172
Om T illadelse til at ud fø re Heste ku nd e der derfor g a n
ske selvfølgelig ikke væ re Tale.
Derimod m aatte m an hellere end gerne tage de vilde
Dyr, der var ved at æde Befolkningen ud af deres eget Hus
u n d e r den allerede begyndende Levnedsm iddelnød og R a
tionering.
Og in tet and et L and i Europa havde saa m ange vilde Dyr
som netop Tysk land , hvor det fornem ste Friluftsetablisse-
m en t altid havde væ ret »Zoologisk Have«, sam tid ig m ed at
de store
Show å la Barnum
i de sidste A ar før K rigen havde
slaaet sig væ ld igt op m ed flyvende C irkus og kæm pemæ s
sige lukkede Rum , der var en B land ing af S to rvarietéer og
Menagerier.
I første Række
Sarasani,
og h an m eld te sig straks som
Lejer, ikke saa m eget i Haab om at gøre F o rretn in ger i det
lange Løb, m en fordi h an mente, at ku nn e holde samm en
paa den store Dyrebestand, og at fodre de m ange glubske
M unde i D anm ark in d til K rigen var dreven over.
Den ku nd e jo da ikke vare evigt!
S arasan i m eld te sig m ed væ ldige Reklam er, der over
fyldte Byen m ed brogede Billeder, og h an kom som en rig
tig rejsende C irkus i Kæmpestil, m ed sin egen m orsomm e
Gøglervogn, i hv ilken h an havde sit ru llende Hjem.
Man hø rer straks paa Navnet, at det er konstrueret, der
er D y reknu rren i det som der er P iskesmæ ld i
Salamonsky.
S arasan i ynder ligesom
Leonarderne
a t søge tilbage til et
adeligt Ophav, for hvem det er gaaet galt. Sarasan is Olde
fader levede i Schlesien, m en h an blev saa ru in e re t un d e r
Napoleonskrigenes E fterv irkninger, at h an tilbagesendte sit
Adelspatent, der ikke svarede til h an s økonom iske Forhold.
E fterhaanden kom S lægten im id lertid op igen, og S ara
sanis G randonkel var den A dm ira l von
Stosch,
der var den
egentlige G rundlægger af den ny skabte Flaade, som ind til
Verdenskrigens A fslu tning var Tysk lands Stolthed.
Det var derfor paa ingen Maade efter den nu stæ rk t b u