S_FørOgNu_1915

15. JUNI 1915

FØR OG NU

. 12

Handelen ejer 5 Skibe til Besørgelse af

Parten pna Grønland, nemlig de to Damp

skibe lia n s Ege d e, som fores af Kapt.

Thor se n , ug Godt lin uh, Kapt. Sohou-

b y e, samt <le I! Barkskibe: N o r d ly s e t,

Kapt, H an sen , T h o r v a ld se n , Kopt. G,

S to k lu n d og O øres, Kapt. J. S to k lu n d .

-Midt i Marts begynder Sejladsen og varer

til midt i November. Dampskibene bruger

o. li Uger om en Rejse frem og tilbage.

For Sejlskibenes Vedkommende er Tiden

jo stærkt aljiamgig af Vejr-og Vindforhold.

I den lille maleriske Kontorbygning paa

Handelens Plads pao Christianshavn har

den bekendte Landskabsmaler Professor V.

Ky h n haft sit Barndomshjem, idet hans

Fader i sin Tid havde Bolig her som Han

delens Plndsmeater,

Den uuge Skuespillerinde, Frk, Gudrun

11o u l her g har forovrigt haft sit Barn

domshjem paa samme idylliske Sted.

Kobenhavns Flydedok.

Inden vi forlader Christianshavn, tmut vi

omtale Aktieselskabet- „K ø b en h a v n s F ly 

d ed ok og S k ib s vier f t “, der, som, berørt i

et tidligere Nummer, har sin Virksomhed

paa- Krøyers Plads mellem WUdørs- og Den

kgl. gren landske Handels Pladser.

Selskabet, som ør stiftet i 1897 med en

Aktiekapital paa 700,000 Kr„ driver Maskin-

og Skibsbyggeri samt Reparationer,

Senere har Aktiekapitalen paa Grund af

det stadigt tiltagende Arbejde man!let ud

vides og er nu l* s Million, Den første

Flydedok, et Vandareal paa e. 05

Meter, byggedes af Flensburger Sehift'bau-

Akt, Gøselise-haft, Senere er kommet to

'nye Flydedokker til, samt en Tørdok, alle

byggede af Selskabet selv.

'Kommer man i den«© Tid n i paa „Flyde

dokken,“, so » Ita-Wissementet- kort og godt

temeYtt.es

-ser

man,

der udfolder

sig

overordentlig travl Virksomhed; nye Skibe

bygges og gamle er mider .Reparation, Et

af de sidste Skibe-, der er uåpniet fra Yætf-

tot, er den komfortable IMunper „Malmø“,

som i Fnraaret 1014 afleverede« til Ore-

sunds-Selskabet, Fer Tiden er Ialt 12 nye

Skibe under Bygning paa V.evftet og Ar

bejdsstyrken er 1200 Åland,

Selskabet har Filial i N> Kalkbrænderi-

■■

.. Rosenfeldts Skibs-

forret tting. Den daglige Drift ledes af

Ib en e genier O. Mnuek ©g Kontorchef Chr,

Lund,

AS V o ld en s Historie,,

Buet, der I vor 'Iflil bringer ©s fil få, boble

fMLCM&Énshavns Voilli, er dans Skøn-

bedsvserdli. Det- var -stor Skade om dette

se ;

ru.ge

og goii ’o

Ttæer ikke skulde faa Lev til at blive staa-

disse Volde nogensinde vs©*©: til Nytte?

