228 / 265
1. NOVEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 21
K unstnerne til a t se S kibet. — De fleste af F ranskm æ nd en e havde
ald rig før set H avet og endnu m indre e t K rigsskib og var d e r
for stæ rk t im ponerede af de store K anoner i T aarn en e. F ransk-
mænd h a r overhovedet en svæ r R espekt for Søen.
Om A ftenen ved B ordet h o ldt Chefen, A dm iral M a c D o u g a l l,
T alen for F ran k rig og samm enlignede d et med „V enus fra Melos“
„La F rance belle comme la sta tu e , mais, hélas, m u tilée comme elle !“
Og saa sendte „H elgoland“ sine L yskasteres S tra a le r ind igen
nem Salens G lasvæg og fordunklede L ysekronernes Skin; — ju b
lende blev Skaalen d ru k k e t for F rankrig.
Man sejlede hjem paa en af Ø resundsdam perne, og skønt
den vippede lidt, dansede de franske D am er ta p p e rt p aa Dæ k
ket.
„B erlingske T idende“ for 18. Maj 1888 skriver bl. a.t
Den fransk e U dstilling er som sagt m eget om fatten de, og d et
vil være nødvendigt a t besøge den m ange Gange, før m an kan
læ re den a t kende tilbunds. D et er ik k e a lt Guld, hvad den
rumm er, men der findes udm æ rkede T ing som B a s t i e n - L e p a g e s
T igger, D u b o i s ’, D e l a u n a y s og C a r o lu s D u r a n s P o rtræ tte r,
berøm te eller i h v e rt F ald i sin Tid m eget om talte B illeder som
G e r v e x : „Jurym edlem m erne ved den fransk e K u n stu d stillin g “
og hans ju st ikke tilta le n d e nøgne „Kvinde med M asken“, p ræ g
tig e L and skaber af A u b i e t , P r o t a is , Ja ,p y , Co u r a n t og m ange
andre. Der m angler endnu e n k elte Billeder, og flere ventes i en
næ r F rem tid, saaledes a t den franske U dstilling e fte r al S and
synlighed vil blive t h e g r e a t a t t r a c t i o n for K unstvenner i
Somm erens Løb. Den m angler vistnok endnu noget af det c en
tra le , en Kærne, hvorom det hele kan sam le sig, eller det, man
herhjemm e k ald er „Toppen paa K ransek agen“ for fu ld t ud a t tiL
fre d s stille ; komm er d e tte til, vil den lille a n tik e B ygning im id
le rtid blive Løven udenfor U dstillingens T erritorium , som den
russiske A fdeling vistnok vil blive det i selve U dstillingspaladset.
S k ulp turafd elin gen frem byder utvivlsom t for Ø jeblikket størst
In te re s s e ; den viser ogsaa —- som Sandhed er — a t der h ersker
e t v id und erlig t Liv i den fran ske P lastik , og a t denne N ations
Sans for Linier, Form og legem lig Skønhed overgaar alle andres,
T ak k e t væ re d et kostelige G lyptotek sta a r vi i det Hele ogsaa
m ere fo rstaaende overfor den franske S k u lp tu r; m an tø r nok
sige, a t Dubois ligefrem er populæ r h erh jem m e; én svæ rm er
for Aizelius „M ignon“, en anden for D elaplanches „M usiken“, ja,
enhver københavnsk D reng k end er Chapus „Jeanne d’Arc“ til
P u n k t og P rik k e og véd, a t den ta g e r sig bedre ud i Profil end
en face. Hvad G lyptoteket h ar op draget paa os er værd a t tak k e
for, og nu gives der os pludselig L ejlighed til a t komme et S kridt
videre og supplere vore K undskaber i stor M aalestok. Vi ser her
saa godt som alle F rank rigs frem ragen de B illedhuggere rep ræ sen
tered e, for det m este i deres H ovedvæ rker, d e rib lan d t sa a berøm te
A rbejder som F a l g u i é r e s „D ian a“, „T arcisiu s“ og „O phelia“,
A u g u s te C a in s H undekobbel i Bronce, D u b o i s ’ R y tte rsta tu e af
Connetablen Anne de M ontm orency, M e r c i é s G loria victes, d ’I ll-
z a c k s R acoczym archen o. m. a. D er er her p a a e t Sted sam let
en overvæ ldende Rigdom af fo rtrin lig skøn K unst, og m angen
Gang vil m an i en beskeden lille Buste i T e rra k o tta eller i en
Broncefigur af ringe D im ensioner finde en K unstvæ rdi n ed lagt,
der sta a r paa Højde med de sto re Væ rkers. D er er overhovedet
i den franske K unst — h v ilk et ogsaa gæ lder om M alerk unsten —
en egen Evne til a t gøre A rbejdet „ fæ rd ig t“ ; det er som a f én
Støbning uden Lyde, og §elv om m an ikke kan sym p atisere m ed
eller endog rnaa m isbillige forskellige Strøm ninger i denne K unst
m ed dens vidt drevne R ealism e, dens H igen e fte r d et nøgne under
in tetsig en d e Paaskud, dens H ang til blodige e lle r m elodram atiske
Scener, dæ kkes denne C ontrabande ikk e sjæ ld en t un der en for-
finet og fuldkomm en T ekniks Flag. Man føler sig a ltid tilta lt
af de fuldkom ne M idler, selv om de er bievne re tte d e mod et
uh eld ig t M a a l; m an tag e r H a tte n af for M esteren, n a a r han er
M ester, selv om m an ik ke synes om hans Værk, D et kan dog
ikke paa nogen M aade siges om den fransk e K unst i d et hele,
a t den forveksler M idler og M aal; hos dens bedste Mænd sta ar
M esterskabet, den fuldkom ne T ekn ik eller den Evne a t kunne
m ale ikke som noget, der h ø jrø stet fo rd rer A nerkendelse; det ser
tvertim od ud, som om denne D ygtighed var selvfølgelig, noget,
der forud var givet, Med andre Ord: den k u nstneriske M eddelelses
form træ d er udenfor Im pressionism en ikke u d fordren de op og
sig er: „Se p aa m ig, hvor mageløs je g e r; d et er mig, der skal
beundres. Spørg ikke om hvad, men hvorledes!“
Den fransk e U dstilling vil sandsynligvis bidrage til a t klare
adskillige Spørgsm aal, som netop i den sidste T id er bievne rejste.
Den vil give rig elig t S tof til Studium og vistnok kunne aabne
Øjnene for m eget. Foreløbig sta a r d et fast, a t m an i F ran k rig
endnu ikke h ar strø g e t F lag et for Im pressionism en og p a a N aade
og U naade overgivet sig til en ty ran n isk m oderne Form - og Farve-
givning, som, n aar a lt komm er til alt, neppe er m ere end en
aandfu ld Teori.
Obse rvando !
Vi h ar hid til af forskellige G runde ikk e p ag in eret T id ssk riftet,
men agter a t gøre d et frem tid ig t. D er er siden 1, Ja n u a r (Nr.
1—20) udkomm en 200 Sider, hvorfor vi begynder d e tte Numm er
med P ag in a 201.
•
Fot. Juncker-Jensen.
F r a M a rin e n s A fd elin g p a a U d s tillin g e n i 1888.
212