253 / 265
1. DECEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 23
da ogsaa P lan en herom opgaves, kom der i e t sidste Ø jeblik F o r
slag frem om der a t in d re tte en R estau ratio n m ed B ibeholdelse
af den gam le Mølle som C entrum . Men T an ken om en Kro var
her lig esaa m agtesløs som den om en K irke. Den gam le Mølle
er nu p ille t ned S tykke for S tykke, og d e refter komm er U dgrav
ningen med d et Maal for Øje a t gøre a lt saa jæ v n t og fladt,
som de approberede P lan er anvise. Af H ensyn til V andvæ rket
bliv er der sæ rlige V anskeligheder a t overvinde ved R eguleringen
af V andløbet i den gam le Stadsgrav, og A rbejderne vil m aaske
derfor træ k k e noget læ ngere ud end ellers, m en Møllen, der fra
sit høje S tan d p u n k t viste sine vinkende V inger næ sten lige saa
la n g t ud i L andet, som vor F rue og St. P e tri T aarn e øjnes, hører
nu til d et forsvundne København. Selv om d e t b liver forsøgt a t
lade den leve L ivet om nede i M øllerbyen Køge, vil den dog
næppe d er kunne m ale sig Ungdom eller P o p u la rite t til p aa ny.
I l l u s t r e r e t T i d e n d e s k r i v e r d. 17. O k t o b e r 1 87 5 f ø l
g e n d e om e t g a m m e l t T a a r n a f K ø b e n h a v n s M u r :
At K øbenhavn blev b efæ stet, sam tidig m ed a t Biskop Absalon
forandrede den fra en L andsby til en Købstad, m aa m an formode
af Saxes U d try k ; men Byens Om fang p a a den Tid kendes ikke.
Dog a n ta g er m an, a t d e t Vandløb, der i sin Tid h a r g a ae t om
tre n t fra V esterpo rt gennem nuvæ rende K ry stalgade og Købm ager-
gade og udm u ndet i Stranden, der gik noget op i sidstnæ vnte
Gade, h ar væ ret den første Bygram se og Del af den første Be
fæ stning. Men Byen udvidedes hurtig, og om tren t hundrede Aar
e fte r G rundlæ ggelsen er e t sto rt udenbys Om raade in d ta g e t, id et
Byen da allerede m aa have fa a e t det Om fang, som den havde i
C hristian IVs Tid. Der er nem lig et Brev af 1289 b evaret, i h v il
k e t Biskoppen i R oskilde ta k k e r B orgerskabet for dets T roskab
og gode F o rtsæ t a t ville befæ ste Staden, og indrømm er denne
In d tæ g ten af Borgerskabspenge, som B iskoppen tid lig ere havde
nydt. P a a den Tid befæ stede m an m ed Mure og i Forbindelse
derm ed staaen d e R undeler („R unddele“), i hvilke sidste Forsva
rern e kunde opholde sig og bestryge T erra in e t udenfor Murene.
I B elejringskunsten spillede R undelerne en vigtig Rolle, og de ere
Oprindelsen til B astionerne, der frem kom ved, a t m an fy ld te Jord
udenfor Murene, og saaledes først vare runde, siden bleve k a n
tede.
V
I F o raaret 1874 opdagedes ved U dgravningen af H ahns B astion
udenfor L arslejstræ de e t T aarn, der frem k ald te en Del O pmæ rk
somhed, saa a t C omm unalbestyrelsen lod d et udgrave og u n d er
søge i Forventning om,' a t m an h er skulle kunne finde O plysnin
ger om den R etning, i hvilken M uren h a r g a ae t i den æ ldste
Tid. Men der fandtes saa godt som In te t. T æ t vestfo r T aa rn et
stode to M urstenspiller, im ellem hvilke der ty d elig havde væ ret
en P o rt, og indenfor dem i R etn ing af N ord og Syd stod et Bol
værk. D ette sidste la a paa en saad an M aade, a t d et um uligt
kan væ re sam tid ig t med d et første eller med T aa rn et, og T anken
ledes hen paa de i gam le Skøder og S ta d sre tte r om talte „Agens
P la n k e r“, der a ltid nævnes i Næ rheden af G runde m ellem Hel-
mers og H ahns B astioner. Men en P lan k eb efæ stn in g fan d tes ved
K øbstæ der kun imod Vand og sum pet T errain , og vi m aa derfor
antage, a t her i gamm el Tid h a r væ ret et sa a d a n t n a tu rlig t
Værn. Ser vi derim od nøjere paa T aa rn et, da findes d e tte a t be-
sta a af tv ende D ele; den ydre er rund og a ab en mod Byen og
netop en R undel, der p aa begge Sider m aa have væ ret forb und et
med den nu forsvundne M urbefæ stning, m edens den Del, der har
lu k k e t Bygningen mod Byen, er m eget yngre. Den æ ldste Del er
i d et højeste fra sidste H alvdel af d et 14. A arh u n d red e; p a a den
Tid m aa P lan k eb efæ stn in g en her a ltsa a væ re afløst a f faste
Mure, og det om talte Bolværk saaledes L evning af den æ ldste
B efæ stning p aa d e tte Sted. N aar R undelen er bleven om dannet
til et T aarn, vides ikke, m en 1523 anv end tes en Del B ekostning
paa det T aarn, som er im ellem N ørrepo rt og Jerm ers Gab (nu
H elm ers B astion). D ette T aarn hed i det 17de A arhun dred e Hane-
ta a rn e t og gav B astionen Navn, ligesom den næ rligg en de H el
m ers B astion h a r N avn af d e t deri liggende Jerm ers T aarn . Dets
øverste Del blev n ed b ru d t 1618, ved hvilken Tid der loretoges
flere F o rand ringer med B efæ stningen, og alle M urene nedbrødes,
h v ilk et er G runden til, at der ik ke fan d tes nogen Mur ved T aar-
n ets U dgravning. G runden til, a t T a a rn e t ik ke er h e lt ned brud t,
er enten den, a t d et skulde anvendes til K ru d ttaa rn , e lle r at
m an ikk e h a r an set d et Um agen v æ rd t a t bry de den stæ rke
K alk itu , som forbin der Stenene.
S kønt der saaledes ku n findes fa a E fte rre tn in g e r om d et gam le
T aarn, yder det dog e t lille B idrag til Københavns æ ldste topo
grafiske Forhold, der m aaske yderm ere ville oplyses, hvis man
finder det gam le Jerm ers T aarn b ev aret i H elm ers Bastion.
H ovedinteressen k n y tte s dog d e rtil ved, a t d e t er den æ ldste
Bygning i K øbenhavn, id et d e t er henved 100 Aar æ ld re end
C onsistoriebygningen og C apellet ved H elliggeistes K irke. Hvis
d e t bliv er b ev aret, h v o rtil vi an tag e, der er god U dsigt, u a g te t
d et komm er til a t ligge i en af G angstierne i den ny Voldgade,
vil d et sam tid ig væ re e t M inde om Byens gam le G rændse og
N utidens Kæ rlighed til de gam le M inder,
„ H a n e t a a r n e t " . — R u in e n b le v v ed U d g r a v n in g e n f jæ rn e t, „ d a d e n v ild e s ta a i V e je n f o r F æ r d s l e n “ , h v ilk e t s e n e r e v is te sig a t v æ r e af f o r h a s te t O pfat
te ls e . P la d s e n , h v o r T a a r n e t h a v d e s ta a e t, m a r k e r e d e s v ed en C irk el i B r o l æ g n in g e n .
2 3 6