247 / 265
1. DECEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 23
hans rastløse, arbejdssomm e Liv, tilto g bestandig, og fra B egyn
delsen a f 11)48 føler han sig niere og m ere a fk ræ fte t. Den 21de
F eb ru ar føres han fra F rederiksborg til Rosenborg, hvor hans Liv
i de paafølgende Dage langsom t ebber ud, og hvor han dør den
28de i samme M aaned.
Im id lertid — Kongens Død gjorde ingen F orandring i H enseende
til A rbejdet p aa Københavns
Fæ stningsvæ rker. D et er, som
om hans sto rslaaede Eksem
pel virker dobbelt e fte r hans
B ortgang. Og de T ider, der
sn a rt skulde komme, kunde
sand elig ogsaa have behov, a t
alle gode Borgere sam lede sig
i Enighed om a t m uliggøre
deres Bys F orsvar mod en in d
træ n g en d e F je n d e !
C hristian den 4des P la n er
vedblev a t følges og selve
U dførelsen a t drives med al
den K ra ft, som L andet fo r
m anede. Den G raver- eller
V oldskat, som han A aret før
sin Død havde skaffet gen
nem ført, hvorved hver 200
Tdr. H a rtk o rt h a r a t levere
1 A rbejdskarl e lle r 1 Rdlr.
om Ugen i de fire Sommer-
m aaneder, bliver i d et føl
gende Ti a a r n ø jag tig t inddre-
I 1858 indkomm anderes fire Kom pagnier af det sjæ llan dsk e R e
gim ent til V oldarbejde. E fte r et P ar M aaneders Forløb afløses
disse Kom pagnier af 500 „jydske K næ gte“.
Anvendelsen af M ilitæ ret gav im id lertid A nledning til idelige
Kæ vlerier m ellem Officerer og S oldater p aa den ene Side og In
geniører og K onduktører p aa den anden, saa a t F red erik den
3die a llered e samme Aar, som
den nye O rdning er bleven
ind ført, m aa u dstede en saa-
k a ld e t „O rd in an ts“, der k an
sæ tte Bom for a lle S trid ig
heder.
E ftersom Fæ stningen udvi
des, og d et optagne nye T er
ræ n indlemm es i Byen som
Torve og Gader, stilles der
nødvendigvis sto re F ordringer
til E jendom sretten, id e t m an
ge B orgeres H aver og B ygnin
ger h a r m a a tte t vige Pladsen
for de nye Anlæg.
I 1050 ildsteder F rederik
den 3die et a ab e n t Brev,
der skal jæ vne den hyppigt
mødende U vilje og M odstand
fra de respek tiv e Lodsejere
og som fa stsæ tte r, hvorledes
m an i paakomm ende T ilfæ lde
ha r a forholde sig. Den U d
vej, Kongen h a r fundet, lyder
m eget ræ sonnabel. Ligesom Byen bem æ gtiger sig Forstæ derne
siger han, m aa F orstæ derne igen bemæ gtige sig Byens om liggende
M a rk e r!
E rstatn in g en i Byens M arkpladser var m eget rundelig. Enhver
kunde næ sten fa a saa sto rt e t S tykke Jord, som han ønskede,
n a ar h an blo t inden Aar og Dag p aa sin n yerhvervede Jord op
førte en „forsvarlig K jøbsteds B ygning“, eller, hvis G runden laa
tilstræ k k e lig lan g t fra Byen, indplan kede den som Have.
For de nye P ladser, G ader og S træ der m aa A lt vige. Kun
m ed Hensyn til de m ere væ rdifulde B ygninger overlades det til
Hs. M ajestæ ts Naade,
D e n n y a n la g te A b o r r e p a r k i 1885.
vet, selv om Evnen ik k e a ltid sv arer til V iljen, saaledes a t man,
ligesom ved tid lig ere L ejligh ed er, m aa tag e sin T ilflugt til L aan,
som da m an f. Eks. i 1652 hos Joachim G ersdorf gør e t L aan
paa 1000 b lan k e D alere for a t fuldføre Volden ved N orreport.
