200 / 224
166
Beriderens egentlige Charme, og den forvandles til et Aka
dem i for K unstrid t.
Saaledes var det ikke b lo t gaaet m ed C irkus
Oscar Carré,
hvis dygtigste K raft var Sønnen, den udm æ rkede og sympa
tiske
A lbert Carré,
der var gift m ed
Lola Schumann,
men
den gam le D irektør viste sig som en fuld stæ nd ig n ed b ru d t
irritabel, dødsmæ rket Mand, der da ogsaa i Sæsonens Løb
bukkede u n d e r for sin Sygdom.
Han blev foreløbig b isa t i København, hvor saa mange
B erid erd irek tø rer ligger begravede:
Hinné, Gauthier, Houcke
Leonard
og
Eduard Wulff.
Efter denne Dødssejler virkede
Alexander Ciniselli
for
friskende, d a h an kom tilbage i 1912 og m edb rag te den sm uk
ke
Baptista Schreiber
paa hendes snehvide Hest »Siglavy«.
I 1913 dukkede Beketow saa atter op. Han kom til Pre-
m iéren fra Buda-Pest, hvor h an sam tid ig drev Cirkus, og
h an var k u n forsynet m ed en R idepisk.
F rem og tilbage mellem København og Buda-Pest fløj den
lille Russer i den Sommer, m edens h an præsenterede en
Række store Num re, der dog væ sentlig havde Varieté-Ka
rakter.
Ingen anede, at 1913 skulde blive den gamle, g ru n dm u re
de Jernbanegad e-C irku s’ sidste Sæson, at den skulde gaa op i
F lamm er og blive lag t øde som saa meget and et i Verdens-
k rig saaret 1914, og at vi ald rig mere i København skulde
gense nogen af de D irektører, der havde væ ret knyttede til
den:
C irkus
Renz
havde m aattet give op, og den Mand, til
hvis Fo rm ue h an selv havde lag t G runden i København i
1887,
A lbert Schumann
var sejrrig t rykket ind i h an s Berli-
nercirku s. Her tjente h an sig en Formue, købte sig et R id
dergods og solgte tilsid st Bygningen til
Max Reinhardt,
der
indrettede den til sit »Grosses Schauspielhaus«.
Paul Busch,
der var bleven »Commissionsrat«, og som
havde faaet mange Ordener, havde m istet baade sin H u stru