237 / 265
15. NOVEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 22
møde i Byen m ed H este og Vogne for a t „age Jord og T ørv“ og
hjæ lpe B orgerne m ed a t opbygge en Vold.
At de Forbedringer, der ju st p aa denne Tid (om kring 1526)
foretoges med K øbenhavns B efæ stning, h a r h v ilet tu n g t paa
Byens B efolkning, endskønt F red erik den 1ste a ltsa a lod Bøn
derne hjæ lpe til, ses af en h øjst y n k elig Skrivelse, hvori Borg
m ester og R aad fo rtæ ller, a t de h a r m a a tte t laane 600 Lod Sølv
a f F rue K irke for m ed denne Sum a t hjæ lpe Københavns fa ttig e
B efolkning i den Nød og T rang, hvori P lig te n til a t opsæ tte S ta
dens Mur og Volde h a r h en sat dem.
Foruden B efæ stningen af den eg entlig e By synes m an paa
d e tte T id spun kt ogsaa a t have paab eg y n d t V æ rker til Forsvar
om kring K øbenhavns Slot. Idetm in dste ser m an ofte Københavns
Vold om talt. F ra 1529 k end er vi saaledes en O rdre, u d sted t a f
F red erik den 1ste til H enrik Gøye, der er B efalingsm and paa
Vordingborg, om a t d rage Omsorg for, a t B ønderne i hans Lehn
til lian komm er til Byen, n aar de til Gengæld vil fo rp lig te sig
til a t „begynde, fæ rdiggøre og ved M agt holde deres Bys V olde“.
Og nogle Aar senere giver han B orgm estre og R aad Lov til
frem deles at oppebæ re Tolden p aa Vin og „alle Slags 01“, for
at derved de nødvendige Penge kan indkomm e til „ a t bygge og
fo rb e d re “ Københavns Volde og Grave.
At C hristian den Bdie ikke var nogen Sinke, og a t h an h ar
hav t en selvstæ ndig O pfattelse af T ingene, viser nogle B revska
ber, som han sender til Magnus G yldenstjerne.
Man h a r raad sp u rg t sig hos en fremm ed Ingeniør, en vis Hans
von Diskow, med Hensyn til B efæ stningen, m en Kongen a g te r
ikke a t følge hans R aad i E n keltheder. H an prøver, v rag er og
godkender e fte r sit eget kongelige Skøn, b ifald er en e n k elt Post,
fo rk aster ganske en anden og ønsker betræ ffende adskillige
Sporgsm aal a t opsæ tte sin Dom, in d til han fa a r in d h en te t næ r
m ere U nderretning.
Frue Arbejdshus ved Nørrevold, bygget 1792, nedrevet 1902.
Raadhusbiblioteket.
p ræ ste rer to Dages A rbejde paa a t fuldkomm engøre Voldene
om K øbenhavns Slot. Og i det samme Aar er der i R egnskaberne
for Møens L ehn an fø rt en Passus om, a t alle K ronens T jenere
som L andehjæ lp skal yde 4 S killing hver for Opførelsen af den
næ vnte Vold.
Alle disse A rbejder har im idlertid, e fte r hvad m an af fo r
skellige Om stæ ndigheder kan slu tte sig til, vistnok næ rm est væ
re t R eparationer. T hi hvis A rbejdet havde væ ret nyt, vilde vel
C hristian den 3die næppe allerede i 1539 i et Brev til 11 H e rre
der i Sjæ lland have kundgjort, a t han h a r besig tiget Københavns
Volde og B efæ stning og fu n d et dem brøstfæ ldige. Og in teressant
er d et sam tidig at erfare, a t han selv for a t le tte Borgerne de
res Byrde, h ar b e slu tte t at „bekoste og fæ rdiggøre en Dvenger
og et Stykke Vold for egen R egning“. En Dvenger er B etegnel
sen for det i en Fæ stningsvold indbyggede T aarn, der ofte tillig e
tje n te som Fængsel. —
En Skrivelse fra Kolding i 1545 viser k lart, hvorledes Chri
stian den 3die stad ig h a r h a v t sin Opmærksomhed henvendt paa
B efæ stningssagen. Han giver i denne Skrivelse Københavns Bor
gere T illadelse til a t beholde nogle P enge staaende hos sig, ind-
A t d et Foretagende, hvo rtil han h ar ønsket sig Hans von
D iskow ’s B istand, h ar væ ret re t b etyd elig t, kan m an se b lan d t
A ndet af den overdaadige Mængde H julbøre, der sam tid ig t be
ordres forfæ rdigede til Jo rd arb ejd et, ovenikøbet e fte r en bestem t
Model, som Kongen selv godkender. A ntvorskov K loster m aa
have den V enlighed at levere 300 H julbøre, Sorø K loster lig e
ledes 300, R ingsted K loster 200, m edens Esrom K loster allern aa-
digst kan slippe med 100. D et Horn, som B orgerne a ab e n b art har
hav t i Siden p aa de adelige H erskaber, frem g aar af en sam
tid ig Skrivelse, hvori der gudsjamm erligt klages over, a t Adel
skabet ikke for deres respektive Ejendomm e i H ovedstaden del
tag e r i Om kostningerne ved B efæ stningen. Borgernes K lage finder
virkelig Øre hos Hs. M ajestæ t, der stra k s bestemm er, a t for hver
Adelsgaard i H ovedstaden sk al den respektive E jer svare en rund
Sum af 20 Sdlr., der „i d et allerseneste skal betales inden Jul
til H erluf T ro lle“.
N aar vi saaledes h ar soleklar E rfarin g for, a t C hristian den
3die saa godt som under sin hele R egeringstid h a r næ ret en
levende Interesse for Københavns B efæ stningsanlæ g og ihæ rdigt
h ar a rb ejd et for deres Fremm e, ser d et u næ g telig t m æ rk elig t
220