![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
ror Frue“
Kirke
îtri Kirke
Hellig-
udskirke
Runde-
arn med
rinitatis
Kirke
Nikolaj
Kirke
Jolmens
Kirke
Havnen
15. JUNI 1915
Ifølge de sidst offentligsjorte statistiske
Meddelelser har den i 1914 —15 producerede
Sukkermængde her i Landet udgjort 153
Mill. Kilogram. Til Sammenligning anføres,
at Produktionen i 1893—94 kun udgjorde
27,4
Mill.
K g.
Den enorme Fremgang skyldes ikke alene
det forøgede Sukkerroeareal, som nu er
30,600 Hektarer, mod 8,500 Hektarer i
1893—94, men ogsaa den tekniske Udvik
ling, idet Sukkerprocenten fra 6,65 i 1873—77
steg til 14,03 i 1908—11.
Landets aarlige Forbrug af Sukker er
FØR OG NU
videre ser man, tilvenstre for Pladsen
„Holms Huse“ i Langebrogade og det Stykke
af Christianshavns Vold, der hedder „Kalve
bod Bastion“, tilvenstre for denne ses et
Stykke af Stadsgraven, langs med hvilken
løber „don bedækkede Vej“, som nu hed
der „Amager Boulevard". Fra Holms Huse
i Langebrogade gaar tilhøjre den gamle
Langebro, der ender ved Langebros Damp
mølle, som Københavns Kommune i den
nyere Tid har købt og ombygget til den
tidligere omtalte Ejendom „Kongsgaard“.
Bagved Langebro ligger Ry s e n s te n s B a d e
a n s t a lt, som i forrige Aarhundrede var
meget søgt og meget populær. En Trægruppe
ved samme, bagom Dampmøllen, betegner
N
r
. 12
Strand; bagved Burmeister
&
Wains høje
Skorsten i Billedets Midte ses bl. a. Flæske-
hallen med de hvide Tage.
Et ikke mindre interessant Panorama er
det, som er gengivet paa Bladets 6te Side
og som skriver sig fra c. 1865. Man ser i
Forgrunden Huse i Overgaden n. V. og St.
Annagade, der løber mod Asiatisk Kompag
nis Port i Strandgade. Tagene af „de asi
atiske Palæer“ skimtes. Bagved Havnen
ser man „Gammelholm“ i sin ældre Skik
kelse som Orlogsværft, og det nuværende
Gammelholms første Nybygning, „Naviga
tionsskolen“, under Opførelse. I Mellem
grunden ses tilvenstre Holmens Kirke og
Set. Annagade
A siatisk Komp.
V ue f ra F re ls e rs T a a rn o v e r G a m m e lh o lm (V æ rfte t) 1865.
for Tiden 117,7« Millioner Kilogr. eller
41,19 Kg. pr. Individ. I 1876 —80 var For
bruget kun 13,48 Kg. pr. Individ, men til
Trods for dot tredobbelt e indenlandske
Forbrug har der, som Tallene ovenfor viser,
været et stort Overskud i Produktionen til
Udførsel af det danske Sukker. Særlig i
de sidste 3 Aar og nu specielt under Krigen
har Udførslen taget Fart.
Til Billederne.
Panoramaet paa Bladets 2 Side skriver
sig fra ca. 1860. I Forgrunden har vi Chri
stianshavns Kanal og Overgaden n. Vandet,
hvor man bl. a. vil finde den kendte Hee
ringske Gaard. Bagved denne ligger de
Bygninger, der hører til Burmeister &Wains
Fabriker samt Christianskirken. I Midten
ses Appelbyes Plads med den store Grav,
der den Gang optog Pladsen, samt det lange
lave Pakhus, der først forsvandt 1913, da
Sukkerfabrikkerne bebyggede Pladsen. End-
den københavnske Del af Volden og Stads
graven, med den herfra til Vesterbro løbende
maleriske „Kirsebærgang“.
Det tilsvarende Panorama paa 3die Side
viser dette Parti af Byen, som det er nu,
og det kan jo ikke nægtes, at Forandrin
gen er meget stor. Burmeister & Wain har
l'aaet en Række nye Fabriksbygninger ved
Siden af og bagom den Heeringske Gaard
og paa Appelbyes Plads ses Sukkerfabri
kernes mægtige Bygningskompleks, der skju
ler den nye Langebro. Tilvenstre i Bille
dets Mellemgrund ses en Del af Geværfa
briken og det nye Kvarter ved Islands
Brygge, som er beskrevet i Bladets forrige
Nummer. Bagom Christianskirken og Suk
kerfabrikkernes Bygninger ses den ovenfor
omtalte „Kongsgaard“, hvor før Langebros
Dampmølle laa, og tilvenstre herfor Ejen
dommen „Ny Christiansborg“ og de andre
Bygninger, der i Løbet af de sidste 10—15
Aar er opført ved den ny „Vestre Boule
vard". Havnen er, som man ser, stærkt
indsnevret ved Udfyldning og Bebyggelse
udfor Gasværket og videre langs Kalvebod
bagved 'denne Helligaandslcirken med det
kullede Taarn, som det havde fra Branden
1728 indtil den i Halvfjerdserne i forrige
Aarhundrede blev ombygget i sin nuvæ
rende Skikkelse. Nikolaj Taarn præsente
rer sig som det stod efter Branden 1795
uden Spir. Det fungerede som Hovedbrand
station indtil den nuværende Station blev
taget i Brug 1892. Paa det bagved liggende
Rundetaarn ses den lave Bygning paa Top
pen, hvor der den Gang var Observatorium.
1 Baggrunden skimtes en af Voldens Møller.
Det tilsvarende Panorama paa næste Side
af den samme Udsigt i vor Tid viser, som
man vil se, mange Forandringer i Byens
Udseende. Paa dette Billede ser man Pri
vatbankens nye Bygning foran Børsen, byg
get 1901, i Mellemgrunden tilvenstre og
bagved ses Christiansborg Slot i sin nye
Skikkelse. Gaar man herfra tilhøjre ser
man Holmens Kirke og ovenover denne „det
Kgl. oktroyerede Brandassurance-Kompag-
ni“s ny Bygning, som i 1906 opførtes paa
Hjørnet af Gammelstrand og Højbroplads.
Bagved denne Bygning ser man Helligaands-