232 / 265
N
r
. 22
FØR OG NU
15. NOVEMBER 1915.
K
ø b e n h a v n s V o ld e ! Ved Klangen af disse Ord strømmer
der hos enhver Dansk, og allerm est selvfølgelig hos enhver
indfødt Københavner et Væld af Minder frem, Minder om vor
smukke Bys H istorie, dens Vækst og Fremgang, Minder om vore
Forfædre, deres Liv og Færd baade i gode og onde Dage, Min
skøn Dag rev Voldene ned med b rutale Hænder og til E r
statning gav os moderne, kedsommelige Husrækker og aabne
Boulevarder, som man ser meget smukkere i mange andre Stor-
stæder, og som i hvert Fald er blottet for Ejendommelighed og
, Særpræg. Og det gaar jo med Lande og Byer og deres Befolk-
S c h a c k s B a s tio n m e d S to re K o n g e n s M ølle, s e t f ra d e n sy d lig e D el af B r o e n o v e r S ta d s g r a v e n , s o m f ø rte til V e s te rb ro ,
der om Folkets gradvis stigende Kultur, og endelig hos en stor
Del af den nuværende Slægt Minder fra deres Barndom og Ung
dom, Minder om en Romantik, en Skønhedens Poesi, der kastede
Glans over deres Tilværelse, og om hvis sande og store Værdi
de maaske først fik k lart Begreb, da Byens velvise Mænd en
ning aldeles som med det enkelte menneskelige Individ, som synes
os aandsforladt, dødt og kedsommeligt, naar Personlighedspræget
fattes, — lad ham saa m aterielt set være nok saa vel fu n d e re t!
Københavns dejlige Voldanlæg, der kransede Byen indtil hen-
imod Slutningen af forrige Aarhundrede, gav netop vort Lands
215