245 / 265
1. DECEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 23
Denne sidste V ending lyder re t m æ rkelig. Men Kongen lader
den glide ned, og u a g te t den Ydelse, som R id derskab et tilsig e r
ham , synes noget m ager, ta k k e r han dog i de n aad ig ste Ord og
erkend er, a t d et ik k e er en Skyldighed, m an re tte lig kunde fordre
af de høje H errer, og a t derfor h eller ik k e „denne deres God
villighed skal komme til a t m edføre nogensom helst In dsk ræ n k n in g
i H enseende til deres P riv ileg ier og F rih e d er.“
I Sandhed, — h a r m an h id til h a ft B eundring for C hristian den
4de for hans Dygtighed, hans uudslukkelige V irksom hedstrang og
Forudseenhed, fa ar m an under Læ sningen af disse sn a rt 300-
aarig e Skrivelser tillig e dyb Sym pati for ham , for hans tro faste
Fæ drelandssind og for den m ilde K logskab, han viser i Ø jeblikke,
da hans Blod rim eligvis h ar kogt af R aseri over den sneverhjer-
ted e V rangvilje, han m øder, n a a r d et gæ lder Fæ d relan d ets h e l
lige Sag.
Mod Slutningen a f 1643 udbryd er endelig den læ nge ventede
K rig med Sverrig.
T orstenson fald er ind i Holsten, bem æ gtiger sig Slesvig og Jy l
land og søger a t komme over til Fyen.
U ag tet fremm ede M agter strak s tag e r Sagen i deres k ra ftig e
Hænder, og u a g te t navnlig F ran k rig b estræ ber sig for a t genop
re tte F reden, kan m an dog af sam tidige B eretn ing er se, at m an
i København h a r følt sig a lt an d et end rolig, og a t m an ved For-
a a rstid 1645 h a r n æ re t F ry g t for en regulæ r B elejring.
Vi h a r et Brev fra April 1645, hvori Kongen ta le r k ra ftig e Ord
og b efaler, a t B orgerne skal p ro vian tere sig for- seks M aaneder
og han vil nu hverken høre T ale om O psæ ttelser eller U ndskyld
ninger, — nu h ar de øjeb lik kelig a t sæ tte baade Volde og Grave
i behørig Stand. H an befaler et stren g ere T ilsyn m ed V ag tho l
det, hvorpaa som et talen d e Eksempel kan anføres, a t han for
hver P o rt forordner Anskaffelsen af en T ræ hest, paa h vilke de,
der komm er drukne p aa Vagt, eller d rik k er sig fulde, mens de
er p aa V agt, eller som forlade deres Poster, skal sæ ttes op og
ride.
H an forlanger endvidere a t blive u n d e rre tte t om, hvilke P e r
soner der i Dagens Løb p asserer ud og ind gennem Portene, og
K rigskomm issæ ren, Knud U lfeldt, faar O rdre til a t paase, a t kun
paalid elige B orgerfolk anvendes til V agttjen este. K ort Tid efte r
fa a r samme Hr. U lfeld t T ilhold om a t p aalæ gge B orgerne a t le
vere saa m ange gam le V infade og T ønder som m uligt, da det
h a r vist sig v an skeligt a t tilv e je b rin g e Skansekurve. V infadene
og T ønderne sk al da e rsta tte dem, fyldes m ed Jord og opsæ ttes
p a a Voldene.
D et synes, som om Kongens Iver pludselig sm itte r d e t h id til
trev n e R igsraad. Man frem komm er nu selv m ed Forslag, og m an
h en stiller u nd erd an ig st til M ajestæ ten a t ta g e dem u n d er aller-
naad igst Overvejelse. Man foreslaar ham a t a n sæ tte en G en eral
inspektør og un d er ham tre K o nduktører til a t have Opsyn med
A rbejderne p a a Fæ stningsvæ rkerne, — m an beder om, a t alle
nødvendige M aterialier m aa blive h oldt i k la r B eredskab, og om
a t den gam le Vold ej m aa blive nedrevet, før den nye er bleven
„ b rag t udi D efensión“.
D et er højst in te ressa n t a t erfare, a t Hs. M ajestæ t ik k e h ar
fu n d et B ehag i denne pludselige G eskæ ftighed, som R ig sraadet
læ gger for Dagen. Og han a n ty d e r i sine H an dling er og i sine
U dtalelser, a t han er den, der bestemm er, hvad der skal gøres.
— H an skriver saaledes til ovennæ vnte C hristian Thom esen, at
Rigens M arsk „sidste Søndag stiltien d e h a r tils tille t ham en Sed
d el“, som han dog ikke læ ste, før han ankom til Frederiksborg.
H an havde da h eller ikk e b esv aret den, m en re n tu d tilb ag esen d t
den og i M argenen v ed teg net sin egen, kongelige M ening om
T ingene. Hvad de „om skrevne M a te ria lie r“ angik, vilde han vel
nok se a t skaffe dem tilv eje, n a ar m an behagede a t b e ta le ham
tilbage, hvad han af hans „egen P un g havde spend eret paa Kø
benhavns F o rtification“, der havde væ ret istan d for a lt 20 Aar
siden, hvis m an dengang havde „villet g jort ham det til V ilje“.
Se — d e tte kan m an kalde Svar p aa T iltale ! Og alligevel
frem gaar det k la rt a f senere D okum enter og kongelige H aand-
skrivelser, a t hans Kæ rlighed til Byen og hans In teresse for dens
anstæ ndige F orsvar h ar væ ret stæ rk ere end hans Vrede over Rigs-
ra ad e ts Næ svisheder.
D et er med Vemod, m an tæ n k er paa, a t d et ikke blev forundt
den geniale og udm æ rkede Kong C hristian den 4de a t fuldføre
de Fæ stningsanlæ g, om hvilke hans T anke kredser næ sten under
hele hans lange R egeringstid.
|
Den Svaghed, der var en n a tu rlig Følge af hans høje A lder og
D e t p l a n e r e d e T e r r æ n af V e s t e r V o ld im e lle m J a r m e r s T a a r n o g V e s t e r b r o s P a s s a g e , a lt s a a H e lm e r s B a s tio n o g S c h a c k s B a s tio n . P a a d e 2 m e d S ta k it o m
g iv n e P l æ n e r lig g e r n u Ny R o s e n b o r g o g H e lm e r s h u s . U d s ig te n e r f r a P l a te a u e t i A b o r r e p a r k e n , h v o r p a a St. P e d e r s M ø lle h a v d e s t a a e t. I B a g g r u n d e n
s e s U d s tillin g s b y g n in g e n (1888).
2 2 8