209 / 224
175
overtage Selskabet, skønt det var stæ rk t belastet med Gæld.
Han vilde derefter prøve paa atter at hævde Navnet.
Det skete, og
Max Schumann
tog først til Holland, hvor
h an kom nogenlunde paa Fode, og derefter til Schweiz,
hvor Selskabet opførte sin egen Cirkus med den bekendte
D an sker
Emil Wang
som økonomisk Leder.
F ra Schweiz g ik Vejen videre til Italien, hvor Schu
m ann blev engageret af den kendte Impresario
Romeo Bis-
sini
til at aabne det store Lokale »Adrio«, og her gjorde Di
rektø ren selv saa mægtig Lykke paa sin Springhest »Sven-
gunde«, at h an blev den m est populære Rytter i hele Italien,
betalte sin Gæld i Løbet af to Aar og kom tilbage med en
hel ny C irkus til Tyskland.
Her var de gam le T ræbygninger efterhaanden bleven
for bekostelige og upopulæ re paa Grund af Brandfare. Man
var derfor i Begyndelsen af A arhund red et vendt tilbage til
det Telt, der senere kulm inerede med Sarasani, men som
var sta rtet først af »Drechsler Love« og
Cordialthoff
og der
efter af
Max Schumann,
der gjorde gode Forretninger paa
sine to gam le Hovedpladser Holland og Schweiz.
Her opholdt Max S chum ann sig, da Krigen, for tredie
Gang i han s C irkustid — 1866 og 1870—71 — brød ud, end
da en Verdenskrig.
P an ikk en i Schweiz, der h a r Folkeværn, og hvis Belig
genhed er saa udsat, var efter Krænkelsen af Belgiens Neu
tra lite t endnu mere ophidset end i noget af de and re smaa
Lande.
Mens alle indkaldtes, maatte Cirkus Max Schum ann luk
ke u n d er alm indelig Forvirring , og det samme var Tilfæl
det m ed selve C irkus A lbert Schum ann i Hamborg. Men
m an vidste, at Max Schum anns tre Sønner,
Willy, Ernst
og
Oscar,
havde d an ne t et selvstændigt Selskab, der efter at
den første P an ik havde fortaget sig, og Forlystelsestrangen
næ sten var ble ven større end i Fredens Dage, havde slaaet
sig op i Køln.