55 / 224
43
Im id lertid var der ikke megen Udsigt til at denne Ver-
denscirkus, i hv ilken m an fremførte baade 2 og flere Heste
ad Gangen i Manegen, vilde ulejlige sig til København.
Thi hvor skulde den for Resten ogsaa være nu da alle de
Lokaliteter, der tidligere havde staaet til Disposition og som
for Resten ogsaa vilde have væ ret for smaa, ikke længere var
til Raadighed. Det nye A lham bra vilde næppe heller slaa til.
Man havde derfor opgivet at se den meget omtalte »Cir
kus
R en z«
i København, da m an pludselig en Dag læste paa
store Opslag paa Mure og P lankevæ rker, at han vilde gæste
den danske Hovedstad paa Vej fra Leipzig over København
til Hamborg. Han vilde opføre sin egen store, komfortable
Cirkus af T ræ i »Gyldenløves Bastion«, med et Selskab, der
bestod af Verdens bedste A rtister og af nogle og tredive He
ste af de ædleste Racer, hvilke ere dresserede dels i den høje
re Skole, dels i F rih ed sam t medfulgt af et eget Musikkorps.
løvrigt hed det tilsidst:
»Da jeg for første Gang h a r den Lykke at give P roduk
tioner i denne Stad, saa vil saavel jeg, som m it Selskabs øv
rige Medlemmer iv rigt anstrenge os for at vinde det ærede
Pub likum s Bifald, og i dette Øjemed indbyder ærbødigst
Ernst Renz.«
Som m an vil se, er S tilen knap nok saa bombastisk som
den, der anvendes af C irkusdirektører nu til Dags.
Det var K øbenhavnerne selv, der var højst oppe, og som
ud tryk te sig i de m est overstrømmende Begejstringens Ord,
medens de modtog den tyske C irkusdirektør næsten som
en Konge. I P ressen blev h an saaledes bud t Velkommen i
følgende hø jtravende Vendinger:
»Renz h a r vidst, at
Dannelse
og
Kunsten
ogsaa er naaet
højt op i Norden, og at Københavnerne er et Folkefærd, der
sæ tter ikke liden P ris paa
Videnskab
og
Kunster!«
Mere ovenud kunde det ikke være.
Med stor Spæ nding imødesaa m an den Prem ière, der sku l
de finde Sted den 28. Maj, og m an fulgte med Interesse Op