10 / 295
1. JANUAR 1916
FØR OG NU
borg, affødte Nødvendighed, og de stigende Fordringer til Bequem-
melighed, at disse lidt efter lidt kom til. Allerede Frederik III
begyndte at bringe Forstyrrelse ind i dette smukke Værk af hans
Forgænger, ved for Enden af Laurierhuset, mod Volden, a t lade
opføre et Domestikhus og et P ar andre smaa Huse i den nord
østlige Ende af Haven til Stald og Vognremise. 1672 byggedes
den. murede Port, der danner Hovedindgangen mod Volden, og,
sandsynligvis sam tidig dermed den dertil stødende Commandant-
bolig, der allerede findes hos Resenius 1674.
I Aaret 1688 kom Gartnerboligen til, og under Frederik IV’s
Regjering fyldtes hele den øvrige Strækning ned mod Sølvgaden
og et godt Stykke ind i denne, med forskjellige Bygninger, saa-
som Vaskerhuus, Stalde, Vognskure o. s. v. Et Kjøkkenhus op
førtes i Slotsgaarden og Endefløje tilbyggedes Vagtstuen. Inde i
Havens østlige Del byggedes et Orangerihus, og, om trent paa den
Plads, hvor det nuværende Sprøjtehus staar i Gothersgade, men
noget hengere inde i Haven, en Bolig til O rangerigartneren. At
af Kavalleergangen. Dog var det egentlig først under Christian VI,
der synes a t have næ ret Forkærlighed for Rosenborg Have, at
denne nød en fortrinsvis omhyggelig Behandling, og den naaede
derfor ogsaa under hans Beskyttelse en Fuldendthed og P ragt i
Anlæg og Udstyrelse, som ingensinde før eller senere, og som
fuldkomment kunde maale sig med det Bedste af, hvad den Tids
luxuriøse Havekunst formaaede at fremvise. Omstaaende Prospect
(se Side 251) vil kunne give Læseren en Ide om Smagen og For
dringerne i denne Retning.
Høje og solide Mure afløste desuden det gamle Plankevæ rk mod
Sølvgaden og Gothersgaden, og Laurierhuset modtog en ny Facade
mod Volden. Foranstaltninger ved hvis Ivæ rksæ ttelse der utvivl
somt var opnaaet virkelige Forbedringer og Forskønnelser, som
uden at gjøre Brud paa Traditionen, tvæ rtimod bidroge til Beva
relsen af det Overleverede, hvad man desværre ikke kan sige om
den tidligere om talte Nedbrydelse af Hovedtrappen ved det mid
terste østre T aarn og Henlæggelsen af Hovedindgangen til tæ t
2. AARGANG N
r
. 1
Den nyanlagte Boulevard ud for R osenborg Slot efter at Volden i 1871 var sløjfet; man ser den nyanlagte Botaniske Have og i Baggrunden det i 1863 op
førte K omm unehospital.
alle disse forskjellige Byggeforetagender maa henføres til denne
Periode kan, selv hvor ingen bestem te Aarstal ere os overleverede,
med Sikkerhed sees deraf, at de alle findes paa Afbildningen af
Slottets Omgivelser i „den danske Vitruvius 1746“ —• Frederik IV
foretog desuden ogsaa nogle Forandringer ved selve Slottet og
dets Indre, tildeels ledet af den samme Bevæggrund, der havde
fremkaldt de nys paapegede Foranstaltninger nemlig Beqvemme-
lighedshensynet. Han lod saaledes Riddersalen betrække med Tape
ter, vævede i Ivjøge af Brødrene von der Eichen, og Loftet pryde
med Gibsarbejder. Kongens og Dronningens Gemakker i Stuen
bleve paa Grund af Hoffets stadigere Ophold paa Slottet, forsynede
med Bræddegulv i Stedet for de tidligere benyttede sorte og hvide
Marmorfliser, og paa Slottets vestre Facade opstilledes 12 Buster
af Romerske Kejsere, som Kongen havde indkjøbt paa en Rejse i
Italien.
Slotshaven, der under Frederik III og Christian V tilsidesattes,
blev a tte r i denne Periode restitu eret og forskjønnedes blandt
andet med 8 af Florentineren J. B aratta i Aaret 1709 udførte Ar
bejder, nemlig en Samson, der river Gabet op paa Løven, af ca-
narisk Marmor, og de mindre Marmorstatuer af Orplieus og Eury-
dice, der nu alle findes ved den saakaldte Hercules-Loge, for Enden
sønden for det nordre Taarn, hvilket ogsaa skete under denne
Konge. Det er im idlertid muligt, at det var en praktisk Foran
dring, og det var under alle Omstændigheder den sidste ved selve
S lottet (naar undtages den senere uheldige Modernisering af Vin
duerne, thi efter Christian VI’s Død blev Rosenborg aldeles forladt
af Hoffet og har ingensinde senere væ ret beboet.
Den nærmeste V irkning heraf var naturligvis, a t Størstedelen
af de nu overflødige Udbygninger efterhaanden forfaldt, og at
man af den Grund heldigvis blev nødt til a t nedrive nogle, navn
lig de mod Sølvgaden, og at indrette de øvrige mod Volden til
Brug for Gartneren. Det gamle Vaskerhuus blev derimod staaende
i hele sin ynkelige Skikkelse, og staar endnu den Dag i Dag,
bortforpagtet for Statens Regning.
Haven, det nys saa pragtfulde og feterede Anlæg, forfaldt des
værre ogsaa. Forsmaaet af et elegant og luxuriøst Hof blev den
ram t af samme sørgelige Skæbne som alt hvad der gaar af Mode;
den tilsidesattes og forsømtes, indtil den under Struenses Regi
mente, 1770, for dog at stifte nogen Glæde og Nytte, blev ind
re tte t til offentlig Have og aabnet for Publikum; ja den modtog
endogsaa, endnu i Aaret 1773, en virkelig Forskjønnelse ved den
af Harsdorff opbyggede Pavillon for Enden af Kavelleergangen,
6