Jvx det har de absolut i 2 Afsnit a f Dan-

marks Historie, De opfyldte, da Tiden ko«,

o.k..v: ud oeo. CVS OV'O o'.-:' ' v - v : : I|V : i

iog.io

dem .M X-

- -

h av » at vsete „tu r f G b é t ø k . Tøjhus,

Slettet og de« gamle By, setu største Slagt

■ ■ -

. ” -

V»der S ©tiskernes IVtejriiiig af København

1658—59 ledede Kong Carl Gustav person

lig et Angreb paa Byen fra Amagersiden,

som skulde ske samtidig med at hans Trop

per Natten til den 8. Oktober 1658 forsøgte

at komme ind ved Helmers Bastion paa

Sjroilandssiden. Han var gaaet i Land ved

Dragør, slog de danske Bønder her og ryk

kede derefter frem mod Christianshavn«

Vold. Med Kong Frederik III i Spidsen fore

tog Københavnerne imidlertid et saa kraf

tigt Modangreb med Ahlefeldts og Gylden

løves Ryttere, der pludselig tørnede ud

gennem Amagerport» at Carl Gustav og hans

Folk blev slaaet paa Flugt og atter maatte

retirere til Dragør.

I December samme Aar forsøgte Sven

skerne igen at angribe over Christianshavns

Vold ved at gaa over Isen i Kalvebod

Strand, men under Adolph Fuch’s energiske

Ledelse lykkedes det ogsaa denne Gang

Kobenhavnerne at hævde Stillingen. Saa

kom det store Stormangreb Natten mellem

9, og 10, Februar, i hvilket Angrebet paa

Christianshavns Vold lededes af Carl Gu

st,avs særlig betroede Mand Claes Thott.

En stor Del af Svenskerne faldt uheldigvis

i Vandet, da Isen brast, Resten forsøgte tre

Gange at tage- Volden, men Pucks slog dem

hver Gang tilbage og siger i sin Rapport

over Slaget, at „Svensken havde selv taget

sin. Ligskjorte med“.

Anden Gang ATolden gjorde Nytte, efter

at den under Christian V var forlænget til

den nuværende Refshaleo. var i Juli 1700,

da en forenet engelsk, hollandsk og svensk

Flaade uåbnede Fjendtlighederne mod Fre

derik IV for at forsvare Hertugen af Hol-

sten-Gottorp. Svære Kanoner blev anbragte

paa den nye Del af Volden for af give

Fjenden sin Bekomst, hvis lian skulde give

sig til at bombardere Byen. og' et Bombar

dement begyndte ogsaa

Aftenen å. 26.

Juli og fortsattes næste Dag

uden dog at

gøre synderlig Skade, I Huset paa. Hjørnet

Christian

sli

airns

VoMga.de

Sotiegade

indmuret en Kugle, som siges at

stamme

fra

dette Bombardement.

Ny Færdselslinier paa Christianshavn.

Naar man

tænker

sig Christianshavns

Vold bevaret

tr.aa

man dog regne med, at

den et Par Steder maa gennembrydes, for

at skaffe Luft for Tratikaarer. der kan af

laste Torvegade

for

Del

af dens Færd

sel.

Saimraad med

Formanden for Chri-

stianskavns Grundejerforening, Apoteker

Aletor P e d e rs e n , udarbejdede Arkitekt

Egil

F is c h e r for nogle

Aar;

siden en Plan

til Regulering

Tirafikliiiieroe i deutø By

del o«g til nogle Promenader m, m. I denne

Plan var .feieslaaef en

CfonnuasfaeriBK a f

Volåen meUwa Dhram&agøaaBaile og Ovor-

gaden & AL, saaledes at disse Gader kunde

danne en Forlmndel-se med Island-stirygge-

Kvarteret. Over Gennemskæringen skulde

fere en Bro, der forhandl de to Yoldstyk-

ker næd hinanden, og under denne skulde

mellem

de forlængede Gader

være en Lege

plads eller et lille Anlæg.

v " s.nier. Aef.v.e:-.:skæ rg ■: VL.L-.i v,„:

tænkt ved Enden af Baadsmandsstræde. som

saa skulde forlænges ud ad Amager til.

