KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

174

im id lertid ikke som haabet sluttet. Tvæ rtimod, den var ble

ven skæ rp et fra Dag til Dag, og Am erika truede nu ogsaa

m ed a t træde ind m ellem C en tralm agternes F jender.

V interen vilde blive endnu haa rdere a t gennem leve end

sidst og gennem den tyske Gesandt

Brockdorff-Rantzau,

for

hvem Dørene i U den rig sm in isteriet sp rang op paa vid Gab,

fik Sarasan i ikke blot Lov til at blive i Landet, m en ogsaa

til at sende endnu flere Dyr herop og at opføre en Kæmpe-

teltcirku s, som dog ikke m aatte ligge paa Københavns Grund.

Han lejede derfor P lad sen paa F red erik sb erg paa

Peter

Bangs Vej

og rejste et Telt, som vi ald rig h a r set Magen til,

idet det k u n d e rum m e 6700 T ilskuere og medførte eget Lys-

og V arm eapparat.

Med en vis R et kaldte S arasan i sit Show for: »Verdens

skue«, og h an gjorde en mægtig Reklam e for det, m en no

gen Fo rre tn in g blev der ikke Tale om, og flere Uheld stødte

til i de vanskelige T id er lige fra Begyndelsen. Saaledes m aatte

m an aflyse den Ind ledn ing sp rem iére, der sku lde have fun

det Sted d en 11. September u n d e r P ro tek tion af P rinsesse

Thyra

i velgørende Øjemed.

E fter denne skrappe K onkurrence vilde m an selvfølge

lig ikke i C irkus i Jernbanegade have noget m ed S arasan i

at bestille mere, m en hvor skulde m an da faa en Lejer?

Saa begyndte m an a t se sig om efter de Selskaber, der

allerede havde væ ret i København, d e rib lan d t

Schumanns.

Hvad var der egen tlig blevet af ham?

Efter den m islykkede Dobbeltsæson: Jernbanegade—T i

voli, havde gam le »Cirkus G. Schumann« faaet et Knæk, som

den ikke havde k u n n e t forvinde, da den netop havde regnet

m ed at komme til Hægterne i København.

I de følgende A ar gik det derfor stadig ned ad Bakke,

ind til m an naaede 1897.

Da var Bunden skrabet, og alle Reserver udtøm te, hvor

for den ældste Søn,

Max Schumann,

foreslog F aderen at