259 / 265
FØR OG NU
N
r
. 24
15. DECEMBER 1915
han fo ragted e e t Bæger god Vin, men fordi han var æ ng stelig for
un d er N ydelsen a t m iste H erredømm et over sin F orstan d og sin
Tunge. N aar C h ristian den 4de var opbrusende i H arm e og sk a f
fede den L uft i vrede Ord, slog F red erik den 3dies V rede ind.
H an forstod a t gemme p aa e t stille N ag og pønse p aa Hævnen.
Og hans H ersk erlyst viste sig allered e i en ung Alder.
Han var p a a G liicksborg b lev et æ gteviet til den brunsvigske
Prinsesse S o f i e A m a l i e , der ju st ikke a f sin tilkom m ende S vi
g erfad er havde fa a e t nogen synderlig varm V elkom st. C hristian
den 4de viser hende paa forskellig M aade, at F orbindelsen er
ham af H jæ rte t imod. Foran S lo ttet, hvor B ryllupet fejres, havde
han paa selve H øjtidsdagen lad e t opstille den b ek en d te G ruppe
WH e s t e n o g L ø v e n “, som nu sta ar i Kongens Have, for a t m inde
hende om, a t den brunsvigske H est m aa ligge under for den dan-
lierske sig, — hun var m ild, ned ladende og venlig, og m an fik
S ym pathi for denne D ronning, der b estan d ig var u d sa t for S tri
digheder med U lfe ld t’erne og den gen strid ige Adel, der a ltid var
F olk et imod.
Men den u ro k k elig ste P o p u la rite t v an dt K o ngeparret dog den
Dag, da U vejrsskyerne sam lede sig over F æ d reland et, og Fjenden
stod for Døren, og da m an tilra a d e d e Kongen a t b ring e sig selv
og sin F am ilie i S ikkerhed ved a t flygte til Norge e lle r H al-
land.
D et m andige og sto lte Svar, Kong F re d e rik den 3die gav: „ Ne j
— j e g v i l dø i m i n R e d e ! “ s tra a le r endnu, h a lv tred je A arhun-
drede efter, som en G lorie over hans Navn.
At Kongen v irkelig h ar b e n y tte t sig af de næ vnte Ord, er der
ik ke rin g este G rund til a t betvivle. B eretningen derom er opbe-
U d sig t f r a N ø r r e v o ld ( o m t r e n t u d f o r N ø r r e g a d e ) ud o v e r S t a d s g r a v e n til
ske Løve. U nder K ejserkrigene havde B runsvigerne som b ek en d t
g jo rt sig skyldig i F rafald , og p aa G rund af H estens B etydning i
det brunsvigske og Løvens i d et danske V aaben havde C hristian
den 4de anvendt G ruppen p aa en Skuepenge til E rin drin g om
B egivenheden. Og Sofie Am alie h a r fra B egyndelsen neppe havt
blide Følelser ligeoverfor sit nye Fæ dreland. Og d et p aastaas, at
F rem tiden ikke form aaede at gøre dem synderlig blidere.
Sofie Amalie havde i fuldt M aal ta g e t Arv e fte r sin Slægt, den
welfiske Stamm e, i R etning af S tolthed, H erskesyge og P rag tly st,
Og hendes m edfødte Æ rg errig h ed har sik k e rt ofte følt sig k ræ n
k e t ved A fhæ ngigheden af C o r f i t z U l f e l d og L e o n o r e, der
var hende in d erlig forhad t, og hvem hun oversaa paa G rund af
den for hendes B e tra g tn in g uæ gte Fødsel.
For d et danske Folk i A lm indelighed var F red erik den 3die saa
godt som en fremm ed, da h an i 1657 erk læ re r Sverrig Krig, —
tilsk y n d e t af sin D ronning, i hvem han er stæ rk t forelsket, —
u fo rb ered t og uden V aabenfæ ller, — en Krig, der ikke egnede
sig til at gøre ham F olket forbundet.
M ellem K øbenhavnerne var K ongeparret derim od godt bekend t
og forskaffede sig h u rtig t en vis P o p u la rite t. Hed det sig end,
a t D ronningen var overmodig og stolt, forstod hun ialfald a t b e„ N ø r r e b r o s A lleer"; i B a g g r u n d e n D o s s e r in g e n o g N ø r r e b r o g a d e (1860erne).
v a ret i saa m ange af D atidens sk riftlig e V idnesbyrd, a t Sandheden
er uom tvistelig.
Selve U dtalelsen o p fattes som Regel som et C ita t fra J o b ’s
Bog, d et n itte n d e K apitels a tte n d e Vers. En B eretning, hvis Op
havsm and er V i t u s B e r i n g , gør gæ ldende, a t Kongen ved den
næ vnte L ejlighed skal have b ru g t en m indre k o rtfa tte t U dtryks-
m aade og sagt, a t som de ædle Fugle a ltid forsvarer deres R eder
og Y ngel mod F jen der og Røvere, saaledes vilde ogsaa lian kæm pe
for sin og i fornødent Fald dø, h ellere end fejg t a t Hygte. H isto
riske Forskere holder im id lertid fa st ved den første P aastand ,
id et de m ed R ette gør gæ ldende, a t F rederik den 3die i sit tid
lig ere Liv kun havde væ ret k n y tte t til K øbenhavn og dets Slot
i saa ringe G rad, a t han neppe vilde falde paa a t betegne Byen
som sin „R ede“.
Hvorom A lting nu e r: B efolkningen lagde den B etydning i
O rdene, som var den rim eligste og sm ukkeste, og som under
de forhaan denvæ rende fortvivlede Forhold ydede O pm untring og
den m oralske S tø tte, h v ortil m an saa højlig træ n g te. Kongens
sto lte Ord var talt. ud af det danske F olk eh jerte. For K øbenhavns
Borgere var Byen en Rede.
D et viste sig heldigvis ogsaa sn art, at Kongens U draab ikke