54 / 224
42
smukke, vel vedligeholdte R idestier, saa forstaar man, at
m an ikke saa paa Beridere som paa alm indelige Gøglere.
Sæ rlig ikke paa Sko lerytteren og Dressøren, der i Reglen
da ogsaa beklædte D irek tø rstillingen, og som viste sig i det
p ragtfu lde traditionelle Skrud : B laa F rakke m ed G u ldknap
per, lys Vest, graa stramm e Benklæder, høje, blanke Støvler,
skinnende Cy linderhat og Chambrière og R idepisk i de hvid-
behandskede Hænder.
D irektørens H u stru eller Datter var oftest Skolerytter
sken, der først og fremm est skulde væ re ladylike og som al
tid optraadte i lang sort Kjole med Buket i Brystet, høj Hat,
gu ldknappet R idepisk og blanke Lakstøvler.
Hun viste sig ald rig i T riko t eller andet afklæ dt Kostume,
og h u n var m eget feteret af de Am atørryttere, der den Gang
repræ senterede den eneste Gentlemansports Udøvere, og som
stadig svæ rm ede om Cirkus, ikke m in d st n a a r der var
Prøve.
T hi C irkusprøver ha r altid h a ft noget ganske sæ rlig til
træ kkende ved sig og h a r for m ange rum m e t en A rt My
sterium .
Hvor forskelligartede P ræ stationerne in d til 1860 end hav
de væ ret i de enkelte Cirkus, m est Frem førelse af vilde
Dyr, Hunde og Aber og dresserede Kakaduer, saa havde de
alle lignet h in an d en i eet: Der var ald rig blevet frem ført
mere end en Hest ad Gangen i Manegen.
Kom binerede Hestenum re kendtes endnu ikke. Og saa
kom de C irkuselskere, der havde besøgt Berlin, som den
Gang laa lang t fra København, og som m an forholdsvis sjæ l
den besøgte, da m an skulde over Hamborg, og meldte om den
v idunderlige D ressur, som m an saa dernede og i W ien.
Med ganske sæ rlig B eund ring talte m an om C irkus
Ernst
Renz,
der var lige yndet af Hoffet og M ilitæ ret og af det
brede Pub likum .
Noget lignende var ald rig set end ikke i Paris, hvor m an
havde saa fine Navne som
Franconi
og
Fernando
,