53 / 224
Stokis
og en am erikan sk som
Myers,
saa taalte m an ingen
fran sk lige til 1870—71 og efter 1870—71 endnu m indre no
gen.
41
, VII
Da Provinsbyen København modtog Cirkusdirektør Renz
som en Konge.
Aaret 1860 blev det store Mærkeaar i dansk Cirkushisto-
ries Aarbøger.
Som vi ha r set, ha'vde vi jo i København haft gode Cir
kus m ed Verdensnavne som
Guerra, Tomniere, Gauthier,
Hinné
og
Foureaux.
Hvad disse Selskaber havde præsteret, havde ofte været
udmæ rket, sæ rlig i Retning af Akrobatik, gymnastiske Lege,
Trapez, K raftkunst, L inedans og Springning.
Navnlig var der mange af Bajadserne, der sprang som
rene Dj ævle un d e r de meget yndede Konkurrencer, og ofte
havde Selskabernes Personale saa vel som Hestebestand væ
ret imponerende for Byens Størrelse, men m an havde hid til
kun set een Hest ad Gangen i Manegen.
Om k ring Aaret 1860 var det særlig sløjt med Cirkus i
København. H ippodromen var jo bleven omdannet til det
nuvæ rende »Folketeater«, »Vesterbros Nye Teater« var stæ rk t
ramponeret, og Tivoli havde endnu ikke faaet fast Cirkus.
Da København ved Siden af at interessere sig for al A rt
Sensationsnum re, tillige var en By, hvor R idesporten stod i
stor Anseelse ved Hoffet og i de aristokratiske, m ilitæ re og
højere borgerlige Kredse, og hvor der overalt var anlagt