214 / 224
178
rindelige Forsæ t om at tage direkte fra Syden hjem til Kø
benhavn.
Her havde
Karl Hagenbeck,
de r var R idder af Danne
brog, ogsaa et godt Navn. Han havde tidligere send t m ange
dresserede Dy reg rupper herop, der var op traadt i Cirkus-
etablissem entets »store Sal« mod S tudiestræde; h an s Søn
ne r havde væ ret her m ed Karavaner, og h an selv havde
h a ft in tim t S am arbejde med
Julius Schiødtt,
der satte stor
P ris paa ham , og som en T id tænk te paa at modtage han s
T ilbud om at overtage Ledelsen af den zoologiske Have i
Dresden.
A lt som V erdenskrigen skred frem og Tysk land blev mere
og mere indelukk et fra alle Sider, g ik det først og fremm est
ud over de store V erden sin stitu tioner fra D ampskibsselska
ber til Dyrehandlere.
Først og sidst Hagenbeck. Ikke blot fordi al T ilførsel var
afskaaret paa han s specielle Om raade, m en ogsaa fordi det
var um u lig t at skaffe Foder til de Dyr, der allerede var
for Haanden, og af hvilke m ange senere, da Blokaden skæ r
pedes samm en m ed den uind sk ræ nkede Undervandskrig ,
m aatte slaas ned for at tjene til Føde ligesom i sin T id u n
der P a ris ’ Belejring.
For Hagenbeck var det da en stor Chance, som d et to
A ar i Forvejen havde væ ret det for Sarasani, at kunde sende
en stor Del af sine Dyr til København.
Vi fik da atter en Menageri-Sæson, som paa sin Vis var
enestaaende.
A llerede den
1
. Maj tog Forestillingerne deres Begyn
delse m ed
Sawades
dresserede Tigre som den store A ttrak
tion. Herm ed var K arakteren givet, og m an fortsatte i sam
me Spor m ed Dyrenum re og Sensationer. Det var S arasan i
om igen, dog med m ind re F a rt og Humør, og i 1918 vendte
B rødrene S chum ann atter tilbage til Cirkus i Jernbanegade.
Og der ha r de ho ld t sig siden, lige til Dato, og m ere end
tre Gange saa længe som noget andet Beriderselskab i Kø