238 / 265
N
r
. 22
NØR OG NU
15. NOVEMBER 1915
ud, a t hans E fterm an d p aa T hronen, F rederik den 2den, ikke
re t læ nge e fte r sin T iltræ d else som Konge, k lag er over deres
Forfald.
F ra F red eriksb org u d sted er han en kongelig Kundgørelse om,
a t da h an h a r e rfa re t, a t Voldene og i det hele Byens B efæ st
ning er i høj G rad brøstholden, tilla d e r han, at Borgm estre og
R aad in d til videre m aa oppebæ re „en dansk Hvid af hver
Skæppe M alt, der forbrygges i K øbenhavn“, imod a t den Sum,
der herved indkomm er, udelukkende anvendes til F orbedring af
Byens F ortifikationer.
T illige fo ro rd ner han den re t m æ rkelige Bestemmelse, at „de
svenske F anger, der ik k e er af Adel, og som ikke fo rm aar at
underholde sig selv, skal sendes til København for at bruges til
H jælp ved Fæ stn in gsvæ rkern es F o rb ed ring “.
Da disse evindelige A rbejder tag e r for h a ard t paa Byens Bor
gere og tru e r med ganske a t forarm e dem, in d g aar P ed er Oxe
stæ ts P aabu d viser den Om stændighed, a t adskillige af dem k n i
ber ud og sta a r i R estance, hv orefter Kongen bliver d ygtig vred
og u dsteder en bidsk O rdre til Københavns Byfoged om „at be-
slaa H uslejen“ hos disse g enstridige og vrangvillige H errer.
Der k an e fte r disse Oplysninger jo ik ke væ re ring este Tvivl
om, a t der i A arene 1581 og 1582 er fo reta g et betydelige A rbej
der ved vor H ovedstads B efæ stningsvæ rker.
I den sa a k ald te W alken dorfsk e Bog siges til Overflod, a t C hri
stopher W alk en d o rf „anno 1581 haver lad e t arbejde p aa Byens
Fæ stning, først ved N ørreport a t sæ tte Volden om til Ø sterport
med Kamp. Han h ar lad et standse og gøre K elinger og M uren i
N ørreport af sine egne Penge og h a v t sine egne K arle hos Bor
gerne p aa Volden, at det m a a tte gaa for sig“.
Chr. W alk en d o rf h ørte a ltsa a ikk e til de vrangvillige Adelsmærid,
men viser sig som den, der p a a en sæ rlig udm æ rk et M aade har
tag e t sig Kongens B efaling ad notam .
T e g l g a a r d s b r o e n (1868), s o m fø rte f ra N ø r r e v o ld (H a lm s B a stio n ) til G la c ie t o g v id e r e til F a rim a g sv e je n ,
med en M elding derom til Hs. M ajestæ t, der d e refter b e slu tte r a t
holde inde i nogen Tid, for a t F olket „i M ellem tiden kan komme
til N æ ring og nogen F o rraad sam les tilh o b e “, for a t m an da
b a g efter kan drive A rb ejdet med desto større Iver og K raft.
Man synes nu ogsaa v irk elig a t have givet sig e t P u sterum i
flere Aar ovenpaa A nstrengelserne; th i først 1581 hører vi paany
T ale om B efæ stningsspørgsm aalet. Men saa lad er d et rig tigno k
ogsaa til a t skulle væ re dobbelt Alvor.
I e t aab en t Brev til Borgm estre, R aad og alle m enige B or
gere i Byen u d g aar der B efaling til, at da Kongen har hørt, a t
Mange, baade Adelige, G ejstlige og B orgere h a r u dd rag et sig
deres P lig t til a t b etale til Byens B efæ stning, skal frem tidig
alle Gaarde, Huse og Boder, ene med U ndtagelse a f P rofessorer
nes, P ræ stern es og Skolelæ rernes Embedsboliger, tage Del i disse
U dgifter.
Kongen vil selv p aa K ronens Vegne yde sin P art, m en saa fo r
ven ter han rigtig nok ogsaa, a t alle Adelsmænd, der ejer G aarde
i København, vil skæ nke e t Aars Husleje, — den ene H alvpart
straks, den anden H alv p art det paafølgende Aar.
At Adelsmændene ju st ik k e h ar væ ret h en ry k te ved Hs. Maje-
Hvad der iøvrigt ved a t skandse og gøre K elinger skal for-
staas, er ikke h e lt k lart. Men m an an tager, at d et er B enæ vnel
ser for Anlæggelsen af de tid lig ere ganske u k en d te Bastioner.
Thi allerede paa d e tte T idspunkt tra a d te de saak ald te C ourtiner
og B astioner isted etfo r de lige Mure og Volde med deres T aarne,
en F orandring, som ogsaa K ronborgs Fæ stningsvæ rker paa samme
Tid un dergaar. F orskellige Om stæ ndigheder ta le r im id lertid for,
a t m an foreløbig ikke er kommen synderligt vidt med disse F o r
andringer, og a t det først er C hristian den 4de, der i 1(>06 g en
optager og fuldfører det paabegyn dte A rbejde.
Før i B egyndelsen af det 17de A arhundrede hører m an nem lig
ikke N yt om Fæ stningsvæ rkerne, n aar undtages d et bekendte
Brev, hvori C hristian den 4de tilsk riv e r B orgm estre og Raad, a t
han har „bevilget Os elskelige Tyge B rahe til K nudstrup tillaa n s
en Skandse af Sten, der sta a r næ st op til Volden, for der a t op
sæ tte en Bygning, som til den vidtberøm te astronom iske Kunst
kan væ re tje n lig sam t et lille S tyk ke Vold“, imod den rim elige
F orpligtelse, a t han tilb ag elev erer samme Skandse og Vold, n aar
Nøden fordrer det.
D ette m eget in teressan te A k tstyk ke beviser, a t Fæ stningen
221