KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

Han havde fo rlad t det hele for at gaa frivilligt m ed i K ri

gen, senere havde h an tum let ru n d t i Amerika, og nu kom

h an og gjorde gæ ldende, at Bevillingen var hans.

Ikke blot T ilbagevisningen, men endnu mere den Maade,

paa hv ilken det skete, havde med eet Slag drevet hele hans

gam le Energi op i ham . Han vilde have Hævn over Tivoli,

han vilde m yrde sit eget Barn uden Naade og B arm h jertig

hed.

Han tager en prag tfu ld stor Villahave i Frederiksberg Allé

paa Haanden, h an bestorm er Myndighederne, og den 14.

April 1856 h a r h an faaet en ny Bevilling, ifølge hvis P a ra

graf 2 h an h a r R et til »at ind rette et E tablissem ent for K unst

p ræ stationer m. v.«

I dette lille m. v. laa ogsaa T illadelsen til at give Cirkus

forestillinger, og at h an straks fra Begyndelsen h ar tæ nk t

herpaa, frem gaar af den Indbydelse til Aktietegning i sit

nye E tablissem ent, som h an udsendte den 28. Maj.

Heri hedder det i det vordende »Alhambra«:

»Hovedbygningen i den maleriske og imponerende m au

riske S til m ed Kupler og M inareter (smækre Taarne og Spir)

bliver, A rcaderne iberegnet, 174 Alen lang, 95 Alen dyb og

indvendig 25 A len høj. Den vil indeholde Orkester, Teater,

Amphiteater, Passager, A rcader og Grotter. Foruden m indre

P rom enader bliver der en stor Rundprom enade, der ind rette

des saaledes, at der i Løbet af et Quarter kan forandres til

Cirkus, og O rkesteret er saaledes construeret, at det kan hæ

ves til en passende Højde for Concerter og endnu højere for

C irkusforestillinger. «

Saa moderne var alt tæ nk t og indrettet i Georg Carsten-

sens nye E tablissem ent, som h an im id lertid aldrig skulde

opnaa at faa at se, idet h an døde den 4. Janu a r 1857, me

dens A lham b ra først aabnede 21. August samme Aar.

Alhambra

uden Georg Carstensen, det var en Mening-

løshed, th i det var paa ham , paa hans Energi, paa hans Op

findsomhed, paa han s Popularitet, a t det hele var baseret.