86 / 295
Vue over Rosenvængets Hoved Allé i 1862. I Baggrunden til højre Fru Heibergs Villa. 1 de paa venstre Side liggende Villaer boede Professor Lehmann
(Øjenlægen), Professor W. Marstrand (Maleren), Professor P. C. Skovgaard (Maleren), Professor C. F. Sørensen (Maleren), Etatsraad Alfred Hansen (A. N.
Hansen), Frøken Bjelke, Justitiarius Drewsen, Departementschef Wedel, Kammerherre Kjær, Direktør Hinné, Landskabsmaler Aagaard m. fl.
af vore smukkeste Pladser, varsler ialfald godt. ■— Skulde det
endelig virkelig vise sig, a t Befolkningen ved denne sidste Van
dalisme kunde vækkes af sin Sorgløshedens og Ligegyldighedens
Dvale til en k raftig Protest, naar det gælder om Bevarelsen
af, hvad vor By endnu ejer af Skønhed, var der dog én Grund
— en eneste! — til at hilse de Skam støtter, man kalder P la k a t
søjler, V elkomm en ,
rigtignok forudsat, at vi har Udsigt til
med det samme at sige dem Farvel!
En zart Natur.
Det er som bekendt umuligt her i Verden at gøre alle tilpas.
Hvor umuligt det er, kan ogsaa Redaktiouen af „F ø r og N u “
tale med om.
Medens vi saa godt som daglig modtager smigrende Taksigel
ser, ikke mindst for det rige og ofte meget vanskeligt tilgænge
lige Billedstof, vi bringer, har vi forleden fra en æ ret Abonnent
modtaget et Brev, hvilket vi ikke vil forholde vore Læsere, da
det nok tør siges a t være et ikke mindre enestaaende Kuriosum
end det Billede, som har væ ret saa uheldigt a t vække Brevskri
verens stæ rke Mishag.
Det paagældende Billede findes i næstsidste Hefte af „F ø r og
N u “ Side 58 og er en Reproduktion af det „ S k a m -M in d e “, der i
faar en Udbredelse, det aldrig før har h aft — det turde være
en Misforstaaelse.
Optagelsen af B illedet kan ikke forsvares med, at man netop
har v illet vise, hvor raa Tiden var. E t saadant Forsvar kan jo
føres for LTdbredelsen af enhver Usømmelighed.
Et Værk med uhumske Billeder i er ikke til a t have liggende
paa Bordet i et Hjem.
Abonnent.
Vi vil ikke forsøge at dække over vor Brøde, ikke engang med
det Forsvar, Brevskriveren synes at ville lægge os i Munden, og
som vi finder saare slet. Vi tør overhovedet ikke indlade os i Dis
kussion med ham. Hans overdrevne Zarthed afskrækker os. Hans
Æ rbarhed minder os levende om et Sted i den berøm te Bog om
„ R o b in so n C r u s o e “, hvor Børnene i vammel Artighed tilbyder
at lade deres friske Tænder trække ud af Munden for at opøve
sig i Standhaftighed til at bære Lidelser! —
Hvis den paagældende Mimose ikke tør forsvare at liave et saa
uanstændigt Blad som „ F ø r og N u “ liggende paa sit Bord, bør
han afsige sit Abonnement. Maaske kunde vi da ved samme
Lejlighed faa hans Navn at vide. Thi, som alle slige Skriverier,
er hans Brev selvfølgelig anonymt.
Red.
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 7
1. APRIL 1916
rede den herlige Bydel, hvis H istorie vi idag har opfrisket i E rin
dringen, kun gentage den samme Klage.
Smag, dyb Veneration for gamle Minder, Forstaaelse af, at
Mennesket ikke alene lever af Brød — og Byggegrunde, — —
ak! disse Begreber synes at være inkommensurable med Begrebet
„en velvis M ag istrat“!
I Sandhed — det danske Folk er en taalm odig Race! Mon Au
toriteterne andetsteds i Verden turde handle saa egenraadigt over
Borgerskabet, som der herhjemme handles over for den skikkelige
Hr. S ø re n s e n ?
Til alt Held er der netop i Ø jeblikket Tegn at spore til, at
Buen maaske alligevel kan spændes saa stram t, at selv Hr. Sø
rensen taber Taalmodigheden.
Den Bølge af Harme, der i den sidste Tid er skyllet hen over
Byen i Anledning af de skrækkelige P lakatsøjler, hvormed man
har vovet at belemre os, og som tru er med a t skamskænde flere
1772 blev try k t i Anledning af Struensee’s Fald, og som velvil
ligt var stillet til vor Raadighed af Hr. Overlæge H a lk .
E fter Skriften at dømme synes tilm ed Brevet desværre at
være skrevet af et Mandfolk.
Det har følgende Ordlyd:
Til Redaktionen a f „Før oq N u “.
Højstærede! Medens man h idtil med Glæde har set „Før og Nu“,
er der i H eftet for 1. Marts noget, som ikke glæder, men væk
ker Anstød.
De forstaar, der sigtes til Smædebilledet over Struensee.
At et saadant er produceret er altsaa et Faktum .
D ette Faktum vidner om Datidens raa Tankegang, og det er
mere beskæmmende for denne end for Struensee.
At der skulde være noget kulturhistorisk set fo rtjen stlig t i
paany at publicere dette ganske usømmelige Billede, som derved