![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0228.jpg)
15. NOVEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 22
endnu dengang b e tra g te s som tilh ø ren d e Byen og B o rg e rn e .-------
H ovedstadens F orsvar mod S lutningen af d et 16de A arhundrede
har, e fte r hvad der kan dokum enteres, b e sta a e t i en Vold og
Grav, der om giver Byen paa den vestlige, nordlige og østlige
Side.
Volden var m eget lavere end den blev senere og havde Mure
foran sig paa sto re S træ kn ing er og v ar til S ideforsvar yderlig ere
forsyn et m ed frem springende run de T aarne.
G raven fu lg te Volden, men uden nogen re g elret Form og h ar
sn arest lig n et et n a tu rlig t Vandløb.
A f P o rte h ar Byen p a a d e tte T idsp unk t hav t tre, V ester-,
Nørre- og Ø sterport, hver m ed sin større sa a k ald te R unddel eller
Skandse, hvori igen P ortbyg nin gerne eller T aarn en e var b elig
gende.
P a a Sydsiden synes derim od udelukk en de Mur- og P lan k evæ rk
a t have u d gjo rt Byens Værn.
H eller ikke denne G ang fa ar m an In d try k k e t af, a t A delskabet
er h e n ry k t ved Kongens Forslag. D ’H errer fo reslaar ia lfa ld Kon
gen, a t m an skal lade udskrive en S k at for derm ed a t bestride
Om kostningerne. Og saaledes sker det. A delskabet viser sig a t
væ re stæ rk e re end Kongen.
Næ ste A ar — 1607 — paalæ gges en lignende Skat, m en denne
Gang over hele L andet, og saaledes g aar d et vistnok i e t læ ngere
T idsrum , id et m an ialfald med Sikkerhed ved, a t lignende S k a t
tebreve er u d ste d t saa lan g t hen i A arene som til 1610.
At d et var m ere end e t alm indeligt F oretagend e, C hristian den
4de saaledes i 1606 paabegyndte, ty d er A lting hen paa, og d e r
ved er sagtens den fejlag tig e A ntagelse opstaaet, a t der v ar T ale
om en stø rre Udvidelse a f Byen.
D et, der skete, var ellers næ vnevæ rdigt nok, id e t d e t i V irk e
ligheden g jald t en tidsvaren de F o randring og F o rbedrin g af Kø
benhavns B efæ stning i hele Byens Omkreds.
B ro e n p a a N ø r r e v o ld , s o m f ø rte o v e r N e d g a n g e n til T e g l g a a r d s b r o e n i 1860erne, i B a g g r u n d e n s e s N ø r r e v o ld g a d e ( N ø r re v o ld , s o m d e n h e d d e n Gang),
D et var i lan g T id an tag et, a t København i B egyndelsen af
det 17de A arhundrede fik en b etydelig Udvidelse, hvoraf den n a
tu rlig e Følge var, a t nye Volde og G rave m aa tte anlægges. Men
e fte r senere F orskninger er m an kommen til det R esu ltat, at
denne U dvidelse først h ar fu n d et Sted i paafølgende T ider, nem
lig henim od Slutningen af C hristian den 4des R egering. —
Som ovenfor næ vnt bliver der e fte r den lange H viletid om kring
A arh u n d red sk iftet først i 1606 p aany T ale om Byens Fortifikation,
— m en uden a t den om talte form odede Udvidelse nævnes med
et eneste Ord.
Den 6te Decem ber ud sted er C hristian den 4de et Brev til Adels-
mænd over hele Sjæ lland, hvori han frem sæ tter det kongelige
Ønske, a t deres Bønder og T jen ere i den komm ende Sommer m aa
arbejde i 6 Dage „paa egen K ost“ p aa K øbenhavns B efæ stning.
H an h e n stiller endvidere til dem, a t de e n te n selv eller ved
deres B efuldm æ gtigede skal afhan dle d et fornødne p aa næ ste
L andsting.
Og i Ja n u a r 1606 u d g aar en ganske lignende Anmodning til
Lolland og F alsters R idderskab.
At denne F o randring h a r fu n d et Sted, kan „Rigens og R en te
m esterens R egnskaber“ for disse Aar tilstræ k k e lig godtgøre, —
og disse R egnskaber er saa m eget m ere væ rdifulde, som de lan g t
ty d elig ere og b estem tere end sæ dvanligt om taler de specielle A r
bejder, som foretoges.
De nye Volde blev a n la g t p a a an d et S ted og p aa anden M aade
end de gam le. Og selv om det var nødvendigt herved a t m aa tte
tæ n k e paa en F orstørrelse af Staden, kan en saad an endelig og-
saa paavises.
K øbenhavn er i V irkeligheden ved de nye A rbejders F u ld b y r
delse bleven nog et ud vid et paa den sydøstlige Side, id et Byens
davæ rende G ræ ndse fra Ø stergade, skæ rende V in gaardsstræ d es
H jørne i en krum L inie til Holm ens Bro, rykk es læ ngere ud, saa
a t T erræ n et m ellem K analen og R ev eren tsg ade sam t en Del af
Kongens N ytorv inddroges i Byen.
Ø sterport h a r m a a tte t flyttes, eftersom den gam le nedbrydes
og en ny opføres. M urm esteren, H ans Jensen, fa a r 58 Rdlr. „for
den østre P o rt, her for Staden, han h a r nedb rudt, hvorudi 58,000
Sten, 1 Rdlr. for h v e rt T usind “, og B ygm esteren, C ornelius de
222