Ogsaa paa an den M aade søger m an a t skaffe Penge. Da God
set „C hristianspriis“, der er S tatsejendoin, nedlæ gges og sælges
til Adelsm anden F red erik von B uchw aldt, gaar den indvundne
Købesum lige fra S tatskassen til Anvendelse ved Fortifikationen.
V oldm ester C laus Oehms Enke h ar e fte r sin Mands Død en Del
Penge tilgode- for et A rbejde, han h ar u d fø rt ved Nørrevold, og
hun lader til a t have
væ ret ivrig e fte r at
inddrive Fordringen,
th i F rederik den 3die
anm oder Axel U rup om
„med det- forderlig-
ste “ a t b etale hende,
hvad S taten er hende
skyldig, for at- h an „for
videre Overløb kan b li
ve fo rsk aan et“. Selv
er Kongen ikke smaa-
lig.
Af P eng e, som
Axel U rup h a r hæ vet
for ham „ved K ieler
Om slag“, fo ræ rer han
til Brug ved A rbej
det paa Fæ stnings-
væ rkerne den ansee
lige Sum a f 2500 Rdlr.
F re d e rik den 3die
g aar væ rdig i sin F o r
gæ ngers Fodspor. Han
vil vide personli«T Be
A b o r r e p a r k e n 1888, f o r in d e n B e b y g g e ls e n af T e r r æ n e t o m k r i n g s a m m e ; i B a g g r u n d e n U d s tillin g e n 1888.
om de kan blive staa-
ende, til de foræ ldes,
eller de stra k s bør
nedrives.
E fte ra t
den
oft-
næ vnte Axel U rup i
1656 h ar væ ret „D i
re k tø r
for K jøben
havns
F o rtifik atio n “
gennem ni lan ge Aar,
a n sa ttes O berst H en
ning Quitzon i hans
Sted m ed en Løn af
„90 Rdlr. m aanedli-
gen, hvoraf han dog
m aa afgive 20 Rdlr.
til en S k riv er.“ N aar
vi n o terer denne A f
løsning p aa den u d sa t
te Post, gør vi det paa
G rund af T idspunktet,
da den sker, — A aret
efter, 1657, besluttes
sked om de, indgaaede Penges rig tig e og forsvarlige Anvendelse.
I en Skrivelse af 1649 forlanger han af Axel U rup et specifi
ceret R egnskab „før der gaas vid ere“ og anm oder ham om for
den T id „han h a r h av t D irection over Fæ stningsvæ rk et a t lade
opm aale, hvor m eget der i samme T id er blevet fo rfæ rd ig et“.
Det bliver e fte rh aa n d en m ere alm indeligt, a t S taten isted etfor
L everingen a f A rb ejd sk raft kræ ver B etalin g i rede Mønt, — men
da A rb ejdsk raft jo m aa skaffes, bliv er Følgen den, a t S oldaterne
bliv er an v en d t p a a F æ stn in g ste rræ n et i større og stø rre U d stræ k
ning.
nem lig K rigen med Sverrig.
K rigserklæ ringen v ar ubesindig, th i tiltro d s for de m ange, mange
A ars A rbejde paa Fæ stning svæ rkerne, var disse la n g tfra i en
Stand, der kunde byde en F jende tilstræ k k e lig Trods. De idelige
T rak asserier m ellem de forskellige Stæ nder, de bestand ige Op
sæ ttelser, M angelen p aa E nergi og sand F orstaaelse a f Sagens
store V igtighed for L andet, den Uvilje, hvorm ed m an aabnede
for Pungen, — A ltsamm en havde det sa t sine sørgelige Spor, og
R e su lta te t var nu, a t i v irk elig s t r a t e g i s k F o rstand la a Byen
næ sten aaben.
236