75 / 224
61
F am ilien Godefroy, og at sætte Ro ttek rudt for dem overfor
Jou rn alistern e, Agenterne og Direktørerne.
S tadig blev der ripp et op i den gam le Københavnerskan
dale, og den forblommede og tilbagetagne Beskyldning for
Tyveriet af de 2000 R igsdaler, kom atter til Ære og Væ rdig
hed.
T ræ t af disse stadige Forfølgelser besluttede F am ilien Go
defroy selv at danne et Selskab.
Käthchen, hendes Mand og hendes Svoger dannede et
T rium v ira t og startede deres egen lille Cirkus.
Det var om tren t det m est haabløse, de kunde gøre. Nu hav
de G irkuskongen først rig tig Magt over dem, og han benyt
tede den saa hensynsløst, at han helt konkurrerede dem i
Stykker, hvorefter de forsvandt ud i Mørket.
Men Forson ing blev der ald rig Tale om, saa lid t som der
havde væ ret Tale om en saadan mellem Direktør Gärtner
og Renz, selv efter at Svigersønnen var blevet en Matador.
Vi staar her overfor noget af det bæ rende i den gam le Cir
kus: Respekten, den absolute Respekt, ikke blot i Personalet,
men ogsaa inden fo r Fam ilien, hvor dennes Overhovede er
eneraadig og suveræn og ald rig tilgiver den, der ha r k ræ n
ket han s A u to ritet og sat sig op imod hans Vilje.
Først og fremm est træffer vi dette T ræk i den tyske Cir
kus, i hvis P u b lik um M ilitæ ret ogsaa spiller den dom ine
rende Rolle, og hvor D irektøren blot kender een virkelig
Overordnet: S tatens eget Overhoved, til hvem der altid staar
en reserveret Loge parat.
I København vedblev M indet om
Cirkus Renz
stadig at
straale, m en M indet om D irektør Renz var ikke behageligt.
Han havde ved sin Optræden ved forskellige Lejligheder
stødt noget af det bedste, m est oprindelige i Københavnerne,
derfor endte det ogsaa tilsid st med, at de to blev Uvenner, og
at m an i D anm ark s Hovedstad kastede sin Sympati paa yngre
mere m enneskelig anlagte C irkusdirektører, saaledes som det
følgende vil vise.