240 / 265
FØR OG NU
15. NOVEMBER 1915
Voss, fa a r 400 Rdlr. „for a t opføre af G runden den Østre P ort
her for Staden, e fte r den A frids, Hs. M ajestæ t ham derpaa givet
h a r“.
Denne nye P o rt h a r foruden D atidens Soliditet ogsaa fa ae t sin
Andel a f den P rag t, hvorm ed C hristian den 4de sæ dvanligvis ud
styrede alle de B ygninger, han opførte, og hvorom baade F red e
riksborg, R osenborg og Børsen er talen d e Beviser.
Desvæ rre forbyder P ladsen os a t fordybe os a ltfo r m eget i D e
taille r. Vi m aa h er nøjes m ed a t præ cisere, at F orandringerne
fra V ester- til N ørrep o rt ikk e h a r væ ret saa betydelige som de
ovennæ vnte.
Selve V oldene er blev et staaen d e u rørte in d til 1623—24, da
m an finder, a t de er for lave, hvorfor V oldm ester Thomas Hansen
betales for a t „forhøje Voldene fra V esterport til Kammen ved
N ø rrep o rt“. De gam le Volde nedrives, og B astioner anlæ gges i
deres Sted.
NR. 22
Om kring A aret 1625 h a r Byens Fæ stningsvæ rker, e fte r C hristian
den 4des vedvarende F orbedringer, Om byggelser og U dvidelser
havt følgende U dseende:
Slotsholm en havde sine tre R unddele eller Skandser, der var
forbundne med 4 å 5 Alen høje Mure. F ra Lønbroen fu lg te Vol
den K allebodstrand, bøjer d erpaa mod N ordvest forbi V esterport
m ed dens Bolvæ rk til Jarm ers Skandse, der la a ved den V inkel
Fæ stningsvæ rkerne dannede u dfor St. P ederstræ de. H erfra fo rt
sæ ttes Volden til den davæ rende N ørreport, g aar d erp aa i en
bu et L inie til Ø sterport, p aa hvilken S træ kn ing forefindes tre
S k an dser: St. G ertruds Skandse, Skandsen ved L ønporten og St.
C lara Skandse. E ndelig g aar Volden fra Ø sterport til Havnen,
h v ilk et sidste Stykke af B efæ stningen ogsaa havde sin Skandse,
den saak ald te Skandse ved Iskulen.
H ertil komm er a ltsa a C hristianshavn, der havde to hele og tre
halve S kandser med deres m ellem liggende C ourtiner.
N e d g a n g e n til T e g l g a a r d s b r o e n i 1880erne (N ø rre v o ld ),
Da de nye Voldes Højde ansæ ttes til kun 7 Alen, fo rsta ar man,
hvor lave Byens æ ldre Fæ stningsvæ rker h ar væ ret. Ogsaa G raven
om kring Voldene h a r h a v t m indre D im ensioner end senere, da
m an h a r R egnskaber, der udviser B etaling, der erlæ gges for a t
gøre dem baade bredere og dybere.
I d et a n d et D ecennium af det 17de A arhundrede fa tte r C hristian
den 4de den B eslutning, a t anlæ gge en ny Stad, C hristianshavn
paa Am ager, der ved sin næ re Forbindelse m ed H ovedstaden gør
d e t til en N ødvendighed, a t der ogsaa m aa tæ nkes paa dens
B efæ stning.
I 1617 s lu tte r Kongen K o n trak t med Ingeniøren Johan Semb
om d e tte F oretagende. I R egnskaber fra hine Dage findes alle
E n k elth ed er ved A rbejdet angivne, og d et ses, a t alle M aalene,
baade B redde-, Højde- og D ybdem aalene er m indre end de til
svarende for B efæ stningen om København.
R im eligvis h a r C hristian den 4de ikk e væ ret saa ganske tilfred s
m ed Sembs A rbejde; th i ikk e re t længe e fte r rejser denne bort
e fte r k un a t have fu ld fø rt en T redjedel af V æ rket, og der slu t
tes ny K o n tra k te r m ed to an dre Ingeniører.
Da C hristian den 4de saaledes havde sørget for Hovedstaden
selv ved a t bringe dens Volde og G rave i forsvarlig Stand, h en
vender han sin Opmærksomhed p a a a t sikre T ilgangen til Byen
ved ydre Væ rkanlæ g.
A llerede i B egyndelsen a f 1625 tæ n k er han p aa til Havnens
F orsvar a t anlæ gge en større Skandse, det senere Castel, i Næ r
heden af den saak ald te St. Anne Bro. Og skønt T rediv eaarskri-
gen, der im id lertid er udbru dt, og hvori Kongen til Fordel for
sine T rosfæ ller b e slu tte r a t deltage, gør hans Næ rvæ relse i T ysk
land nødvendig, glemm er han dog la n g tfra sit Lands store L ivs
sag.
Men dets K ræ fter er, baade ved de m ange Aars ihæ rdige A r
bejde p a a Fæ stningsvæ rkerne og y derligere ved K rigens Udbrud,
i høj G rad forbrugte, og d et er ikk e nogen le t Sag a t skaffe
M idler til a t fo rtsæ tte.
C hristian den 4de tag e r da sin T ilflugt til en Forhøjelse af
T o ldafgifterne. At der dog tillig e h ar væ ret p ræ ste ret A rbejde af
B ønderne e rfa re r m an af flere af D atidens A ktsty kker, hvori det
f. Eks. i 1626 paalæ gges B ønderne m ellem København og Ros-
2 2 3