59 / 224
47
Tobaksrygn ing var forbudt af Politiet! Ellers var alt lige
frem lagt raffineret til Rette for en Katastrofe. Men ingen
tæ nk te derpaa, og det var m aaske netop det gode ved det, thi
der skete ingen U lykker og ingen Panik, m an morede sig
ku n og beund rede m ed aaben Mund, særlig
Cathrine Renz.
Denne pu rung e, mørke, viltre Skønhed, der foer af Sted
paa sin Hest i et d ristig t Parforceridt, var i København ble
ven næ sten ligesaa popu læ r som den spanske Danserinde
Pepita de Oliva,
da h u n to A ar i Forvejen havde danset »La
Mandrilena« og »El Ole«. Og ligesom m an ku n havde kald t
hende Pepita, fordi Københavnerne ynder at være paa Fornav
med deres Yndling, saaledes kaldte m an nu den unge F røken
Renz — ikke
Cathrine
m en
Kathchen,
saaledes som hendes
Kæ lenavn var i F am ilien
Hendes opvartende Kavalerers Antal var stort, og de
troppede op m ed B lomster om Form iddagen til Prøverne og
om Aftenen til Forestillingen, helst ude paa »Sadelpladsen«,
hvor A rtisterne sam ledes og i Staldlogerne. Og da den gæng
se Betegnelse for en ung københavnsk Levemand og K u rm a
ger dengang var »en Løve«, saa kaldte m an denne m ere re
serverede Del af Cirkus for »Løvegaarden«.
Nu m id t i Sæsonens Varme, der er enhver C irkus’ farlig
ste Fjende, medens Regn er dens bedste Artist, forberedte
Renz en Udnyttelse af den feterede Datters Popularitet ved
at lade meddele, at h u n vilde faa en Benefice.
Man forberedte sig paa en stor Aften med mange nye
Numre, og Spændingen forøgedes ved, at Kathchen flere Af
tener i T ræ k slet ikke stod paa P lakaten.
Det var et drevent F if af »den Gamle«, som Artisterne
med en B landing af Sm iger og Fortrolighed benævnede Di
rektøren — »Altmeister« blev først opfundet langt senere.
Men de, der var m est indviede, og som undertiden om Af
tenen efter Forestillingen nød den Ære at faa Lov til at byde
D irektøren paa Aftente i Tivoli, de missede hemm eligheds
fuldt med Øjnene og sagde: