49
Hun blev vel læ rt baade i Musik som i Dans, th i jeg hav
de ikke blot villet gøre hende til en god K unstnerinde, men
ogsaa til en anstæ nd ig Pige.
I 1852 tog jeg hende igen til m ig for at ud dan ne,h end e i
m in Kunst. Hun var som Datter af Huset. Desværre viste hu n
de største Letsindigheder, hvilke jeg som Onkel altid dæk
kede over m ed Kæ rlighedens Kaabe.
Siden en ko rt T id ind traad te desværre et nyt Vendepunkt.
Jeg havde engageret en Fam ilie
Godefroy,
men hvis eget
Navn var
Schossig,
hv ilket de af F ryg t ikke førte, fordi at de
finder deres Skam i at de tilhø rer den israelitiske Religion
(Renz var selv af jødisk Slægt). En af Sønnerne daarede P i
gen for at gøre hende føjelig for enhver af sine Hensigter.«
Næst efter Meddelelsen om, at Kåthchen var stukket af,
var den største Overraskelse, at h u n
ikke
var D irektørens
Datter.
Herefter saa m an helt anderledes paa Sagen. Var hun
ikke bleven m ishandlet? Blev hu n ikke holdt indespærret?
Hvor var h u n henne?
Politiet havde nu faaet U nderretning og kunde give Sva
ret: Kåthchen havde forstaaet at skaffe sig et falsk Pas, der
var udsted t lydende paa Madam
Hartkoff.
Med dette var hun
rejst til F red erik shavn og var sejlet med Skib til Christiania.
Hermed var Mysteriet hævet, th i i Christiania optraadte
Fam ilien
Godefroy
i
Klingenbergs
Etablissement.
Altsaa en rig tig Kæ rlighedsrom an!
Renz g jorde gennem d et danske og norske Politi fortviv
lede A nstrengelser for at faa sin P rim adonna tilbage, men
Fuglen, Guldfuglen var og blev borte, og Renz tænkte i sit
Raseri ikke blot paa den Skade, som Kåthchens F lug t vilde
paaføre ham i F rem tiden , m en ogsaa paa den, som han al
lerede havde lid t i Fortiden.
Da K åthchen første Gang stak af for atter at blive ind-
Købénhavnsk Cirkusliv
^