53
af »Professor«
Bibs,
en af disse Manegeprofessorer, der er
snedigere end m angen læ rd Akadem iker. Da der stadig kom
Nødraab, blev et Brev sm uglet ind i Kåthchens Garderobe.
Deri stod:
— Naar der komm er en Mand, der giver Dem Deres Kæ
restes Po rtræ t, k an De stole paa ham .
Da K åthchen en A ften red ind i Manegen for a t udføre
sit berøm te T em pospring gennem Silkeballonerne, opdagede
hun, m edens h u n i en af Pauserne hvilede sig paa Pan-
neauet, at der sad en M and med et Po rtræ t paa første Række.
Da h u n næste Gang passerede forbi ham i langsom t Tem
po, medens S taldm esteren ho ld t Hesten ved Bidslet, hørte
hun, at M anden sagte sagde:
— »Hotel P rin s Carl« imorgen Middag Klokken 1; det
var Professoren.
Kåthchen kom, og m an aftalte, at F lugten skulde finde
Sted i Løbet af tre Dage, m en allerede om Aftenen kom der et
nyt Nødskrig, der røbede, a t R idepisken igen havde været
fremme:
— M in Onkel h a r igen m ishand let mig. Jeg maa afsted
straks, ven t m ig m ed en Vogn ved Badehuset imorgen For
middag.
Efter at have skrevet og afsendt dette Brev gjorde Kåth
chen sig rig tig læ kker for Onkelen, mødte næste Morgen
præcis til Prøve, og meddelte efter den, at hu n vilde gaa i
Vandet, hvorfor h u n begav sig ned til Rysensten, efter at
hun kæ rlig t havde kysset Onkelen til Afsked.
Selv en m in d re Psykolog end E rn st Renz maatte blive m is
tænksom overfor en saa overstrømmende E lskværdighed fra
et m ishand let Offerlam.
Kåthchen var da heller næppe kommet uden for Døren,
førend h an sendte en af sine »Spioner« i Balletkorpset efter
hende.
Den lille Danserinde foreslog sukkersødt, at de skulde tage