15 / 295
2. AARGANG N
r
. 1
FØR OG NU
1. JANUAR 1916
Københavns Volde.
(Fortsat).
En sam tidig Beretning siger følgende om hans Sindsstemning:
„Hs. Majestæt m aatte vel rinde Taare paa Kind og kunde ikke
for Sorg fremføre sin Tale. De var kun saare Faa af de mange,
følte, a t man i Kongen havde en værdig Fører med H jertet paa
det rette Sted, — og han og hans Folk havde i Farens Stund fundet
hinanden. Han viste i Gerningen sit faste Forsæt om a t være mere
end Konge af Navn. Han og Dronningen færdedes baade paa Gaderne
og paa Voldene mellem det menige Folk. Baade danske Krønike-
der før havde taget stor Gage i Fredens Dage, som nu retirerede
sig ind til ham for at lide og staa med ham, saa han havde mest
ikkun Borgere og Burser, som lidet eller in tet havde nydt Kronens
Indkomster i gode T ider“.
Kongens bevingede Ord og hans gode Exempel viste snart deres
velsignelsesrige Virkninger. Den første Skræk havde lagt sig, og
der faldt en velgørende Ro over de ophidsede Gemytter. Man
skrivere og fremmede Magters Gesandter fortæ ller om, hvorledes
Kongen opslog sin Bolig paa Volden og uafladelig var paa Færde
deroppe, „om N atten udi sit Telt,
0111
Dagen mellem Soldaterne
og A rbejderne“. Han nægtede sig „de for fyrstelige Personer
passende Bekvemmeligheder og skaanede sig ikke“. Og en Beret
ning, der har endnu højere Værdi, taler om, hvorledes han viste
sig paa de mest udsatte Steder, saa at det ikke var ualmindeligt,
11