236 / 265
N
r
. 22
FØR OG NU
15. NOVEMBER 1915
P a n o r a m a o v e r B o u le v a rd e n , Ø r s te d s p a r k e n , P e b l in g e s ø e n , N ø r r e f a r im a g s g a d e til D o s s e r in g e n , i F o r g r u n d e n St. P e tri K irk e, s e t fra F ru e K irk e s T a a r n
i 1880erne ( sa m m e U d sig t so m p a a m o d s t a a e n d e B illede).
B ayerns S tad sret af 1443, hvori der tilsiges S tra f over dem, som
„stiger over Byens Mure og P lan ker, bryder P la n k er ud eller k ry
ber und er dem “, hvoraf m an a ltsa a kan slutte, at Københavns
davæ rende B efæ stning h ar b e staa et i en B landing af Mur og
P lankevæ rk. Om Jordvolde paa d e tte T idspunkt m uligvis h ar b e
gyndt a t afløse Mur og P lank er, kan ikke med B estem thed p a a
vises. M uligheden er tilsted e. Thi den næ vnte S tad sret b e n y tte r
O rdet „D ige“, der ialfald leder T anken i R etning af Volde af Jord. —
den hæ dervæ rdige Guldsmed H aagensen til R aadm and Hans Jensen
sæ lger en G rund, om hvilken det siges, at den ligger „østen op
til Byens Vold“. Og i e t Kongebrev et P a r Aar e fte r lover F re
derik den 1ste Københavns Borgere ikke selv a t ville holde Svin,
n a a r de ogsaa vil opgive det, da d et er ko n stateret, a t baade
de kongelige og borgerlige Svin i skøn Sam dræ gtighed gør Skade
paa Byens Volde. Og netop i d et samme Aar udgaar der Ordre
til B ønderne i de næ rm este H erreder om kring København, om at
i B egyndelsen a f d e t 16de A arhundrede ligesaa ofte ta le r om
Byens P la n k ev æ rk som om dens M urvæ rk, — ja endnu henimod
Slutningen a f d et 17de A arhundrede vidner en Passus i et Brev
fra C hristian den 4de om, a t e t S tykke P lank evæ rk ved V and
kunsten h a r u d g jo rt en Del af Stadens davæ rende B efæstning.
In tere ssa n t og h øjst oplysende er en Vending i C hristopher af
En halv Snes Aar senere viser e t A ktstykke, a t C hristian den
1ste befaler, a t B efæ stnings-A rbejdet ikke blot skal paahvile
Borgerne, — d et er en P lig t, hvori fra nu af ogsaa de andre
S tæ nder m aa tage deres Del.
I det 16de A arhundrede er d et udenfor al Tvivl, a t Jordvolde har
væ ret i Brug. T hi vi kender heldigvis en K ø b ek o n trak t fra 1524, hvori
219