255 / 265
15. DECEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 24
Vi beder indtrængende Landets Boghandlere om at
skænke „Før og Nu“ den levende Interesse,' uden hvilken
Bladet ikke kan bestaa. Og vi beder ikke mindre indtræn
gende vore ærede Læsere at vise os deres Paaskønnelse
ikke blot i smigrende Lovord men ogsaa i Gerningen. Ved
at de ivrigt anbefaler „Før og Nu“ hver i sin Kreds, vil dets
Abonnenttal kunne forøges, saaledes at de store Udgifter
tildels kan dækkes, og dets Udgivelse sikres. Vi hverken
kræver eller venter nogensomhelst Fortjeneste, idet Arbej
det paa at gøre „Før og Nu“ til et Mindeskrift af uvur
derlig kulturhistorisk Betydning er os tilstrækkelig Til
fredsstillelse. Vi vil blot ikke se vort Arbejde og vore
uegennyttige Bestræbelser lønnet med fortsat Tab.
Københavns Volde.
(Fortsat.) .
F ^ ø r vi giver os til i E n k elth ed er a t beskrive d et betydnings-
*■
fulde A fsnit a f vore Voldes H istorie, der hedd er K ø b e n
h a v n s B e l e j r i n g i 1 658 og 16 59, vil vi dvæ le e t Ø jeblik ved
det Kongepar, der var k a ld e t af Skæ bnen til a t b eklæ de D anm arks
T rone i denne farefu ld e Tid.
Da F red erik den 3die i sin A lders 39te Aar, 1648 overtog R e
geringen, var han ikke m eget k e n d t i B efolkningen. A t han var
en yn gre Søn end T ronfølgeren havde ganske n a tu rlig t b evirket,
a t han havde fø rt en re t tilb a g etru k k en T ilvæ relse. Og vi liar fra
hans Barndom og U ngdom stid kun saa faa O plysninger, der vil
væ re istand til a t belyse hans Personlighed. Vi ved, a t han i to
Aar la a p aa Sorø A kadem i for a t fu lden de sine S tu d erin g er. Og
vi ved, a t han i 1629 var p aa en stø rre U den lan d sfart.
Skulde Lunkenhed og Mangel paa virkelig Forstaaelse
sætte os i den Nødvendighed at standse Udgivelsen af
„Før og Nu“, vil vi dybt beklage det.
Men, som sagt, vi har ikke opgivet Haabet om en sejr
rig Fremgang for vort Blad. Og med Ønsket om i 1916
at maatte mødes med nye Abonnenter i stærkt forøget
Antal, tager vi for 1915 Afsked med vore Læsere, takker
dem for den Opmuntring, de har givet vort Arbejde, og
anmoder dem endnu engang om deres velvillige Medvirkning
til Forstaaelsen og Udbredelsen af „Før og Nu“ i den
kommende Tid.
R ed u ktio n en .
Obs .
„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i
t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .
F ra denne R ejse fortæ lles følgende H istorie. I St. D enis i
F ra n k rig var han med sin endnu yngre Broder, P rins U l r i k , ude
for a t tage de fran ske K ron regalier i Ø jesyn. De rejste incognito,
og Følget havde stren ge O rdrer om ik k e a t aab e n b are for nogen,
hvem de var. Sagnet fo rtæ ller nu, a t den fran ske K ongekrone
gik fra H aand til H aand og beund redes for sin vidu nderlig e P rag t,
og a t S elskabet fa n d t paa, én for én a t sæ tte den p a a H ovedet
for a t se hvem den passede bedst, og den alm indelige M ening
blev da den, at den unge P rins U lrik v ar den lykk elig e. Da tog
pludselig en af K losterm unkene K ronen af U lrik s Hoved og sa tte
den p aa P rins F rederiks, og id et han knæ lede foran Kongesønnen,
udbrød han: „ G l e m i k k e , E d e r s k o n g e l i g e H ø j h e d , a t j e g
v a r d e n F ø r s t e , d e r ø n s k e d e E d e r t i l L y k k e m e d e n
Kr one ! “
Holberg re fe re re r denne H istorie og tilfø je r med et sa tirisk
Smil, a t han ikke tø r in d esta a for, a t M unken ik k e ifo rvejen
var bleven u n d e rre tte t om, hvem den unge Mand v irk elig var, og
han er tilb ø jelig til a t o p fa tte hans Ord sn arere som en „fransøsk
Politesse end som en v irkelig Spaadom “.
D er findes p a a R osenborg en G uldm edaillon m ed e t in d lag t
D e n s a m m e U d s ig t s o m p a a B ille d e t lig e o v e rf o r , — s o m d e n s e r ud nu, e f t e r a t A b o r r e p a r k e n e r s lø jf e t; t ilh ø jr e s e s e n F lø j af „ Ø s t if te r n e s K r e d lt f o r e n i n g “ s
n y e B y g n in g .