KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

førelsen af den store T ræbygning , som laa h ø jt oppe u n d er

Voldens gam le grønne T ræer, lige overfor det nuvæ rende

Vartov.

T il Aabningsforestillingen var der fuld stændig Folkevan

d rin g fra Halm torvet op i Bastionen. Huset var stuvende

fuldt, og som d e t hedder i en af Anm eldelserne, »alle Sam

fund sklasser var repræ senterede, fra

Prinsen

til Haandvær-

keren.«

A ld rig havde m an i K øbenhavn oplevet en saadan Suc

ces paa G irkusom raadet.

Folk var formelig vilde af Begejstring, og A ftenen endte

m ed Ovationer, F rem kaldelser, B lom sterregn og B ravoraab.

Om Aftenen efter Forestillingen og i de næ rm est følgende

Dage talte m an hos

a Porta,

paa V instuerne, ved S tam bo r

dene og overalt, hvor m an diskuterede Dagens Begivenheder

ved et Glas, ikke om andet end

Cirkus Renz.

Navnlig vakte D irektøren Fu ro re m ed sit Skoleridt, i hv il

ket h an ogsaa efter Kenderes M ening havde væ ret

Dejean

overlegen i Berlin.

Men næ sten ligesaa begejstret var m an for han s Søn, den

unge

Franz Renz,

der optraadte som A thlet paa et P a r h en

rivende »Hermelinsheste«, og for den senere D irektør

Herzogs

Dressur.

Men V idunderet var endnu tilbage, det store hippologiske

Eventyr, d e r havde faaet alle Am atørerne til at stejle: D irek

tørens Frem førelse af de to arabiske H ingste »Emir« og »Ne-

gus«, der sam tid ig dansede Vals i Manegen.

»Det er saa storartet,« skrev en begejstret Anm elder, »at

m an m aa se det for a t fatte, hvor vid t Heste k an dresseres.«

Det var en Sensation, der stod i Klasse m ed den, som

m an m ange A ar senere oplevede m ed »den kloge Hans« og

»den tænkende Hest i Elberfeld«, hvis Hum bug imponerede

selve

Georg Rrandes,

saa at h an begejstret skrev, a t dens

u artiku lered e Lallen sn a rt vilde gaa over til tydelig Tale.

Men h e r var der ikke meget af den Humbug, m ed hv il