Apoteker P e d e rse n ., der har omtalt denne

Sag i e* Bladartikel, bringer det tiltalende

Forslag frem. at anbringe en Kopi a f

den gamle Amagerport i Gennemskæringen

med et Par Aåbninger paa Siden for Fod

gængere.

kønt Christianshavn kun havde en kort

Periode, som selvstændig By, har den dog

til Dato bevaret et Særpræg, og dette skyl

des ikke alene dens ejendommelige Karak

ter men lige saa meget, at Christianshav

nerne i høj Grad ejer Pietet for deres Del

af Stor-København. De holder Hævd over

det gamle og bestræber sig for at faa noget

smukt, naar det gamle ifølge Naturens Orden

maa vige Pladsen for Tidens Krav.

Fra de seneste Aar kan vi som gode Eks

empler nævne den tidligere omtalte Ejendom

paa Hjørnet af Torvegade og Dronningens-

gade, som er bygget efter Tegning af Ar

kitekt A. AV. Rue, og Bygmester Adolph-

sens Hjørneejendom ved Knippelsbro og den

bagved liggende Knippelsbrogade, som er

bygget efter Tegning af Arkitekt Phil.

Smidt h.

Christianshavn ejer enestaaende Betin

gelser for ogsaa i Fremtiden at blive en

smuk Bydel, men fra andre Byer i Landet

har man jo Eksempler paa, at det Skønne

ikke er bundet til de maleriske Omgivelser.

AG har set de kedsommeligste Byer rejse

sig i de skønneste Egne. Maleren Nic. Liitz-

ho ft gjorde i en velskreven Artikel i For

skønnelsesforeningens Medlemsblad i sin Tid

opmærksom herpaa og fremdrog en By som

Aarhus. Den er, skriver han, i sin moderne

Skikkelse og trods sin skønne Beliggenhed

alt andet end malerisk. Alan faar ved sit

første Besøg i Jyllands Hovedstad Følelsen

af, at her er sparket for ha ardt til Idyllen

til Bedste for Storstadsærgerrigheden, —

den Storstadsærgerrighed, der i det hele

taget er en Moioeh, der fortærer megen

uskyldig Skønhed i sit hule Gab uden altid

at give Valuta for Ofrene.

— AT tror, efter kvad der i Retning af

Modernisering er begyndt paa Christians

havn. at turde spaa, at man derude vil vide

af bevare Byen sken, som den altid bar

været, ogsaa for vore Efterkommere.

Nu kommer der snart en Tid, hvor Chri

stianshavn maa. have nogle ffere Færdsels-

linier ud til Amager, hvor Bebyggelsen er

taget saa stærkt til. Torvegaderne, som nu

optager saa godt som hele Færdselen ud

efter, trænger haardt til at blive aflastede,

og der vil jo ogsaa kunne skabes nye Aær-

dier ved et Par andre Færdselsaarer.

Men samtidig med,

mao

har

dette for

Oje, tænker man stæ rkt paa Voldens Skælme.

Man n a a tte nødlig se de smukke A’olåpar-

tjør dele Skæbne mød Københavns Afolde,

die bør, fraset de nødvondigø Gennemskæ

ringer, absolut bevares,

Haab om, at

dietie kan ske, haves deri,

Christianshavnerne har overdraget Arki

tekt Holger R a sm u ssen øg Afdelingsinge

niør G. K. N o b e l at udarbejde et Forslag

til A~oldens Bevarelse i Forbindelse med

nye Gadeanlæg, og efter hvad man kender

til de i.o Herrers tidligere Virksomhed,

Kks. ved deres Forslag til Jernbaneterrænets

Bebyggelse, er der Grund til at vente et

god: Resultat af deres Samarbejde.

a i

ENHVER

bør omtale

„

TOR OG NUm t i

Venner og Bekendte og anbefale dem at

tegne

Abonnement paa Bladet, fo r a t give disse interessante og

skanne Mindebiade den Udbredelse blandt Tusinder a f

kjmbenhavnske Hjem

som de fortjener.

Obs.. J f f t MiHK mUbmw

ttimmure

åmt mméhh

eråoiées & ffl Øre pr. -Nr. ved fiem ^méeise

Bimdets:

Eånptoditim* Kmitmrwm

M 37S8,