60 / 224
48
— K åthchen er slet ikke i København!
Og det var rigtignok.
En Aften, da Regissørklokken lød, mødte den lille Beri
derske ikke som sædvanlig paa P letten, og da m an kiggede
ind i hendes Gardarobe var Fug len fløjet.
Man meddelte P u b lik um til dets store Skuffelse og Del
tagelse, at Kåthchens Hest var bleven syg, hvorefter m an
straks henvendte sig til Opdagelsespolitiet for at bede det
om at være beh jæ lpelig m ed Ind fangn ingen af F lygtningen.
Politiet stillede sig ikke blot straks til Disposition for den be
kym rede Fader, m en det betragtede ogsaa efter Datidens Skik
en saadan Opgave som d iskretionæ r.
Der sivede derfor in tet ud til Bladene om, at Politiet havde
attrapperet K åthchen ude i Bellevue ved K lampenborg, hvor
til hu n var flygtet ombord paa en af K y stdamperne nede fra
Havnegade.
I al Hemm elighed blev den forlorne Datter ført tilbage,
Beneficen blev ansat til den næ rm este Søndag, og hele P res
sen opfordrede P u b lik um til at møde og hylde sin Yndling,
der vilde berede det en stor Overraskelse.
Og det gjorde h u n ogsaa.
Aftenen før Beneficen forsvandt h u n igen og denne Gang
saa sporløst, at al Politiets E fterforskn ing var forgæves, hvor
efter Renz paa P lak aterne offentliggjorde en hel Redegørelse,
der er et af dan sk C irkushistories kuriøseste Dokumenter.
Han indledede m ed en Jerem iade over Menneskenes U tak
nemm elighed og K åthchens i Særdeleshed.
Saa fortsatte h an til stor Overraskelse for alle, selv for de
Indviede, der havde troet, a t K åthchen var han s Datter, saa-,
ledes om de videre Fam ilieforhold:
»Kåthchen
er ikke m it eget Barn, m en en Datter af en af
m ine Brødre. Jeg tog hende i 1850 fra m in Broder, der levede
i trykkende Forhold, og da h u n var forsømt, gav jeg hende
i Pension til Regeringsraaden
von Bandimer
i Berlin, for a t
opnaa nogenlunde m enneskelig Dannelse til hende.