S_FørOgNu_1915

. 22

FØR OG NU

15. NOVEMBER 1915

skaldede V o ldskræ n ter k n y tte r H aanden i Harm e, — m en sag

tens kun for e t Ø jeblik. Man stik k er H aanden i Lommen, og har

den lig g et lid t dér, m ister den sn a rt Fastheden. K n y tteth ed en

opløser sig i et ligegyldigt Fingerknips, der b ety d er saa m eget

som : Hvad kan d et n y tte ? Vi er A llsamm en saa skikkelige!

S laar m an m ig p a a højre Kind, vender jeg den venstre til! Vær

saa a rtig ! S laa bare til! M it N avn er Sørensen! — ■—

Men — — M inderne blev tilbage, siger m an. D et er en lid t

m ager T røst. Men dog en Trøst. M inderne! Ja — lad os da i det

m indste væ rne om dem! De h a r en uforgæ ngelig Værdi, som

selv den m est h aard h u d ed e M ag istrat ikke form aar a t udviske.

Det er M inderne K aalund p aak a ld e r i sit dejlige Digt, og en

anden D ig ter h a r sagt, a t M indet er en Livsm agt, der vel kan

„lade som in g e n tin g “, m en d e t er alligevel e t lønligt K ildespring

for Sundhed og K ra ft og F rem tid sh aab baade i e t Folks og det

enk elte M enneskes Liv.

V a n d v æ r k e t m e d H a v e ,

Og n a ar „Før og N u“ h ar sat sig det som Opgave a t skildre

vor Bys baade indre og ydre Fysiognom i i F o rtid og N utid, er

de gam le Volde, som vore F orfæ dre i Fredens og K rigens Dage

m øjsomm eligt byggede op, Aar e fte r Aar, A arhundrede e fte r Aar-

hundrede, og som en u forstaaend e E fterslæ g t jæ vnede med Jo r

den, e t Om raade, der h ar vor ganske specielle Interesse, og som

vi derfor vil ofre en indgaaende Om tale i vore Spalter. — — —-

Voldenes H istorie er synonom med Københavns B efæ stnings

H istorie. De blev a n la g t som Forsvar for vor By og deres T il

værelse gaar lan g t tilb ag e i T iden.

Man tø r vistnok gaa ud fra, a t København i Byens æ ldste, os

b ek en d te Periode h a r væ ret ganske ubefæ stet.

Den var i T iden om kring M idten af d et 12te A arhundrede en

ub etyd elig Flæ kke, og T anken om, a t det var nødvendigt a t give

den Forsvarsvæ rker, har sit U dspring fra den gen iale Bisp Absa

lon, for hvis Frem syn det stod k la rt at denne F læ kke med sin

enestaaende heldige, men tillig e re t u dfordrende B eliggenhed i

komm ende Dage vilde vokse sig stor og rig og blive af frem

ragende B etydning.

Da Absalon byggede sit faste Slot H a v n , der senere fik N av

n e t A x e l h u s, v ar d et af V igtighed at sikre det imod Angreb

fra Søsiden.

F ra L andsiden la a Byen u b e fæ stet m indst e t A arhundrede en d

nu og m aa tte h er foreløbig nøjes m ed d et Forsvar, som den fra

N atu rens egen gavm ilde H aand havde i den Sø, som vore Dages

Københavnere kender und er N avnene Sortedam s-, Peblinge- og

St. Jørgens Sø, og i de V ande og dybe M oradser, der stod i F or

bindelse med denne Sø.

D et første, os b ek endte, histo risk e A ktstykke, hvori Køben

havns B efæ stning om tales, er den S tadsret, som J a k o b E r l a n d -

s e n udsteder i A aret 1254, uden a t vi dog af d e tte A ktstykke

tø r drage den Slutning, a t Byen paa d e tte T idspu nkt virk elig har

h a ft noget e g en tlig t Fæ stningsanlæ g af

B etydning.

Vi ved ialfald, a t der først 30 Aarsenere tilsigesBorgerne

Nydelse a f S tad sret, fordi de, som det

u d try k k elig hedder,har

b e slu tte t a t befæ ste

deres Stad.

se t fra V e s te r v o ld , 1880.

De første A rb ejder ved Fæ stningens P aabegyndelse mod L and

siden kan næppe ansæ ttes tid lig ere end henim od det 13de Aar-

hundredes Slutning.

Og denne saaledes p aab eg ynd te B efæ stning fuldbyrdes la n g t

fra p aa én Gang i dens hele U dstræ kning. D et sker gradvis, ofte

med Aars M ellem rum , id et m an selvfølgelig fø rst b estræ b te sig

for a t sikre de svageste og m est u d sa tte P u n k ter.

F æ stn in gsarbejd et var jo dengang B orgerpligt, og det siger sig

ganske n a tu rlig t selv, a t d e tte A rbejde um uligt kunde blive ivæ rk

sat med saa fa st en P lan og med den Omhu, som senere, da S ta

ten overtog det.

D et kan m ed fuldkomm en Sikkerhed fastslaas, a t Københavns

B efæ stning fra B egyndelsen er bleven fo retag et udelukkende med

Tømm er og P lankevæ rk, der først e fterh aan d en afløses af de

lan g t solidere Mure og T aarne.

Men — denne Afløsning er ligeledes kun foregaaet gradvis, og

det varer længe, inden den h a r u d stra k t sig til Byens hele Om

givelse, og m an tø r ogsaa med nogenlunde S ikkerhed antage, at

Jordvolde p aa m ange S teder har d annet Afløsningen.

Vi h ar opbevarede D okum enter, der ty delig viser, a t m an endnu

217