203 / 224
169
i susende F a rt og kim ende af alle Kræfter, svingede ind i
Jernban egad e K lokken 6,18, lød der et forfærdeligt, øredø
vende Brag.
I d et samm e forsvandt hele Lanternen og Kuplen, og styr
tede ned i den ru n d e Bygnings sydende Ildgryde.
Der g ik et Gys gennem de talrige Tilskuere, der allerede
havde sam let sig paa P ladsen foran den gamle Banegaard.
Hvad vilde der være sket, hvis denne B rand var u d b rud t
u n d e r Forestillingen, n a a r C irkus var fuld af Folk, der i P a
n ik kæmpede for at komme ud for at faa fat i deres Tøj?
Man tu rd e ikke tænke derpaa. Thi Katastrofen vilde sik
k e rt væ re bleven endnu større end ved »Ringteatret«s Brand,
der netop havde væ ret Anledningen til, at de tidligere Træ-
cirkus i København var bleven afløst af denne murede
Cirkus.
Og nu stod denne i F lamm er, der blussede hø jt op i den
lyse Foraarsm orgen, som et Kæmpebaal, overfor hvilket
B randvæ senet stod ligesaa hjæ lpeløst som overfor selve
Christiansborg Slots
B rand.
Her vilde in te t blive tilbage uden de sværtede Mure, og
m an m aatte koncentrere hele Arbejdet paa at begrænse Il
den, saa den ikke bredte sig over Gaden til »National« og
»Scala« eller til Siden til »Dagmarteatret«.
Hele Vesterbros Forlystelseskvarter var i Virkeligheden
tru e t af denne Københavns tredie store G irkusbrand i Lø
bet af 100 Aar.
L id t efter lid t sænkede F lamm erne sig, medens Røgen
væ ltede tyk og kvæ lende ud af det lille Vesuv.
P u b lik um begyndte a t blive rolig. Der var nu kun eet,
m an spurgte om: Var noget levende Væsen omkommet?
Og Svaret lød:
— Nej, ikke noget Menneske, kun den store, smukke
Hund »Rollo«, der var faldet paa sin Post som Nattevagt.
Hermed havde B randen tab t sin Interesse.