210 / 224
176
Kunde m an ikke faa det Selskab til København? Det
syntes lidet rim eligt, da de unge S chum anns antagelig var
Væ rnepligtige i T y sk land og m aaske allerede i T røjen.
Men saa oplystes det, at Max Schum ann, da h an i sin
T id var vend t hjem fra sit lange Ophold i Indien, hvor de
to æ ldste Sønner var født, af de tyske A u to riteter var b le
ven betrag tet som
udvandret
og derfor var:
Hjemløs.
Herefter havde Max S chum ann i 1890 taget svensk S tats
bo rgerret, hvorved ikke blot h an selv, m en ogsaa Sønnerne
var bleven svenske S tatsborgere, de r ogsaa senere havde
a ftjen t deres Væ rnep lig t i den svenske Hær.
Brødrene S chum ann var altsaa Svenskere! Det fo rand re
de un d e r de foreliggende Om stændigheder h elt S itu atio
nen, og blev afgørende for det Lejemaal, som C irkusaktie-
selskabet sluttede, og som gik videre til den nye E jer, Di
rek tø r
N. H. Nielsen,
da h an i 1916 overtog Bygningen.
Den Modtagelse B rødrene
Schumann
fik af det køben
havnske P u b lik um var da overordentlig elskværdig, dels
paa G rund af deres Ungdom , dels paa G rund af deres Na
tionalitet, dels paa G rund af deres personlige Dygtighed
som Ryttere og Dressører, th i ovenpaa S arasan i længtes m an
efter en Hestcirkus m ed rig tig t Skoleridt som
Ernst
og
Os
car Schumann
præ sen terede det i den fine gam le Skole.
Netop den
gamle
Skole, th i der var stadig over C irkus
Schumann
, som A rv fra Fortiden, endnu noget gamm eldags,
som m an ikke havde spillet sig ud af, og nu var Krigsvan-
skelighederne ogsaa begyndt at komme til København i
Form af Lysrestriktioner, Nægtelse af Ind rejsetilladelse og
enorm e Foderp riser.
Alligevel m aatte et B eriderselskab væ re glad ved at k u n
ne ligge i det neu trale D anm ark m ed sine Heste, og atter
stillede M inisteriet sig velvilligt, idet det ikke blot tillod
B rødrene S chum ann at blive, m en ogsaa at fortsæ tte deres
Forestillinger paa samm e Sted.
Saaledes fik vi da for første Gang i mere end en Menne-