S_FørOgNu_1915

. 23

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

byggeisen skride frem med Række efter Række af Boliger for

Liv, Kampe og Y irken under andre Former.

Næsten hele V interen igennem har der hersket en travl V irk

somhed ved Vestervold. Man har gravet op og trillet ned lige

saa ivrig, som man for nogle Aarhundreder siden gravede ned og

trillede op. For dem, som bo langs Filosofgangen, har der Dag

for Dag aabnet sig videre Udsigter i Verden. Det gamle Tivoli

med det ny Vestre Hospital, som vis-a-vis træder frem i stedse

klarere Omrids, og selv det gamle Ridehus, der med Volden som

Baggrund tog sig saa uanseligt ud, træder nu frem i en hel ny

Belysning, efterhaanden som dets Omgivelser skifte Karakter.

Uden for Ny Kongensgade er Gennembruddet allerede en fuld

bragt Kendsgerning; men der vil dog endnu kræves en Del Ar

bejde, inden Forbindelsen over den gamle Stadsgrav bliver dannet

og banet. Henne ved Stormgade, hvor Hovedpassagen skal tilveje

bringes, ser det endnu, naar man kommer fra Byen, ud, som om

med fra mange, der har leget og drømt under de nu faldne Træer.

Den Erstatning, man vil faa, bliver navnlig i de nærmeste Aar

noget luftig, saaledes som man kan se det paa den Del af Boule

varden, der alt er udlagt. Man spejder endnu forgæves efter det

potenserede Liv, der skulde røre sig netop der. Der er vel saa

og saa mange Alens større Bredde end i andre G ad er; men d er

med er foreløbig ogsaa alt sagt. Ved de Træer, som er plantede

for at hidføre en fra de alm indelige Gader afvigende K arakter,

er Stativerne, der holde de unge Frem tidshaab oprejste, endnu

det mest imponerende. Det myldrende Boulevardliv med Befor

dringsmidler af alle A rter og med de deraf følgende forskellig

artede Etablissementer søger man endnu forgæves; Farimagsgade

er i saa Henseende kommen langt forud.

Im idlertid er det indlysende, at man vil komme Maalet næ r

mere, efterhaanden som Boulevardbanens Gennemførelse skrider

frem, og de Arbejder, der nu foretages, vil give et godt Stød

¡1¡¡¡IS««'1

s s s nr»h

Billed af d e n n e B y g n in g m e d O m g i v e l s e r vil fre m

A b o r r e p a r k e n s S lø jfn in g : G r u n d e n g r a v e s til B y g n in g e n , s o m Ø s tif te r n e s K r e d itf o re n in g n u h a r opf

k o m m e i n æ s t e N u m m e r af „ F ø r o g N u “ .

der var langt tilb ag e; men gaar man op paa Voldskrænten, ser

man strax, a t Jorden her er saa falsk og hul, a t den sidste Illu

sion om Holdbarhed snart maa briste. Dels ad Skinnevej og de

ad Trillevej fører man ned i Graven den ene F ragt efter

anden, efterhaanden som de nivelerende Jernhakker faar wu

nødvendige Opløsningstilstand bragt til Veje. I Stadsgraven spo

res der kun en saa ringe V irkning af det, man styrter derned, at

udenforstaaende vanskelig kan fatte, hvorledes man skal faa den

hele Grav fyldt op; men sagkyndige forsikre, at det nok vil slaa

nogenlunde til, naar man medtager Fylden, som skal udgraves af

Hensyn til Bebyggelsen.

Hos Beboerne langs den svindende Vold er Følelserne temmelig

blandede overfor det, som Tiden bringer. Man havde vel vidst

og forsonet sig med, hvad der forestod, men nu, da Overgangens

Time er kommen, ved man ikke ret, om man skal være glad eller

bedrøvet. Det er det Kvarter af Byen, hvor Flytninger hidtil har

væ ret sjældnest, og en stor Del af Bebo

er v>

t op med

Volden for Øje. Hver en T rillebør der sæ

’Ise

ned mod Graven, tager ligesom et Barndoms- eller

fremad. Mangen Husvært som i denne Tid maa høre paa sine

Beboeres U tilfredshed over den uhyggelige Overgangstid, udkaster

allerede for sig selv i stille A ftentimer foreløbige Planer til For

retningslokaler, først i Kælderen, saa i Stuen, hvor der skal sæ t

tes store Vinduer, ogvidere frem, indtil det hele ombygges. Det

kan gærne være, at der ikke vil gaa

mange Flyttedage lien,

inden Lejerne fra Husværterne her faa nogle Antydninger, som

vil forøge U tilfredsheden med den ny Tingenes Tilstand.

Fo ri en Sløjfningen ved F ilo s o f g a n g e n skal der ogsaa

tages fat paa d e n V o ld s tu m p , som man for nogle Aar siden

lod staa tilbage,

ne v ed V a n d v æ r k e t paa H jø r n e t a f

N ø r r e v o ld g a d e og

J e r n b a n e n s

T e ræ n . Der var hersaa

mange Forviklinger at klare, at man først nu er kommen ud

derover. Det stod længe hen i det uvisse, om ogsaa den høje Ba

stion, paa hvis Top den gamle Lucie Mølle knejste, skulde jævnes

med Jorden. Der har væ ret mange Planer fremme i saa Hen

seende. Man tænkte saaledes paa i Møllens Sted at bygge et

Udsigtstaarn og at rette Bebyggelsen noget herefter. Til andre

Tider forhandlede man om at bygge en Kirke paa dette Sted, og

2 3 5