KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

et B adekamm er sammen, hvad K un stberidersken gik ind paa

for ikke at vække M istanke.

Det var meget varm t.

Kåthchen klædte sig langsom t af og klagede over Ho

vedpine.

Veninden var raskere til at faa Tøjet af og Badehæ tten

paa, og lid t efter lød hendes S temme nede fra Bassinet:

— Kommer du snart, Kåthchen? V andet er dejligt.

— Nu komm er jeg! raab te Kåthchen, m edens h u n i

Stedet for at fuldende sin

Afklædning,

genoptog sin

Paaklæd-

ning,

aabnede Døren, satte K rogen paa udvendig og styrtede

hen ad Broen.

For Enden af den ho ld t en lu kk et W ienervogn, en T jener

aabnede Døren, K åthchen sm uttede ind, og Køretøjet satte

sig h u rtig i Bevægelse.

F lygtn ingen aandede befriet op, m en i det samme u d

stødte h u n et lille Skrig: Overfor hende sad en gammel, hv id

skægget Mand, som h u n ikke kendte. Men h an lagde F in g

ren paa M unden og viste Godefroys P o rtræ t frem.

Saa kørte m an til den gam le Banegaard, hvor K åthchen

tog m ed M iddagstoget, et langsom t Godstog, der ikke syntes

egnet til F lugt, ned til Korsør.

Men V en inden var komm et op af V andet og havde væ ret

paa Spil, hvorefter Renz havde telegraferet til det stedlige

Politi.

Hele S tyrken var derfor mobiliseret m ed selve Po litim e

steren i Spidsen, og denne begav sig personlig til Kielerbaa-

den, medens Professoren, der var re jst i Forvejen, gik om

bo rd m ed Kåthchen paa den no rske »Viken«, der gik til

Christiania over F rederikshavn.

A tter var Fug len fløjet, m en nu telegraferede Renz, efter

at væ re underrettet, til F red erikshavn om at standse F lygt

ningen.

A tter her gik Po litim esteren selv ombord. K aptajnen mod

tog ham høfligt, m en erklæ rede, at da Skibet sejlede un d e r