11 / 295
den saakaldte Herkulesloge, der kom til a t staa paa den samme
Plads, hvor den gamle Erem itage tidligere havde ligget.
Men herved standser ogsaa ethvert Forbedringsforsøg. Hensyns
løsheden afløser efterhaanden Ligegyldigheden, og endelig i Aaret
1787 bryder Ødelæggelsen i hele sin Vederstyggelighed ind over
dette storartede Minde fra Christian IV’s Tid. De æstetiske
og historiske Hensyn kastes fuldstændig overbord, og Slottets
Omgivelser, baade nære og fjerne, mishandles og beskæres paa
enhver Maade og i enhver Retning.
Der er ikke længer, som i tidligere Perioder, Tale om Foran
staltninger, der, hvor fordømmelige de end forøvrigt kunde være,
dog stod i en vis Forbindelse med Slottets datidige Benyttelse, eller
om Moderniseringen i Overensstemmelse med Tidens forandrede
Smag; nej, Planen gik ud paa en total Forstyrrelse af Havens
Grændser og Udseende og den Skaanselløshed, hvormed den blev
iværksat, stod ikke tilbage for den ubegribelige Hensynsløshed,
hvormed den var fattet.
Hele den østre og nordre Mur omkring Slottet blev nedrevet,
Graven til disse Sider udfyldt, og Hængebroen borttaget. Det
kostbare Laurierhuus blev ryddet for at indrettes til Livgardeca-
serne, paa samme Tid som det tilstødende Domestikhuus blev
tag et i Brug til Marketenderi.
Det pragtfulde Blomsterparterre vesten for Slottet, det smuk
keste P arti i hele Haven, og den eneste Plet, hvor Slottets Hoved
facade kunde præsentere sig for Beskueren, blev adskilt fra den
øvrige Del af Ha.ven ved et Plankeværk, og overleveret Garden
til Øvelses- og Paradeplads. Størstedelen af den øvrige Strækning
mod Gothersgade anvendtes til Opførelsen af et fuldstændigt ar-
chitektonisk Uhyre, det saakaldte Dronningens Exercerhuus, der
endnu staar paa sin Plads som et affældigt Vidne om Tidens
Vansmag. Noget længere hen, i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede, bortskar man endelig et stort Stykke af Havens søndre
Ende til den nuværende Grændse mod Kronprinsessegade, og op
byggede det hyggelige Sprøjtehuus, der ligger i Havens sydvest
lige Hjørne mod Gothersgade.
Endnu i Aaret 1881 blev den øvrige Strækning mellem dette
og Exercerhuset udfyldt med Bygninger til Rosenborg Brøndan
stalt, ja selv under Christian VIII fortsatte man i denne Retning,
og udviste et Stykke Jord til Gaardspiads for M arketenderiet, lige
um iddelbart op til Slottet. At Haven i denne lange uheldige Pe
riode har modtaget sit smukke Hegn mod Kronprinsessegade og
under Lindegaards Ledelse er bleven omdannet fra et fransk til
et virkeligt smukt engelsk Anlæg bliver naturligvis Forbedringer
af forsvindende Betydning ligeoverfor en saa lang Række af sør
gelige Kjendsgjerninger som de nys anførte.
Hvorledes man fra først af har kunnet fatte og gjennemfore
en Plan, der gik ud paa saa colosale Misgreb, og hvorledes man
senere, og navnlig i en Tidsperiode, der ligger vor egen saa nær,
har kunnet fortsæ tte med disse, ere Spørgsmaal, med Hensyn til
hvis Enkeltheder vi naturligvis ikke har kunnet indlade os paa
nogen Besvarelse. Det vilde blive baade for vidtløftigt og uin
teressant. Man behøver ogsaa blot at kaste et flygtigt Blik til
bage paa Tidsaanden i Slutningen af forrige Aarhundrede, og i
Forbindelse hermed at tage i Betragtning, at Regjeringen den
gang og i 50 Aar derefter, næsten udelukkende gik op i m ilitaire
Interesser og Anskuelser, som desværre ogsaa gjorde sig gjældende
med Hensyn til Bestyrelsen af Rosenborg Slot, for alene fra disse
ugunstige Forhold at kunne slutte sig til dens Indflydelse paa
Gjennemførelsen af det hele Forstyrrelsesværk. Navnlig tillægge
vi den sidst berørte Omstændighed en ganske overordentlig Vægt.
Havde Slottet nemlig i denne lange Periode, ved Siden af sin
m ilitaire Commandant, — en Post, der efter gammel Skik opret
holdtes af Hensyn til Regaliernes Sikkerhed — havt en sagkyndig
og konstforstandig civil Bestyrelse, som i Forening med Hærens
Inspecteur kunde have dannet et naturligt og k raftig t Værn mod
uberettigede reformatoriske Overgreb, saa vilde sandsynligvis
meget af hvad der er sket, være bleven forhindret. Heldigvis er
man nu, om end meget seent, kommet ind paa den rette Vej i
denne Retning.
Man har endelig ivæ rksat en Forholdsregel, der burde have
været tag et for længe siden, og allerede fra den Tid, da Slottet
gik over fra at være kongelig Residents til at blive Opbevarings
stedet for historiske Konstskatte; — man har ifjor, ved den sidste
Commandants Død, overdraget det nærmeste og umiddelbare T il
syn til en dygtig civil Bestyrelse og vi knytte til denne Omstæn
dighed og til vor nuværende Konges (Fr. VII) særdeles Interesse
Resten af R osenborg Bastion med O bservatoriet. Stien, som løber langs Stakittet om kring den nyaniagte Botaniske Have, var Forbindelsen, som etableredes
im eliem Sølvgade og Ø sterfarim agsgade indtil „Sølvgade Dæm ningen“ var fuldført (i Slutningen af 1870erne).
7