Grav. Denne, og den bekendte
grønne Bro, der mod Syd fører over til Haven, dannede de to ene
ste Adgange til Slotsøen. Hovedindkørslen var oprindelig, hvor
den er endnu, ved Nørrevoldgade, og derfra gik Vejen over Vinde
broen, gjennem Vagtstuens Port, tilvenstre ind i Slotsgaarden, der
optog det større østlige P arti af Slotsøen, medens derimod det
mindre, foran Slottets vestre Facade, var ind rettet til et Blom
sterparti. Hovedindgangen til S lottet var mod Gaarden i det mid
terste østre Taarn, til hvis Stueetage en dobbelt Stentrappe førte
op, der im idlertid senere, under Christian VI, er bleven borttaget;
Indgangen er nu tæ t sønden for det nordre Taarn. Ved Slottets
søndre Ende kom man som sagt, over den grønne Bro ind i den
smukke og store Have, der strakte sig mod Nord fra Gothersgade
til Sølvgade, og fra disse 2 Endepunkter, i lige Linie mod Syd,
til om trent midt imellem nuværende Kronprinsessegade og Adel-
gade. Den dannede saaledes en aflang Firkant, og var, som an
ført, anlagt i den gamle franske, stive Stil, med lange, lige Alléer
paa Kryds og Tvers, og en Mængde Lysthuse og Pavilloner i for-
skjellig Form og Smag.
Blandt disse maa fremhæves den saakaldte Erem itage i den
østlige Ende af Billedalléen eller den nuværende Kavalleergang, en
temmelig anselig Bygning, 30 Alen lang og 13 Alen høj med fladt
Tag og 2 højere Endepavilloner, hvis Gesimser og M ateriale af
Marmor under Christian VI, i 1734, bleve anvendte til Erem itagen
i Jægersborg Dyrehave.
Det egentlige Blomsterparti optog den hele store F irkant foran
Slottets vestre Façade, hvor Garden nu har Exercerplads, og var
et overordentlig pragtfuldt og sirligt Anlæg med en R igdom 'af
sjeldne Væxter, Vandspring og Statuer. Af disse sidste fandtes
der naturligvis ogsaa omkring i Havens øvrige P artier en stor
Mængde, blandt hvilke vi saaledes skulle nævne en romersk Gla
diator i Legemsstørelse af Bly, en Bacchus, Pallas Athene, Venus,
Pluto og en Proserpina af Sandsten, en Merkur af forgyldt Kob
ber og en Bathseba i naturlig Størrelse af Kobber efter en Origi
nal af Michel Angelo. De ere im idlertid efterhaanden alle for
svundne og den eneste Gruppe, der endnu staar tilbage fra Chri
stian IV’s Tid, er Løven, der sønderriver Hesten, støbt i Gliick-
stadt 1618 i Bronce og oprindelig forgyldt; de to Kobberløver, der
tidligere laa foran Slotsfapaden i B lom sterparterret, men nu ere
opstillede ved den grønne Bro, og endelig de 2 store Granitsøjler
med Kobberkuglerne, der nu ogsaa ere henflyttede til den grønne
Bro fra Billedalléen, hvor de benyttedes til Ringrenden, skrive
sig ligeledes fra Slottets tidligste Tid.
E t simpelt Plankevæ rk hegnede om Haven i hele dens store Om
fang, alene med Undtagelse af Strækningen fra Hj. af Gothers
gade til tæ t henimod Rosenhorg, hvor det 250 Alen lange Lau-
rierhuus dannede Grænsen, en oprindelig aldeles ensformig Byg
ning paa een Etage med bevægeligt Tag, der kort efter modtog
Tilbygning af 3 Pavilloner, een for hver Ende og een paa Midten.
At denne Forandring allerede maa være sket i Slutningen af
Christian IV’s eller Begyndelsen af Frederik III’s Regjering, kan
man slutte deraf, at disse Tilbygninger findes paa „Kjøbenhavns
store A ftryk 1674“ i ReseniiAtlas, der giver det første nogen
lunde fuldstændige Afrids af Rosenborgs Omgivelser.
Hermed er i korte Træk givet en Skildring af Slottets Ydre og
dets Omgivelser, saaledes som disse,
efter
de for Tiden be
Kilder, maa antages at have været
ved
Chr. IV’sDød, d
bekendt indtraf paa Rosenborg den 28de Februar 1648.
Da det hele Anlæg kun var beregnet paa korte Besøg af Hs.
Majestæt Kongen alene, og da der til denne Hensigts Opnaaelse
R osenborg Slot om trentlig 1875, — efter at V olden var nedrevet og Boulevarden anlagt.
4